Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kulørte blade — „Køb mig!“

Kulørte blade — „Køb mig!“

 Kulørte blade — „Køb mig!“

DER står de, blanke og farverige, og konkurrerer om at få din opmærksomhed. Du havde egentlig ikke tænkt dig at stoppe op for at se på dem, men nu fanges dit blik af de farvestrålende forsider. Det virker som om bladene og magasinerne på hylderne lokkende siger: „Køb mig!“ Selvom man normalt ikke kan bedømme en bog ud fra dens omslag, må det indrømmes at forsidebillederne på de kulørte blade har en usædvanlig effekt på potentielle købere. I mange lande findes der masser af den slags blade, og kampen om læserne er hård.

Blandt de mange blade kan man få alt lige fra forbrugertidsskrifter, fagblade, specialmagasiner til almindelige ugeblade. Ugeblade synes at kaste sig over så godt som alle emner, mens de øvrige indeholder specielt stof til særlige målgrupper. Blade og magasiner er forskellige fra aviser på en række områder. De er for det første ikke lige så store som aviser og trykkes på papir af bedre kvalitet, hvilket normalt giver dem det blanke ’look’ der virker så tillokkende på køberen. For det andet beskæftiger blade sig, i modsætning til aviser, ikke så meget med de hastigt skiftende begivenheder og nyheder. Bladene behandler en bred vifte af informationer og har tilknyttet en lang række journalister som med hver deres stil skriver artikler der spænder fra saglige reportager til mere følelsesladede historier.

Som du nu står der opslugt foran hylderne, er der uden tvivl mange ting der vil have indflydelse på dit valg eller endda være afgørende for om du vil købe et blad eller ej. Selvfølgelig vil dit køn spille en væsentlig rolle såvel som dine personlige interesser og måske vigtigst — bladets pris. Ja, de kulørte blade kan være temmelig dyre, i nogle tilfælde tre eller fire gange så dyre som en avis. Men i modsætning til dagens avis der snart vil blive afløst af morgendagens, har blade ofte en længere levetid. Dem kan man læse i ro  og mag og beholde i flere uger eller måneder og måske videregive til en anden når man selv er færdig med dem. Biblioteker er også indimellem interesserede i udvalgte ældre blade, og nogle blade går hen og bliver samlerobjekter.

Er de pengene værd?

Om de kulørte blade er pengene værd eller ej, må man selvfølgelig selv afgøre. Den væsentligste grund til deres forholdsvis høje pris er at de er dyre at producere. Før et nyt blad kan søsættes på et allerede fyldt marked, må der foretages en omfattende markedsanalyse. I dag findes der store koncerner som står bag udgivelsen af 30 forskellige blade eller mere, og som har egne trykkerier. Men selv da er der store produktionsomkostninger på hvert blad, for de kræver alle hver deres stab af medarbejdere.

Slår man op på en af de første sider i et blad, bliver man måske overrasket over at se hvor mange redaktører og chefer der er tilknyttet bladet. Det er fordi de dækker hver deres område af bladets indhold og har deres egen medarbejderstab. Mange journalister og fotografer arbejder freelance igennem et bureau, det vil sige at de skal ansættes til hvert eneste stykke arbejde de skal udføre, eller at de kun er ansat på deltidsbasis, men de større blade har almindeligvis deres egne journalister og fotografer.

Alt materiale bliver korrekturlæst. Meget af det bliver omskrevet eller i hvert fald tilpasset af de tilknyttede redaktører. Billeder udgør en meget stor del af de kulørte blade så man skal også bruge grafiske designere. Layoutcheferne begynder at arbejde med opsætningen af bladet, og de afgør hvad der skal være på hver enkelt side. Teksten og billederne skal præsenteres på en attraktiv måde og få læserens øjne til at glide hen over sidens indhold i den rigtige rækkefølge. De fleste forlag har en fast praksis for hvilke udtryk og hvilken stil der skal bruges i deres publikationer, men det endelige ansvar ligger hos chefredaktøren. For at kunne holde sin deadline må han eller hun træffe hurtige beslutninger. Inden bladet går i trykken, udarbejdes der et prøveblad som ledelsen gennemgår.

