Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fedme — Hvad er løsningen?

Fedme — Hvad er løsningen?

 Fedme — Hvad er løsningen?

VÅGN OP! har interviewet Diane, som er diætist, og Ellen, der er sygeplejerske. De har begge specialiseret sig i at arbejde med overvægtige og svært overvægtige patienter. Diane og Ellen var enige om at visse diæter som lægger hovedvægten på at eliminere indtagelsen af kulhydrater og øge mængden af animalsk protein, kan føre til vægttab. Men de sagde også at sådanne diæter på længere sigt kan have uheldige virkninger. * „Maintaining a Healthy Weight“ (Bevar en sund vægt), en lægevidenskabelig kilde, siger: „Kulhydratfattige diæter kan være farlige, især hvis de følges uden lægetilsyn. Ved disse diæter tilstræber man at opnå et hurtigt vægttab ved at fremkalde en høj, men uheldig koncentration af ketonstoffer (et produkt der dannes ved fedtforbrænding) i blodet.“ Hvis man overvejer at gå på en sådan kulhydratfattig diæt, bør man konsultere sin læge først.

Hvis man ønsker at tabe sig, er der imidlertid ingen grund til at fortvivle. „Det er ikke umuligt at holde sin vægt under kontrol, og det indebærer ikke nødvendigvis at man må lide afsavn eller leve af en kedelig, ensartet kost,“ siger dr. Walter C. Willett. „Ved hjælp af en bevidst indsats og opfindsomhed kan de fleste — hvis de følger en behagelig, men fornuftig diæt og dyrker motion næsten hver dag — holde vægten nede  på længere sigt. Et længere og sundere liv er helt bestemt anstrengelserne værd.“  * — Kursiveret af os.

Hvor vigtigt er det at få motion?

Dr. Willett siger: „Bortset fra at afholde sig fra tobaksrygning er motion den vigtigste enkeltfaktor når det gælder om at få eller bevare et godt helbred og undgå kroniske sygdomme.“ Hvor tit skal man motionere? Hvilken gavn har man af fysisk aktivitet?

Nogle eksperter tilråder daglig motion, selvom det kun drejer sig om 30 minutter. Men det hævdes også at man ved blot at motionere tre gange om ugen kan undgå alvorlige helbredsproblemer i fremtiden. Ved motion forbrænder man kalorier, og for en som prøver at tabe sig, er det vigtigste spørgsmål: ’Bruger jeg hver dag flere kalorier end jeg indtager?’ Hvis det modsatte er tilfældet, vil du helt sikkert tage på. Af den grund bør du gå eller cykle frem for at køre i bil. Tag trappen i stedet for elevatoren. Dyrk motion! Brænd kalorier af!

Dr. Willett forklarer: „For mange er det at gå et fortrinligt alternativ til andre former for fysisk aktivitet. Det kræver ikke særligt udstyr, det kan foregå hvor som helst og når som helst, og det er almindeligvis helt ufarligt.“ Dette råd gælder naturligvis rask gang, ikke  blot en afslappet slentretur. Dr. Willett anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvis det er muligt.

Er kirurgi løsningen?

I et forsøg på at opnå et vægttab og forebygge fremtidig vægtøgning har nogle meget svært overvægtige patienter fulgt det råd de har fået af fedme-specialister (læger med fedmebehandling som speciale) der anbefaler forskellige kirurgiske indgreb. Hvem bør man tilbyde sådanne kirurgiske behandlinger? Forfatterne til bogen Mayo Clinic on Healthy Weight kommer med følgende forslag: „Din læge vil måske foreslå operation hvis du er ekstremt overvægtig, det vil sige har et BMI på over 40.“ (Se oversigten på side 5). Mayo Clinic Health Letter siger: „Kirurgisk behandling af fedme anbefales almindeligvis kun patienter som har et BMI på over 40, er mellem 18 og 65 år og for hvem fedme udgør en alvorlig helbredsrisiko.“ — Kursiveret af os.

