Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det fascinerende ved at isfiske

Det fascinerende ved at isfiske

 Det fascinerende ved at isfiske

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FINLAND

DE SMUKKE vinterdage i Norden giver mulighed for en masse udendørsaktiviteter. Mange står på ski eller skøjter, går ture eller tager på slædetur for at nyde det smukke hvide landskab og den kolde, friske luft. Og så er der dem der hellere vil ud at fiske på isen. Jeg har længe spekuleret på hvad der gør isfiskeri så spændende? Så jeg spurgte min ven Martti, en erfaren fisker, om jeg måtte komme med på en isfisketur.

Ved daggry mødes vi foran Marttis hus. Han har allerede pakket alt udstyret: fiskestænger, agn, klapstole og det vigtigste af det hele — et stort isbor til at bore huller i isen med. Det eneste jeg skulle have med, var en fornuftig beklædning. Man skal have godt med tøj på, og det skal være varmt. En isfisker sidder stille i lang tid ad gangen, og på søer og have hvor der ikke er læ, kan vinden være bidende kold. Martti bor tæt ved havet, så det er næsten altid her han fisker. Havde han boet inde i landet, ville han sikkert have isfisket på en sø eller flod.

Da vi kommer ned til bredden og går ud på isen, spekulerer jeg på om den er sikker. Men på denne tid af året skulle der ikke være nogen fare, for takket være frosten først på vinteren er isen nu særlig tyk. Alligevel skal man altid være forsigtig når man er ude på isen. Selv under hårde vintre kan den nogle steder være tynd. Det er vigtigt at kende isens beskaffenhed og de forskellige faremomenter og at have det rigtige udstyr med. Efter at vi har gået lidt, giver Martti sig til at bore et hul. Isboret skærer sig ned gennem isen som var den smør, og på et øjeblik har Martti lavet et 70 centimeter dybt hul. Han bruger en hulske til at tømme hullet for grødis. Så sætter han sig ned på sin klapstol, gør stangen klar og lader krogen dumpe ned i hullet.

Selvom isfiskeri i princippet er forholdsvis enkelt — bor et hul i isen og smid snøren i — så går det hele alligevel lidt nemmere med en smule knowhow. Det er for eksempel afgørende at vælge det rigtige sted på isen. Om vinteren bruger fiskene ikke så meget energi på at lede efter mad, så derfor er det vigtigt at vide hvor fiskene samler sig. Martti valgte dagens fiskested ud fra hans tidligere isfisketure. Havde vi fisket et fremmed sted, ville han sikkert have undersøgt kortet nøje og på forhånd planlagt hvor han ville forsøge sig. En isfisker lærer også at lægge mærke til vejret, for det har indflydelse på hvor fiskene er. Det kan være at fiskeren borer huller i isen flere forskellige steder for at finde fiskene. Og inden dagen er omme, har han måske boret mange huller.

I dag ser det ud til at fiskene gemmer sig, eller også er de ikke sultne. Men det lader vi os ikke gå på af. Jeg har fundet ud af hvad der er så fascinerende ved at isfiske. Det er ikke så meget det at fange fisk, men mere det at være ude og nyde naturen. Martti udtrykker det på denne måde: „Især for byboere er det som en lille ferie. Man glemmer alle sine bekymringer.“

 [Illustration på side 27]

Der bores igennem isen

[Illustration på side 27]

Isbor