Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Monteverde — et naturreservat i skyerne

Monteverde — et naturreservat i skyerne

 Monteverde — et naturreservat i skyerne

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I COSTA RICA

De varme caribiske passatvinde blæser fra havet og ind mod bjerge der er op mod 1700 meter høje. Når vindene kommer op i disse højder, køles de af, og deres fugtighed fortættes. Lavtliggende, kompakte skyer dannes, og de bader bjergene i regn eller dækker dem med tåge. Resultatet? Et usædvanligt og betagende smukt område kaldet tågeskov.

ÅRET er 1951. Fireogfyrre medlemmer af den religiøse gruppe kendt som kvækerne forlader deres hjem i Alabama i USA for at finde et sted hvor de kan grundlægge et fredeligt religiøst samfund. Deres søgen fører dem til de skydækkede bjerge i det nordvestlige Costa Rica i Mellemamerika. Området ligger helt isoleret, og jorden er frugtbar og relativt billig.

Men at forandre området til et sted hvor man kan drive landbrug, er ikke let. En af de første beboere i området, Marvin Rockwell, husker: „Den eneste vej op i bjergene var et oksekærrespor. Vi jævnede sporet med hakker og skovle så vores jeeps kunne køre på det.“ Med lokale indbyggeres hjælp fik de til sidst etableret deres nye hjem i skyerne. Meget passende kaldte de det Monteverde, der betyder „Det Grønne Bjerg“.

Nybyggerne besluttede to ting der skulle få vidtrækkende konsekvenser. De vidste at deres nye landbrugssamfund måtte kunne klare sig selv. Men hvilken vare kunne de producere  som ville holde til den lange tur ned ad bjerget til markedet? De nåede frem til at osteproduktion ville være velegnet. Det lille osteri der begyndte dengang, producerer nu mere end 4000 kilo ost om dagen. Ud over ost laves der flere andre mejeriprodukter, som for eksempel cremefraiche, flødeost og flødeis.

Nybyggerne besluttede også at de ville frede 541 hektar af den skovklædte bjergside oven for deres hjem. Fra dette afvandingsområde fik de alt vandet til deres vandkraftværk, og de skønnede derfor at det ville være klogt at beskytte det. Der gik dog ikke lang tid før afvandingsområdets rige variation af planter og dyr fangede forskeres interesse, især efter at guldtudsen var blevet opdaget. (Se rammen „Guldtudsens forsvinden“). I 1960’erne oprettede en gruppe af forskere og lokale indbyggere Monteverde-reservatet, et naturreservat der kort efter blev udvidet til også at omfatte afvandingsområdet. Reservatet er siden da blevet udvidet yderligere, så det nu er over 10.000 hektar stort.

Monteverde-reservatet er en af de mest besøgte attraktioner i Costa Rica. Hvert år tager hen ved 50.000 turister turen op ad den stejle, bugtede jordvej til Monteverde. Ornitologer og naturforskere strømmer til for at se de tusindvis af dyre- og plantearter der findes i reservatet og i områderne omkring det.

Plantelivet

Omkring 500 arter af træer lægger grunden for reservatets økosystemer. Nogle træer er blevet forkrøblede og knudrede af de kraftige vinde der blæser hen over højdedragene. Stammerne på de træer der står på mindre udsatte steder, er dækket af et tykt lag af slyngplanter og kratlignende vækster. Disse planter, som kaldes epifytter, har ikke rødder i jorden. Hvor får de så deres næring fra? En rejsehåndbog forklarer: „I disse meget våde omgivelser får epifytterne, selvom de ikke har noget større rodnet, rigeligt med vand. Vegetationen på træstammerne  får næringsstoffer fra blade der af regnen bliver skyllet ned fra trætoppene.“

Tre hundrede orkidéarter sætter flere farver på den ellers hovedsagelig grønne farvepalet. En stor del af det øvrige landskab er bevokset med 200 forskellige slags bregner — hvoraf nogle er over ti meter høje og næsten 150 år gamle.

Hvordan kan det være at biodiversiteten er så stor på så lille et område? En af grundene er at reservatet grænser op til både Stillehavet og Det Caribiske Hav. De markante udsving i fugtighed og temperatur i de forskellige højder giver seks særskilte økologiske zoner hvori en utrolig variation af livsformer trives.