Blandt de kirurgiske behandlingsmuligheder kan nævnes forskellige typer af gastroplastik, gastrisk bypass og jejunoileal bypass, en bypass-operation hvor en del af tyndtarmen udelukkes eller ’springes over’. Ved den operation der kaldes gastrisk bypass, sammenklipser man mavens for- og bagvæg i hele dens bredde så den del af mavesækken der er tilbage (den øverste del), kun kan indeholde meget lidt mad. Derefter skærer man tyndtarmen over og forbinder den med denne øverste del. På den måde ledes føden uden om det meste af mavesækken, og den kommer ikke i kontakt med tolvfingertarmen.

Hvordan er det gået nogle af dem som har opnået et betydeligt vægttab? Har det været anstrengelserne værd?

[Fodnoter]

^ par. 2 De uheldige virkninger omfatter usædvanligt høje koncentrationer af jern i blodet, nyreproblemer og forstoppelse.

^ par. 3 Indviede kristne som ønsker at bruge deres liv på en acceptabel måde i Guds hellige tjeneste, har yderligere en grund til at tabe sig og derved bevare et godt helbred. På den måde kan de bruge flere udbytterige år i tjenesten for Gud i stedet for at dø en for tidlig død. — Romerne 12:1.

[Ramme/illustrationer på side 7]

Forslag til en sund kostpyramide

Søde sager Forskellige former for slik (sjældent; højest 75 kalorier om dagen)

Fedt Olivenolie, nødder, rapsfrøolie, avocado (3-5 portioner om dagen; én portion svarer til 1 teskefuld olie eller 2 spiseskefulde nødder)

Protein og mejeriprodukter Bønner, fisk, magert kød, æg, fedtfattige mejeriprodukter, ost (3-7 portioner om dagen; én portion svarer til 90 gram tilberedt kød eller fisk)

Kulhydrater Især fuldkornsprodukter — pasta, brød, ris, morgenmadsprodukter (4-8 portioner om dagen; én portion svarer til 1 skive brød)

Frugt og grøntsager Et bredt udvalg fra begge kategorier (ubegrænset; minimum 3 fra hver kategori)

Vågn op! anbefaler ikke nogen bestemt diæt eller metode til at holde vægten under kontrol. Det informerer blot sine læsere om nogle af de muligheder der er til rådighed. Den enkelte bør konsultere sin læge før et motionsprogram eller en diæt påbegyndes.

[Kildeangivelse]

Baseret på forslag fra Mayo Clinic

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Forslag som nogle har fulgt for at tabe sig:

1 Vær opmærksom på kalorieindholdet i det du spiser og drikker. Bemærk: Drikke, især sødet saft, kan indeholde mange kalorier, og det gør alkoholiske drikke også. Pas på de stærkt opreklamerede sodavand. Se kalorieindholdet på varedeklarationen — måske bliver du chokeret!

2 Undgå fristelser. Hvis du har franske kartofler, chokolade eller småkager i huset, vil du sikkert spise det på et eller andet tidspunkt. Erstat den slags med kaloriefattige mellemmåltider, som for eksempel æbler, gulerødder eller fuldkornskiks.

3 Spis et mellemmåltid eller en forret før du spiser et hovedmåltid. Det stiller den værste sult og gør måske at du spiser mindre.

4 Spis ikke alt hvad der serveres for dig. Vær selektiv. Undgå det der indeholder for mange kalorier.

5 Spis langsomt. Hvorfor skulle du skynde dig? Nyd dit måltid ved at lægge mærke til farverne, smagen og sammensætningen. Lyt til kroppens signaler når de fortæller dig at du er mæt og ikke behøver mere.

6 Hold op med at spise FØR du føler dig mæt.

7 I nogle lande serveres der meget store portioner på restauranterne. Lad halvdelen af hovedretten stå, eller del den med en anden.

8 Et måltid behøver ikke nødvendigvis at blive afsluttet med en dessert. Spis frugt eller noget andet kaloriefattigt i stedet.

9 Det er i fødevareproducenternes interesse at du spiser meget. Det handler om profit, og de prøver at udnytte dine svagheder. Lad dig ikke narre af deres smarte reklamer og flotte billeder. Du kan sige nej.

[Kildeangivelse]

Liste baseret på bogen Eat, Drink, and Be Healthy af dr. Walter C. Willett

[Illustrationer på side 8, 9]

Motion!