Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Nairobi — „Stedet med det kølige vand“

Nairobi — „Stedet med det kølige vand“

 Nairobi — „Stedet med det kølige vand“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I KENYA

„Et trist og sumpet område, vindblæst og helt ubeboet af mennesker. Et tilholdssted for tusinder af vilde dyr af enhver art. Kun det gamle karavanespor langs den moseagtige slette vidnede om at der til tider kom mennesker forbi.“ — THE GENESIS OF KENYA COLONY.

SÅDAN lyder en beskrivelse af Nairobi som stedet så ud for lidt over hundrede år siden. Da var området hjemsted for løver, næsehorn, leoparder, giraffer, giftslanger og utallige andre vilde dyr. De frygtløse masaier drev deres dyrebare kvæg til dette sted hvor der var frisk kildevand. Det var et kærkomment syn for nomadefolkene. Faktisk var det masaierne der først kaldte floden for Uaso Nairobi, „køligt vand“, og stedet for Enkarre Nairobi, „stedet med det kølige vand“, og derved navngav det område der senere skulle vise sig helt at ændre Kenyas historie.

Et vigtigt skridt i forbindelse med Nairobis udvikling var bygningen af den kenyanske jernbane, der engang blev kaldt  ’det sindssyge jernbaneprojekt’. * I midten af 1899 havde man færdiggjort den 530 kilometer lange strækning fra kystbyen Mombasa til Nairobi. Byggearbejderne led på daværende tidspunkt under eftervirkningerne af deres møde med „menneskeæderne fra Tsavo“, to løver der havde dræbt mange af arbejderne; og desuden stod de nu over for det barske terræn i Great Rift Valley. Jernbanen skulle føres længere ind i landet, og Mombasa, som havde været hoveddepot, regnedes ikke længere for at være det rette sted til dette. Man skønnede at Nairobi, på trods af at området virkede ugæstfrit, var et centralt sted til arbejdernes rekreation og til depot for byggematerialer fordi det lå længere inde i landet. Dette var med til at bane vej for det der senere skulle blive Kenyas hovedstad.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev Nairobi valgt til at være administrationscenter for det nydannede East Africa Protectorate, Kenyas daværende navn. Det havde været en fordel om man på forhånd havde lagt en plan for byen, men i stedet skød et virvar af primitive bygninger op omkring jernbanestationen. Der blev bygget med træ, bølgeblik og hvad der ellers var at finde lokalt, og bygningerne fik Nairobi til at ligne et slumkvarter frem for et fremtidigt internationalt center. De få bygninger der var i Nairobi ved begyndelsen af det 20. århundrede, var bestemt ikke designet med henblik på en sådan fremtid. Desuden var det stadig farligt med alle de vilde dyr der strejfede rundt i området.

Det varede ikke længe før de nye bosættere blev hårdt ramt af sygdom. Da der udbrød pest, kom det nye bystyre ud for sin første egentlige ildprøve. Hvordan kunne man hurtigt få løst problemet? For at undgå at sygdommen bredte sig, nedbrændte man simpelt hen de områder af byen der havde været ramt! I løbet af de efterfølgende 50 år frigjorde Nairobi sig langsomt fra sin uskønne fortid og blev med tiden det økonomiske og sociale centrum for Østafrika.

Byens udvikling

Fordi Nairobi ligger i en højde af cirka 1700 meter, er der en imponerende udsigt over de omkringliggende områder. På en dag med klart vejr kan man med lethed få øje på to af Afrikas største seværdigheder. Mod nord ligger det 5200 meter høje Mount Kenya, landets højeste bjerg, det næsthøjeste bjerg i Afrika, og længere mod syd, i Tanzania, på grænsen til Kenya, ligger Kilimanjaro, der med sine 5895 meter er Afrikas højeste bjerg. Den evige sne på toppen af Kilimanjaro, som ligger tæt ved ækvator, fascinerede mange europæiske geografer og opdagelsesrejsende for 150 år siden.

I byen Nairobis mere end 50-årige historie har den gennemgået en fuldstændig forvandling. At byen er i vækst, ses af at dens skyline hele tiden forandres. Det er et flot skue når de  moderne højhuse af glas og stål glitrer i lyset af den nedgående tropesol. Befinder man sig i Nairobis forretningskvarter midt i byen, kan det være svært at forestille sig at stedet for blot hundrede år siden vrimlede med vilde dyr som gjorde det til et farligt sted at færdes.

Men sådan blev det ikke ved med at være. Med tiden indførtes eksotiske planter som bougainvillea, blomstrende jacarandatræer, hurtigtvoksende eukalyptustræer samt akacier. Og de før så støvede stier blev derved forvandlet til smukke alléer, hvis træer stadig giver fodgængere skygge i den varme tid. Omtrent i centrum af byen ligger der en forstbotanisk have med mindst 270 arter af træer. Det er derfor let at forstå hvorfor en forfatter har sagt at Nairobi „ser ud som om den blev bygget midt i en skov“. Den frodige vegetation bidrager også til Nairobis behagelige klima — varme dage og kølige nætter.