Dyrelivet

Monteverde er et paradis for fugleinteresserede. I 1996 foretog man en optælling af fuglearter i et område på knap 500 kvadratkilometer der omfattede dele af Monteverde. På kun 24 timer så man 369 forskellige fuglearter! Her findes naturligt hjemmehørende fugle lige fra den mindste kolibri til den farvestrålende quetzal. Mange besøgende kommer især for at se quetzalen, som er en af de tropefugle der har den mest imponerende fjerdragt. Der er omkring 100 ynglende quetzalpar i Monteverde, men de kan være svære at få øje på; med deres grønne fjerdragt kan de nærmest forsvinde mellem bladene. Det er derimod ikke svært at få øje på kolibrierne som jævnlig besøger de foderbrætter der er placeret foran nogle af de lokale forretninger og restauranter. Smukt prydet i strålende violette, smaragdgrønne og turkise fjerdragter svirrer kolibrierne rundt mellem blomster og fodringssteder på vinger der slår hurtigere end vi kan opfatte med det blotte øje.

Monteverde er også hjemsted for 100 arter af pattedyr. „Det er et af de få tilbageværende områder hvor . . . fem arter af kattefamilien er repræsenteret: Jaguaren, ozelotten, pumaen, margayen og jaguarundien,“ siger Costa Rica Handbook. De store, ensomt levende kattedyr holder sig på afstand af mennesker. „Der bliver set en puma hvert halve år,“ fortæller Rafael Bolaños, der leder reservatet, til Vågn op! „Jaguaren bliver kun set cirka hvert tredje år.“ Så er der til gengæld meget større sandsynlighed for at møde en af de mere end 120 arter af padder og krybdyr.

Hvilke fremtidsudsigter er der for Monteverde? Der gøres meget for at udvide det fredede område. Man har således for nylig indlemmet både skovreservatet Santa Elena og „Børnenes Regnskov“ i Monteverde-reservatet, hvilket har mere end fordoblet reservatets størrelse. (Se nedenstående ramme). Man håber at disse tiltag vil medvirke til at der fortsat kan være en overflod af liv i skyerne.

[Ramme/illustration på side 17]

Guldtudsens forsvinden

Den naturligt hjemmehørende guldtudse, der egentlig er strålende neonorange, blev første gang opdaget højt oppe i Monteverdes skove af biologen Jay Savage i 1960’erne. Monteverde er øjensynlig det eneste sted på jorden hvor guldtudsen fandtes. „I 1985 blev der set en gruppe på omkring 1000 guldtudser, men bare to år senere kunne man kun finde nogle ganske få,“ siger lederen af Monteverde-reservatet, Rafael Bolaños. Man mener at guldtudsen nu er uddød.

Dr. Alen Pounds, som har studeret det forhold at 20 arter af frøer og tudser er forsvundet fra Monteverde-reservatet, siger: „Mange padders forsvinden, deriblandt guldtudsens, er sket efter at der har været perioder med flere dages voldsom regn.“

[Kildeangivelse]

© 2003 Richard Sage

[Ramme på side 18]

Børnenes Regnskov

En skoleklasse med niårige elever på en lille svensk landsbyskole spurgte hvad de kunne gøre for at redde regnskoven. Med hjælp fra deres lærer indsamlede de nogle penge, som i 1988 blev brugt til køb af seks hektar truet regnskov. På den måde opstod Børnenes Regnskov. Rygtet om dette projekt spredtes hurtigt, og børn fra 44 lande sluttede sig til det. Alle disse børn har skaffet penge nok til at man har kunnet udvide det beskyttede område med tusindvis af hektar tågeskov som grænser op til tre af Monteverde-reservatets sider.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Monteverde

[Illustration på side 16]

Epifytter

[Illustration på side 16]

Bregner

[Illustration på side 17]

Orkidé

[Illustration på side 18]

Kolibri

[Kildeangivelse]

THE HUMMINGBIRD SOCIETY / Newark Delaware USA

[Illustration på side 18]

Quetzal

[Kildeangivelse]

© Anthony Mercieca/SuperStock

[Illustration på side 18]

Rødøjet løvfrø

[Kildeangivelse på side 17]

Baggrund og orkidé: © Michael og Patricia Fogden