Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor vigtigt er det med en tidlig oplæring?

Hvor vigtigt er det med en tidlig oplæring?

 Hvor vigtigt er det med en tidlig oplæring?

FLORENCE, som inderligt ønskede sig et barn, blev gravid som 40-årig. Et stykke henne i graviditeten advarede en læge hende om at der var risiko for at hendes barn ville blive født med et indlæringshandicap. Hun nægtede dog at få foretaget en abort og fødte et sundt og velskabt barn.

Kort efter at Florences søn, som fik navnet Stephen, blev født, begyndte hun at læse op for ham og tale til ham ved enhver lejlighed. Da han blev lidt ældre, spillede de forskellige spil sammen, tog på udflugt, sang og øvede sig i at tælle. „Selv når jeg badede ham, legede vi en eller anden leg,“ siger hun. Hendes anstrengelser bar frugt.

Han var kun 14 år da han bestod sin eksamen med udmærkelse på University of Miami. To år senere blev han færdig med jurastudiet, og ifølge hans biografi blev han senere den yngste advokat i USA. Hans mor, Florence Baccus — en forhenværende lærer og pensioneret studievejleder — har beskæftiget sig meget med tidlig oplæring af børn. Hun er overbevist om at det at hun stimulerede sin søn og viste ham opmærksomhed da han var spæd, har haft stor betydning for hvordan hans liv har formet sig.

Arv og miljø

I de senere år har der været megen debat blandt børnepsykologer om hvor stor en rolle et barns arv, altså dets nedarvede egenskaber, og dets miljø, det vil sige den oplæring og opdragelse det får, spiller i forbindelse med barnets videre udvikling. De fleste forskere er overbeviste om at et barns udvikling påvirkes af begge dele.

En ekspert der beskæftiger sig med børns udvikling, dr. J. Fraser Mustard, forklarer: „Vi ved nu at dét et barn erfarer i de første leveår, har indflydelse på hvordan dets hjerne udvikler sig.“ Professor Susan Greenfield siger samstemmende: „Vi ved for eksempel at den del af hjernen der er forbundet med bevægelse af fingrene på venstre hånd, er mere udviklet hos violinister end hos andre.“

 Hvilken form for oplæring er bedst?

Sådanne forskningsresultater har medført at mange forældre gør sig store anstrengelser for at få deres børn tilmeldt de ’rigtige’ vuggestuer og børnehaver og bruger mange penge på undervisning af deres børn i musik og kunst. Nogle tror at hvis barnet blot er flittigt med alt hvad det beskæftiger sig med, vil det kunne klare alt når det bliver ældre. Flere og flere børn får ekstraundervisning eller går på førskoler. Nogle forældre er villige til at gøre alt hvad de kan, for at hjælpe deres børn til at udmærke sig mere end andre.

Er denne form for interesse fra forældrenes side altid af det gode? Selvom en god opvækst som følge af forældrenes interesse synes at give børnene uanede muligheder, vil de i mange tilfælde gå glip af den vigtige del af indlæringen der fås gennem ustruktureret leg. Pædagoger siger at spontan leg stimulerer kreativiteten og fremmer barnets sociale, mentale og følelsesmæssige udvikling.

Nogle af dem der forsker i børns udvikling, mener at leg styret af forældre har skabt en ny type problembørn — overorganiserede, stressede og følelsesmæssigt ustabile børn som ikke kan sove, og som klager over smerter. En psykolog har bemærket at når sådanne børn når teenagealderen, har mange af dem ikke lært at tackle problemer, og de er „udbrændte, uselskabelige og oprørske“.

Mange forældre er derfor i vildrede med hvad de skal gøre. Samtidig med at de gerne vil hjælpe børnene til at udnytte deres muligheder fuldt ud, kan de godt se det ukloge i at presse dem for tidligt og for meget. Findes der en fornuftig mellemvej? Hvor stort et potentiale har små børn, og hvordan kan man hjælpe dem til at få fuld gavn af det? Hvad kan forældre gøre for at give deres børn de bedste muligheder? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de næste artikler.

[Illustration på side 3]

Dét et barn erfarer tidligt i livet, kan få indflydelse på hvordan dets hjerne udvikler sig

[Illustration på side 4]

Leg stimulerer kreativiteten og fremmer barnets udvikling