Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Moses Jeg har lige læst tema-artiklerne „Moses — Har han levet?“ (8. april 2004) Jeg regnede ikke med at se så mange argumenter mod forskeres påstande om at Moses er en opdigtet person. Jeg er overbevist om at for retsindige mennesker vil dét at læse blot én af artiklerne være nok til at styrke deres tro på Jehova.

Y.M., Rusland

Tid Mange tak for artiklen „Kom til tiden!“ (8. april 2004) At betjene menigheden, at være familieoverhoved og at passe et arbejde beslaglægger meget af min tid. Jeg har gjort brug af forslag i tidligere numre af bladene, men det er rart at få sådan en artikel igen. Jeg syntes særlig godt om sætningen: „Skaberens hensigt var at vi skulle være tidsbevidste.“ Den sætter virkelig tingene i perspektiv. Fortsæt endelig med at skrive den slags praktiske artikler.

J.S., USA

Jeg venter ofte med at få gjort tingene til sidste øjeblik, og selvom jeg ikke har for vane at komme for sent, sover jeg tit over mig. Mange gange er der opstået farlige situationer fordi jeg har haft for travlt. Denne artikel gav mig lyst til at prøve at afse lidt mere tid til tingene.

Y.W., Japan

Jeg er 18 år, er skoleelev og heltidsforkynder og har derfor altid travlt. Jeg kunne godt bruge mere tid til forkyndelsen, mine lektier og mit personlige studium. Artiklen hjalp mig til at planlægge min tid bedre så jeg ikke kommer for sent til de kristne møder eller andre aktiviteter, og heller ikke kommer for sent i skole. Jeg har ikke lyst til at komme for sent mere. Mange tak!

J.H., USA

Jeg kom altid for sent til møderne. Jeg bad til Jehova om hjælp, og jeg er glad for at han besvarede min bøn. Jeg begyndte at anvende forslagene i artiklen, og det er gået rigtig godt. Nu kommer jeg til tiden. Jeg har indset at det er kærlighed der gør én punktlig.

J.A., Nigeria

Dårlige vaner Jeg måtte bare skrive til jer for give udtryk for min værdsættelse af artiklen „Hvad siger Bibelen? Er det muligt at overvinde dårlige vaner?“ (8. april 2004) Jeg har gennem et stykke tid kæmpet med et vægtproblem. Jeg kunne godt tabe mig, men tog på igen. Selvom artiklen ikke behandlede dette problem specifikt, kunne jeg godt bruge oplysningerne. Artiklen hjalp mig til at analysere mine dårlige vaner og se hvorfor jeg tog på. Mange tak fordi I minder os om at Jehova er opmærksom på og interesseret i de personlige anliggender vi går og slås med.

M.S., USA

Klitter Mange tak for artiklen „Polens forbløffende klitter“. (22. marts 2004) Jeg har ofte besøgt og beundret Słowiński Nationalpark, så artiklen gjorde et dybt indtryk på mig. Jehova fortjener at blive prist for at have givet os sådanne undere i naturen. Jeg fandt artiklen interessant, især fordi min mor er født kun nogle få kilometer fra parken.

I.L., Tyskland

Denne artikel fik mig til at indse hvor meget jeg længes efter Guds nye verden. For mit indre blik kan jeg besøge Słowiński Nationalpark og finde „en naturlig lindring for anspændte nerver,“ som artiklen udtrykker det. Under Guds riges styre vil alle steder på jorden have en sådan beroligende virkning på os! Mange tak for denne velskrevne og oplysende artikel!

J.G., Polen