En smeltedigel for kulturer

Som en stor magnet tiltrækker Nairobi folk med vidt forskellig baggrund. Indbyggertallet er nu på over to millioner. Bygningen af jernbanen gjorde det attraktivt for mange at bosætte sig i området. Nogle af de indere der var med til at bygge jernbanen, forblev i området og etablerede forretningsvirksomheder som voksede og spredtes rundt om i landet. Andre iværksættere kom fra Australien, Canada og flere forskellige afrikanske lande.

Nairobi er en smeltedigel for kulturer. Går man en tur i byen, kan man for eksempel møde en indisk kvinde på vej til indkøbscentret iklædt en elegant sari, en pakistansk ingeniør der har travlt med at komme til en byggeplads, en nydelig hollandsk flysteward som tjekker ind på et af hotellerne, eller en japansk forretningsmand der løber for at nå til et vigtigt forretningsmøde, måske på Nairobis blomstrende børs. Derudover kan man finde lokalbefolkningen ved busstoppesteder eller i færd med at gøre forretninger ved diverse boder, på markeder og i butikker; man finder dem også på de forskellige kontorer og i de mange fabrikker der er i byen.

 I modsætning til hvad man skulle tro, er det i virkeligheden kun få af de kenyanere der bor i byen, som kan siges at være ægte ’nairobianere’. De fleste kommer fra andre steder i landet og har søgt til byen, hvor de mener at ’græsset er grønnere’. Indbyggerne i Nairobi er i det store og hele venlige og gæstfri. Måske har netop dette medvirket til at byen er vært for både internationale og lokale organisationer. De Forenede Nationers miljøprogram har for eksempel hovedsæde i Nairobi.

Hvad trækker besøgende til?

Kenya har et rigt og varieret dyreliv. De mange nationalparker og vildtreservater trækker hvert år tusinder af besøgende til landet. Mange rundrejser begynder i Nairobi. Men byen er også et rejsemål i sig selv. Ikke mange storbyer har vilde dyr som naboer. Nairobis nationalpark ligger mindre end ti kilometer fra byens centrum og er en oase for mange besøgende. * Her kan man på egen hånd møde Nairobis oprindelige beboere. Kun lidt ståltråd skiller dyr og mennesker. Så sent som i september 2002 blev en fuldvoksen hanleopard der var faret vild fra en af de nærliggende skove, fanget i en dagligstue i byen!

Kun få minutters gang fra bymidten ligger Nairobi Museum. Her kommer hver dag i hundredvis af gæster som gerne vil lære noget om Kenyas historie. Museet har også en slangepark med mange forskellige slags krybdyr. Krokodillen synes ikke at tage notits af en gæsts stirrende blik. Og en langsom skildpadde som er lige i nærheden, lader heller ikke til at være generet af tumulten omkring den. De fleste af parkens beboere er naturligvis af den glidende slags — pytonslanger, kobraslanger og andre giftslanger. Det er derfor værd at lægge mærke til skiltet: „Pas på! Slangerne bider!“

En anden slags vand

Floden som gav navn til Nairobi, løber stadig, men i dag er den forurenet af kloakvand fra både fabrikker og privatboliger, et problem der ses i mange voksende storbyer. Men Nairobis indbyggere er i årenes løb også blevet forsynet med „vand“ fra en langt vigtigere kilde. Af Jehovas Vidner har de fået forkyndt det livgivende budskab som er at finde i Bibelen. — Johannes 4:14.

I 1931, lang tid før Nairobi blev en verdensby, rejste to brødre fra Sydafrika, Gray og Frank Smith, til Kenya for at udbrede Bibelens sandheder. Fra Mombasa fulgte de jernbanen, og de stødte på mange farer undervejs. Ofte overnattede de endog i områder med vilde dyr. I Nairobi lykkedes det dem at afsætte 600 brochurer og andet bibelsk læsestof. I dag er der omkring 5000 Jehovas Vidner fordelt på 61 menigheder i Nairobi. På grund af de menighedsmøder og de kredsstævner, områdestævner og internationale stævner der afholdes i Nairobi, er folk i byen godt kendt med Jehovas Vidners arbejde. Mange har med glæde taget imod det bibelske budskab og fået et håb for fremtiden.

En lysere fremtid

„I industrialiserede byer er der ofte mangel på ordentlige boliger . . . Som regel forurener fabrikker både luften og vandforsyningerne,“ står der i Encyclopædia Britannica. Nairobi er ingen undtagelse. Og eftersom der hver dag kommer folk fra landet for at bosætte sig i byen, lader det til at problemerne vil vokse. Byen kan let komme til at miste noget af sin tidligere glans som følge af den hårde medfart.

Men der vil heldigvis komme en tid under Guds rige hvor alle mennesker vil kunne nyde livet fuldt ud — et liv uden de mange problemer der i dag er forbundet med bylivet. — 2 Peter 3:13.

[Fodnoter]

^ par. 5 En mere omfattende beskrivelse af bygningen af jernbanen findes i artiklen „Østafrikas ’sindssyge jernbaneprojekt’“ i Vågn op! for 22. september 1998, side 21-24.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nairobi

[Illustration på side 18]

Kilimanjaro

[Illustration på side 18]

Mount Kenya

[Kildeangivelse]

Duncan Willetts, Camerapix

[Illustration på side 18]

Et udendørs marked

[Illustration på side 19]

Frank og Gray Smith i 1931

[Kildeangivelse på side 17]

© Crispin Hughes/Panos Pictures