Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Massage- og skønhedsklinikker for børn

Velværecentre der tilbyder kure for små børn, skyder nu op rundt omkring i Tyskland og andre steder, rapporterer avisen Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung. Børn helt ned til fire år får oliemassage og andre former for pleje, foruden diverse luksusbehandlinger. Nogle eksperter mener at alt dette nok snarere er et spørgsmål om at tjene penge end om at forbedre børns sundhed. Peter Wippermann, direktør for Hamburger Trendbüro, siger at man i jagten på profit „pacer børnene ind i en voksenverden“. Ifølge dr. Christoph Kampmann, leder af instituttet for pædiatri på universitetet i Mainz, er der grund til bekymring over at det „gør børn til udprægede individualister med en overklassementalitet hvor de fuldstændig er optaget af sig selv“. I stedet for at få kure for almindelige gener der hører barndommen til, „burde børnene være ude og klatre i træer og løbe rundt,“ siges det i rapporten. „Det forhindrer med garanti en dårlig kropsholdning, giver en sund appetit og fremmer en god søvn.“

 Tørstigt landbrug

„Af alle beboede kontinenter er Australien det tørreste, men vi bruger mere vand pr. indbygger end resten af verden,“ oplyser avisen The Australian. I Australien bliver der hver dag gennemsnitligt brugt 900 liter vand pr. person, mens der i Nordamerika kun bruges 600 liter pr. person. „Tre fjerdedele af det vand der bruges i Australien, [går] til vanding af marker,“ står der i rapporten. Til produktion af et kilo hvede bruges der 1010 liter vand. For at et mejeri kan fremstille en liter mælk, skal der bruges cirka 600 liter vand til køernes græsningsarealer. Desuden går der over 18.000 liter vand til fremstilling af et kilo smør og 50.000 liter vand til at producere et kilo oksekød fra kvæg der går på græs. Tekstilproduktionen er også en tørstig industri. Til fremstilling af et kilo bomuld skal der bruges 5300 liter vand, og til et kilo uld går der over 171.000 liter vand. Det anslås at der skal 685.000 liter vand til at fabrikere en ulden dragt.

Varmere vejr og vækst i dyrelivet

„I Australien er der en eksplosiv stigning i antallet af edderkopper, også af edderkoppen Latrodectus hasselti, en australsk variant af den sorte enke, som kan være dræbende. Forskere har mistanke om at den globale opvarmning laver ravage i dyrebestandene,“ stod der i avisen The Weekend Australian. Ifølge Robert Raven, en ekspert i edderkopper fra Queensland Museum, forventes det at edderkopper der normalt kun får afkom én gang om året, i år vil yngle tre-fire gange. „Edderkopper der normalt er halvvoksne på denne tid af året, er allerede fuldvoksne,“ siger han. „Vi har observeret hvordan visse edderkoppers levetid er fordoblet.“ Forskere mener også at det varmere vejr har en indvirkning på fuglelivet. The Weekend Australian siger: „Fugle som for eksempel isfuglen, der sædvanligvis kun yngler én gang om året, får nu unger to gange årligt.“ Desuden ser man at fugle „yngler tidligere på året end ellers, og at de hurtigere kommer tilbage fra deres overvintring i Europa, noget der tyder på at forandringerne muligvis er globale.“

Opdagelse af flere måner

Ifølge det videnskabelige blad ¿Cómo ves? fra Mexicos selvstændige nationaluniversitet (UNAM) har forbedret teknologi ført til at man i løbet af kun seks år har opdaget at der er dobbelt så mange måner i vort solsystem som hidtil antaget. Fra slutningen af 2003 har man kendt til 136 måner i kredsløb om syv af planeterne — tilsyneladende har kun Merkur og Venus ingen måner — og astronomerne forventer at finde flere måner. Man kender til flest måner omkring Jupiter (61), derefter følger Saturn (31), Uranus (27), Neptun (13) og Mars (2). Pluto og Jorden har hver én måne.

Træthed og hjerteanfald

Ifølge en undersøgelse „kan usædvanlig træthed og søvnløshed hos kvinder være en tidlig advarsel om at et hjerteanfald er under opsejling,“ står der i den internationale udgave af avisen The Miami Herald. Mens kun 30 procent af kvinderne der deltog i undersøgelsen, sagde at de som et tidligt symptom havde haft smerter i brystet, sagde 71 procent at de havde følt sig usædvanlig trætte i over en måned før de fik et hjerteanfald. „Det er en uforklarlig og usædvanlig træthed,“ siger professor Jean McSweeney fra University of Arkansas for Medical Sciences, og hun tilføjer: „For nogle er den så overvældende at de må hvile sig bare de skal rede en seng. . . . Hjerteanfald er den største dødsårsag blandt kvinder. . . . Hvis vi kan få kvinder til tidligt at identificere symptomerne, kan vi behandle dem og forhindre eller udskyde et hjerteanfald.“

Venedig beskyttes mod oversvømmelse

Den italienske by Venedig, der er bygget på omkring 120 øer i Adriaterhavet, er jævnlig i fare for at blive oversvømmet. Efter omfattende undersøgelser og drøftelser har den italienske regering givet tilladelse til at der bygges et anlæg af bevægelige barrierer langs de tre åbninger til havet. Barriererne vil bestå af 79 stålbeholdere som hver er omkring 30 meter høje, 20 meter brede og 5 meter tykke. Under normale forhold vil beholderne fyldes med vand så de ligger fladt ned på havbunden og derved ikke hindrer sejlads eller tidevandets bevægelser. Men hvis en oversvømmelse truer, vil der blive pumpet luft ind i beholderne. De vil da blive flydende og bevæge sig op fra havbunden som en vindebro indtil de er nået op over havoverfladen. Beholderne vil side om side danne en lang barriere der vil kunne holde vandstanden nede. Anlægget forventes klar til brug i 2011.

Nyt om rygning

• „Forskere fandt at et forbud mod at ryge i barer, restauranter og andre indendørs firmaer i byen Helena i Montana, USA, førte til et fald på næsten 60 procent i indlæggelser af patienter med hjerteanfald i løbet af de seks måneder forbuddet stod ved magt,“ rapporteres det i The Wall Street Journal. Efter at en lokal domstol omstødte rygeforbuddet, vendte antallet af hjerteanfald tilbage til det sædvanlige. „Det er et stærkt bevis på faren ved passiv rygning og nødvendigheden af at undgå det,“ siger kardiologen Sidney Smith.

• „Delstatsregeringer som engang var tobaksindustriens værste fjender, befinder sig nu i en usædvanlig situation: De gør sig klar til at forsøge at redde landets største cigaretproducent,“ siger The Wall Street Journal. Grunden er at en dommer har dømt firmaet til at stille med en kaution på 12 milliarder dollars for at kunne appellere en retssag. Denne dom ville have fået firmaet til at gå konkurs og ført til at milliarder af dollars som firmaet skyldte fra et forlig i en anden retssag, blev holdt tilbage. Delstatsregeringerne „var blevet afhængige af pengene, som for mange staters vedkommende er med til at forhindre en budgetmæssig katastrofe,“ står der i artiklen. Det „fik staterne til hurtigt at skifte side“. To uger senere omstødte dommeren sin beslutning og lod firmaet betale en mindre kaution.