Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Hvorfor latter føles godt

Hvorfor føles det så godt at le? Forskning viser at humor ikke kun aktiverer områder i hjernen der har at gøre med sprog og evnen til at opfatte, men også nucleus accumbens, et område i hjernen der er forbundet med glæde og eufori, fortæller The Vancouver Sun. Ifølge dr. Allan Reiss fra Stanford-universitetet er dette nerveområde „en stærkt virkende del af hjernen“. Allan Reiss mener at forskning i humor kan hjælpe læger til bedre at forstå menneskers sociale adfærd. „Ofte er vores humoristiske sans afgørende for om, hvordan, og med hvem vi knytter venskabsbånd, og det gælder også i forbindelse med langvarige romantiske forhold,“ siger dr. Allan Reiss. „Humor er desuden et universelt hjælpemiddel til at klare sig under alle former for stress.“

 Det 21. århundredes nye sygdom’

Sådan har nogle psykiatere betegnet den nye ’afhængighed’ af mobiltelefoner. En undersøgelse foretaget af et særligt center for behandling og rehabilitering i forbindelse med sociale afhængighedsproblemer (CETRAS) viser at det oftest er „enlige, generte, umodne og frustrerede kvinder mellem 16 og 25 år“ der er mest sårbare, oplyser den spanske avis El País. ’Afhængigheden’ fører til „en umættelig trang til at foretage opkald og sende beskeder via mobiltelefonen,“ siger psykiater Blas Bombín. Når de ikke kan bruge deres mobiltelefon, bliver de „urolige og irritable“. ’Afhængigheden’ af mobiltelefoner berører ikke kun forholdet til andre, men er også meget bekostelig. CETRAS kan fortælle om patienter der har otte mobiltelefoner, og som har „telefonregninger på helt op til 800 euro om måneden“.

Verdens slumkvarterer vokser

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil „hver tredje person i verden bo i et slumkvarter inden der er gået 30 år,“ oplyser Londonavisen The Guardian, der henviser til en rapport udsendt af FN. Desværre bor „940 millioner mennesker — næsten en sjettedel af verdens befolkning — allerede i usle, usunde kvarterer, ofte uden vand, kloakering, offentlige ydelser eller retssikkerhed“. I Kibera, der ligger i udkanten af Kenyas hovedstad, Nairobi, er der cirka 600.000 slumbeboere. Anna Tibaijuka, leder af FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø, siger: „Ekstrem ulighed og stor arbejdsløshed fører til at folk bliver asociale. Slumkvarterer er samlingssteder for al slags ondskab, og her er det svært at opretholde fred og sikkerhed og beskytte de unge.“

Kinas parkeringsproblem

Den hurtige økonomiske vækst i Kina har resulteret i millioner af nye bilejere. Der er bare et problem — at finde et sted at parkere. Mange boligkomplekser der er blevet bygget inden for de sidste 25 år, har ingen parkeringspladser, for da bygningerne i sin tid blev opført, var der ikke ret mange der havde bil. Ældre boligkvarterer har smalle, krogede gader der gør det næsten umuligt at parkere. „Antallet af biler i Beijing er nået op over 2 millioner, og der er kun parkeringspladser til 600.000,“ oplyser avisen China Today. I hele Kina er det kun omkring 20 procent af bilejerne der har en lovlig parkeringsplads. Noget andet der viser at der er kommet flere biler, er det stigende behov for olie. Ifølge China Today „vil Kina snart overtage Japans plads som den næststørste forbruger af olie“.

Unge og belastningsskader

Et stigende antal unge søger behandling for belastningsskader, oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. „Læger og fysioterapeuter siger at fordi inaktive børn bruger mere tid ved computeren, både derhjemme og i skolen, må de til læge i en stadig yngre alder,“ siger avisen. Ifølge The Globe and Mail kan overdreven brug af et tastatur eller en spilleenhed, give smerte og hævelse, symptomer der minder om dem der forekommer ved belastningsskader. Forældre bliver opfordret til at holde øje med deres børns kropsholdning og til at være opmærksomme på tegn der tyder på belastningsskader — som for eksempel at barnet gnider sine albuer eller håndled eller klager over følelsesløshed eller snurren.

Arbejdspladsen — en fare for ægteskabet

Ifølge en svensk undersøgelse er „det at arbejde sammen med personer af det modsatte køn, en trussel mod ægteskabet,“ skriver The Wall Street Journal. Yvonne Åberg der står bag undersøgelsen, gennemgik offentlige optegnelser over skilsmisser og beskæftigelse og fandt „at arbejder man sammen med kolleger der alle er af modsat køn, stiger risikoen for skilsmisse med helt op til 70 procent, sammenlignet med den risiko der ville være hvis alle på kontoret var af samme køn“. Yvonne Åberg fandt også ud af at det ikke havde nogen betydning om kollegerne var gift eller ej. Den syvårige undersøgelse af 37.000 lønmodtagere i 1500 virksomheder er baseret på fakta, og ikke på svarpersoners egne udsagn, der plejer at give et mere upræcist resultat. Artiklen nævnte at risikoen for skilsmisse er 50 procent lavere hvis man arbejder samme sted som ens ægtefælle.

Ikketroende præst

En sognepræst blev sidste år genstand for stor opmærksomhed efter at have sagt at han ikke troede på Gud, det evige liv eller opstandelsen. Efter at være blevet fritaget for tjeneste i en kort periode, fik han lov til at vende tilbage til sit arbejde som præst, fortæller BBC News. Thorkild Grosbøll, sognepræst i Taarbæk, en forstad til København, „beklagede sine udtalelser“ og erkendte sine forpligtelser over for kirken, sagde Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør stift. Thorkild Grosbølls prædikener fortsatte dog i samme spor. I juni 2004 sagde biskoppen derfor at hvis ikke Grosbøll selv gik af, skulle det afgøres i en tjenestemandssag om han kunne fortsætte som præst.

Gravindskrift citerer evangelieskribent

Forskere i Palæstina har for første gang fundet et vers fra De Kristne Græske Skrifter indskrevet på et gammelt gravmonument, oplyser den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung. Ved et tilfælde opdagede antropologen Joe Zias en inskription på det der i dag er kendt som Absaloms grav. Det diffuse lys på et fotografi af monumentet taget i tusmørke afslørede noget der så ud til at være en eroderet inskription. Ved at lave et aftryk med ganske almindelig papmaché, kunne man tyde bibelverset. Inskriptionen er et citat fra Lukas 2:25 og har samme ordlyd som i Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede. Fundet er bemærkelsesværdigt fordi brugen af bibelske citater på gravsten først blev almindeligt omkring år 1000 efter vor tidsregning.