Der er udgifter forbundet med både trykning, distribuering og lønninger. Og da hele oplaget sikkert ikke bliver solgt, har butikkerne ofte en ordning med udgiverne om at de kan sende de overskydende blade retur. Hvis du har svært ved at se hvordan alle disse udgifter skal dækkes, så er det fuldt forståeligt. Faktisk kunne de fleste magasiner og blade ikke overleve hvis det ikke var fordi en stor del af indholdet bestod af reklamer. En nylig udgave af et internationalt 200-siders blad havde mere end 80 helsidesannoncer. Annoncører er klar over at det fremmer salget af deres produkt når det bliver vist på blankt papir med firfarvet tryk.

I Australien anslås det at hver australier i gennemsnit bruger 1,1 minut på at gå i biografen, 0,7 minutter på at lytte til musikbånd, men 1,2 minutter om dagen på at læse blade. Dette er uden tvivl en af grundene til at blade er et attraktivt medie for reklamer.

Tiltrækningen

Vi kan ikke nå at undersøge alle de blade der udgives, men vi kunne da her tage et kig på magasiner for kvinder. Deres indhold har i den senere tid været i søgelyset. Mange betragter bladene som harmløse, men nogle  mener at de udnytter kvinder. Der er imidlertid ingen tvivl om at bladene dækker et behov for spænding og glamour, og det fremmer salget. Damebladene har dog undergået en forandring i de senere år. Nogle blade som før kun beskæftigede sig med hus og hjem, bringer nu flere artikler om de kendte. Artikler om sundhed er også blevet populære. Tidligere ville kvinder gerne læse noveller, og det var ofte føljetonerne der holdt salgstallene oppe. Men i dag er det kun nogle få blade der stadig har noveller og føljetoner.

Hvad er det så der sælger blade i dag? Det gør forsider der dragende siger: „Køb mig!“ En forside med en kvinde der enten er berømt eller smuk, sælger godt. Modellen på forsiden skal også være ung og slank, og derfor retoucherer man billederne digitalt for at få modellerne til at fremtræde bedst muligt. Hvad med teksten på forsiden? Den skal selvfølgelig passe til målgruppens livsstil og alder. Nogle forsider fremhæver moden, mens andre viser flotte præmier man kan vinde. På den måde giver forsiden ofte en idé om hvad bladet handler om.

Bliver vi påvirket af bladene?

Udgiverne påstår at de ved hvad kvinder kan lide. Og det er rigtigt at de laver omfattende markedsanalyser for at finde ud af hvad kvinder i almindelighed kan lide. Det er dog rimeligt at spørge: ’Er det behov de dækker, et behov der virkelig eksisterer, eller har de skabt det for selv at opfylde det?’ Hvordan former bladene menneskers måde at tænke på? Lad os først se nærmere på bladenes megen omtale af de kendtes meninger og deres livsstil. Det kan godt være at det er det folk vil læse, men hvilken indvirkning har det på dem? Bogen About Face af Jonathan Cole, der er neurofysiolog ved universitetet i Southampton i England, fortæller advarende at det at kende et ansigt uden at have mødt personen bag ansigtet eller hørt vedkommendes stemme kan give et kunstigt indtryk af et venskabeligt forhold til personen. Når man tænker på hvor meget der bliver skrevet om de kendte, giver det måske en forklaring på det nye fænomen at folk sørger dybt når nogen dør, selvom de kun har set nogle billeder af dem i blade og magasiner og slet ikke kendte dem personligt. Fjernsyn og aviser medvirker selvfølgelig også til dette illusoriske forhold.

Noget andet der fortsat undersøges, er hvorvidt bladene indvirker på hvad kvinder betragter som et normalt kropsbillede. Selvom det er forskelligt fra land til land, er det generelle budskab i damebladene at du skal være tynd for at være smuk. Lærere og forældre, ja, selv modeller har påpeget den skadelige virkning billederne i damebladene  har. De mener at bladene må påtage sig sin del af skylden for at flere og flere, især yngre kvinder, lider af enten spiseforstyrrelser eller af en sygelig slankemani.

