Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vigtigheden af at oplære sit barn

Vigtigheden af at oplære sit barn

 Vigtigheden af at oplære sit barn

DÉT man lærer eller ikke lærer i barndommen, kan have indflydelse på hvilke færdigheder man udvikler som voksen. Hvad har børn da brug for fra deres forældre for at blive ligevægtige og dygtige som voksne? Lad os se på de konklusioner nogle er nået frem til på baggrund af de sidste årtiers forskning.

Synapsernes betydning

Nye teknologiske metoder til scanning af hjernen giver forskere mulighed for at undersøge hjernens udvikling mere detaljeret end før. Sådanne undersøgelser viser at den tidlige barndom er en vigtig periode hvad angår udviklingen af hjernefunktioner der er nødvendige for at kunne bearbejde informationer, udtrykke følelser på normal vís og udvikle gode sprogfærdigheder. Tidsskriftet Nation oplyser: „I de tidlige år etableres de neurale forbindelser i hjernen med utrolig stor hastighed, idet hjernens indre struktur formes som følge af en uafbrudt vekselvirkning mellem genetiske informationer og stimuli fra omgivelserne.“

Forskere mener at de fleste af disse forbindelser, der kaldes synapser, bliver dannet i barnets første leveår. Ifølge dr. T. Berry Brazelton, en forsker der beskæftiger sig med børns udvikling, er det på dette tidspunkt at „spædbarnets fremtidige potentielle neurale netværk der har betydning for dets intelligens, selvforståelse, evne til at vise tillid samt motivation til at lære, bliver etableret“.

I spædbarnets første leveår vokser dets hjerne drastisk. Det gælder både størrelsen, det neurale netværk og kapaciteten. Omgivelser som byder på rigelige mængder af sansepåvirkninger og muligheder for at lære, øger antallet af synapser og skaber derved et omfattende netværk af nervebaner i hjernen. Disse nervebaner sætter os i stand til at tænke, lære og ræsonnere.

 Det er muligt at antallet af nerveceller som aktiveres, og antallet af forbindelser der dannes imellem dem, stiger i takt med antallet af sansepåvirkninger som et spædbarns hjerne udsættes for. Hjernen har interessant nok ikke kun brug for at blive stimuleret intellektuelt via kendsgerninger, tal og sprog. Forskere har opdaget at følelsesmæssige stimuli også er nødvendige. Undersøgelser viser at der dannes færre af disse synapser i hjernen hos spædbørn som ingen leger med, og som ikke får kram og kærtegn og andre følelsesmæssige stimuli.

Miljøets betydning

Efterhånden som barnet bliver ældre, sker der en „beskæring“, idet kroppen tilsyneladende kasserer synapser som måske er unødvendige. Dette kan få stor indflydelse på et barns muligheder for videre udvikling. „Hvis et barn ikke får de rigtige stimuli på de rigtige tidspunkter, vil de neurale netværk ikke udvikle sig normalt,“ siger hjerneforskeren Max Cynader. Ifølge dr. J. Fraser Mustard kan det resultere i en lavere intelligenskvotient, helbredsproblemer i voksenalderen, adfærdsvanskeligheder og ringere færdigheder når det gælder sprog og matematik.

Dét man kommer ud for som spæd, kan åbenbart have afgørende betydning for én når man bliver voksen. Oplevelser tidligt i barndommen kan få indflydelse på om man senere hen i livet bliver robust eller sart, om man kan tænke i abstrakte baner eller ej, og om man har empati. Så forældrene spiller en særlig vigtig rolle. En børnelæge siger: „Et af de vigtigste aspekter i forbindelse med oplevelser i den tidlige barndom er om barnet har opmærksomme og forstående forældre.“

Det lyder måske let nok. Opfostrer man sine børn i kærlighed, vil det gå dem godt. Men forældre ved udmærket at det ikke altid er let at vide hvordan man skal tage sig af sine børn. De ved ikke instinktivt hvad der er det bedste for børnene.

Ifølge en undersøgelse var 25 procent af de adspurgte forældre ikke klar over at den måde de tog sig af deres børn på, enten kunne fremme eller hæmme børnenes intelligens, selvtillid og lyst til at lære. Det rejser spørgsmålet: Hvordan skaber man et miljø som giver ens børn de bedste muligheder for at få fuld gavn af deres potentiale? Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Illustration på side 6]

Spædbørn der bliver overladt til sig selv og ikke bliver stimuleret, kan måske blive hæmmet i deres udvikling