For at finde ud af om der er hold i sådanne anklager, igangsatte en australsk udgave af et internationalt magasin en undersøgelse blandt magasinets læsere og bad et ekspertpanel om at kommentere resultatet. Over 2000 kvinder, hvoraf 82 procent var mellem 16 og 29 år, deltog i undersøgelsen. Deltagerne rådførte sig med en vægttabel der viste den anbefalede vægt i forhold til højde, alder og så videre. Omkring 60 procent af kvinderne mente at de var overvægtige, til trods for at kun 22,6 procent vejede mere end det anbefalede. Blandt dem som ifølge tabellen var undervægtige, mente 59 procent at deres vægt var normal. Og 58 procent af dem som ifølge tabellen blev betegnet som normalvægtige, anså sig selv for at være overvægtige. Kun 12 procent var tilfredse med deres vægt. Nogle kritiserede tabellen, der var blevet anvist af det australske sundhedsministerium, og mente at i forhold til højden var tabellens vægtangivelser for høje. Desuden indrømmede 67 procent af dem der deltog i undersøgelsen, at de konstant misundte andre kvinder deres figur, og hver ottende kvinde erkendte at hun enten tidligere eller i øjeblikket led af en spiseforstyrrelse.

Fiona Pelly, der var ekspertpanelets ernæringsfysiolog, sagde: „Det er tydeligt at vægten er begyndt at indtage en meget stor plads i kvinders liv.“ Og dr. Janice Russel som er leder af et center for spiseforstyrrelser i Sidney, sagde: „Noget som er endnu mere foruroligende, er at følelser som skyld og misundelse går igen [i undersøgelsen]. Det er ikke sundt hele tiden at ligge under for sådanne følelser.“

Det mest bemærkelsesværdige man kom frem til, var dog at selvom nogle af dem der deltog i undersøgelsen, erkendte at de efterlignede skuespillere, sagde 72 procent at det var modellerne i bladene der øvede størst indflydelse på dem. En ung kvinde som havde fået hjælp på en diætklinik, sagde at hun var stolt over at veje 55 kilo, men indrømmede også: „Jeg mærker stadig væk presset fra medierne, bladene og de kendte.“ Undersøgelser foretaget andre steder er kommet frem til lignende resultater.

To anderledes blade

Et af de mest gavnlige og oplysende blade der findes, er det du har i hånden, Vågn op! Det er ikke et blad du har købt — en person kan have tilbudt dig det på gaden eller ved din dør. Dette blad udgives, trykkes og distribueres i hele verden af frivillige og koster ikke noget. Artikler til Vågn op! indsendes af skribenter fra hele verden, og det er også frivillige der oversætter bladet og laver billederne. Bladet Vågn op! udkom første gang på engelsk i 1946 (på dansk i 1947). Dets forgængere var Ny Verden og Den Gyldne Tidsalder, der første gang udkom på engelsk i 1919 (på dansk i 1925). Disse blade har aldrig indeholdt betalte reklamer af nogen art. Bladet udgives i øjeblikket på 87 sprog, hvoraf de fleste udkommer halvmånedligt. Vågn op! har et samlet oplag på over 22 millioner.

Vagttårnet, der er et søsterblad til Vågn op!, har en endnu mere imponerende rekord. Bladet udkommer på 148 sprog. Hvert nummer bliver trykt i over 25 millioner eksemplarer, og det har nu eksisteret siden 1879, hvor det første gang udkom på engelsk (på dansk i 1900). Vagttårnet og Vågn op! har sammen ydet et stort bidrag til at belyse vigtige spørgsmål i menneskers liv. Bladene er af interesse for alle i hele verden, mænd såvel som kvinder, og unge såvel som ældre.

Der er ingen som er født med visdom og kundskab, det er noget vi må tilegne os efterhånden som vi vokser op. Og det vi læser, er ofte med til at forme vore meninger og præge vores livsstil. Det er derfor vigtigt at vi vælger noget sundt og opbyggende læsestof.

[Illustration på side 25]

Blade kan påvirke vore meninger og vort syn på os selv

[Illustration på side 26]

Skønt de ikke kommer ind under kategorien ’kulørte blade’, har Vagttårnet et oplag på over 25 millioner eksemplarer og udkommer på 148 sprog, og Vågn op! har et oplag på over 22 millioner eksemplarer og udkommer på 87 sprog