Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når bekymring over udseendet bliver en tvangstanke

Når bekymring over udseendet bliver en tvangstanke

 Når bekymring over udseendet bliver en tvangstanke

NÅR vi ser os i spejlet, lægger de fleste af os mærke til nogle ting som vi godt synes kunne se bedre ud. Vi retter lidt på tøjet eller håret, det kan også være at vi tager lidt makeup på, og så fortsætter vi ellers med dagens gøremål. En sådan interesse for sit udseende er normal og kun passende. Men for nogle antager denne interesse en sygelig karakter; noget som i sidste ende kan føre til en lidelse der kaldes dysmorfobi, eller BDD (body dysmorphic disorder).

Bogen The Merck Manual of Diagnosis and Therapy definerer BDD som „overdreven optagethed af en ’defekt’ ved udseendet der volder den pågældende alvorlig bekymring og hæmmer hans funktion i arbejdslivet, privatlivet eller på andre områder af livet.“ * De der lider af sådanne tvangstanker, har et forkvaklet syn på sig selv. De tror at de har en kropslig misdannelse eller tillægger en lille afvigelse urimelig betydning.

J. Kevin Thompson, psykolog ved Sydfloridas universitet i USA, siger at BDD sandsynligvis er en sjælden sygdom; „måske er kun 1-2 procent af den almindelige befolkning og 10-15 procent af de ambulante psykiatriske patienter ramt af sygdommen“. Han tilføjer dog: „Efterhånden som metoderne til at diagnostisere sygdomme bliver bedre og samfundet bliver mere og mere fokuseret på udseendet, vil denne sygdom forekomme stadig oftere.“ Ung som gammel kan rammes, men sygdommen begynder oftest i teenageårene. Blandt voksne ser det ud til at lidelsen er lige udbredt hos mænd og kvinder. Dette er forskelligt fra spiseforstyrrelser, som forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd.

 Den sygelige optagethed af udseendet der er typisk for nogle med BDD, får dem til at bruge utrolig meget tid foran spejlet, og i nogle tilfælde til at isolere sig fra andre. Hvad værre er, „kvalerne og den manglende funktionsevne som er forbundet med lidelsen, kan føre til gentagne hospitalsindlæggelser og give selvmordstanker,“ står der i Merck Manual. Det er derfor ikke overraskende at nogle af dem der lider af sygdommen, tyr til kosmetiske operationer. „Jeg plejer at fraråde det,“ siger psykolog Katharine Phillips, der har skrevet en bog om BDD. „En operation er et permanent indgreb, og de fleste med BDD føler alligevel ikke at det hjælper noget,“ forklarer hun. *

Nogle rammes af BDD i en meget tidlig alder. George Street Journal * rapporterer om en seksårig dreng „der mente at hans tænder var gule, at han var tyk, og at hans hår sad forkert. Der var ingen andre der bemærkede hans ’fejl’. Han brugte næsten en time hver morgen på at rede sit hår, og hvis han ikke kunne få det til at sidde ’rigtigt’, gjorde han det vådt igen og begyndte forfra — med det resultat at han ofte kom for sent i skole.“ Engang da han var hos lægen, bukkede han sig endda ned for at spejle sig i metallet på en stol.

Lad ikke verden påvirke dit syn på dig selv

Blade, aviser og fjernsynsreklamer bombarderer folk med billeder af den perfekte krop. Annoncørernes logik er enkel: Giv et bestemt billede af hvad der er normen for hvordan man skal se ud, og folk vil bruge deres hårdttjente penge på at komme til at ligne dette billede. Læg dertil en smule gruppepres sammen med et par tankeløse kommentarer fra familie eller venner, og der er stor sandsynlighed for at resultatet bliver en person der har et uligevægtigt syn på sit ydre. * At man har et uligevægtigt syn på sig selv, behøver selvfølgelig ikke at betyde at man er psykisk syg.

Det er både unormalt og forkert at tro at andre ikke vil kunne lide en hvis man ikke er smuk eller ser godt ud. Normalt vælger man ikke sine venner efter det ydre. Det er da rigtigt at udseendet betyder noget for førstehåndsindtrykket, men det er personlighed, moralnormer, mål og ønsker der er med til at knytte mennesker sammen i venskaber. Man kan sammenligne et menneske med en bog — den har måske et tiltalende omslag, men hvis indholdet er kedeligt, vil læseren hurtigt lægge bogen fra sig. Er bogen derimod interessant og spændende, kan læseren næsten ikke slippe den, og så er det lige meget hvordan omslaget ser ud. Så hvorfor ikke fokusere på dine kvaliteter som person? Det er også det Guds ord, Bibelen, opfordrer os til at gøre. — Ordsprogene 11:22; Kolossenserne 3:8; 1 Peter 3:3, 4.

Vi må se i øjnene at vores udseende forandrer sig efterhånden som vi bliver ældre. Hvor ville vi alle have en trist fremtid foran os hvis vores liv og lykke og vores venskaber afhang af udseendet! Men vi har alle mulighed for en lykkelig fremtid. Hvordan?

En skønhed der vil vare ved

I Ordsprogene 16:31 står der: „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej.“ De der trofast tjener Jehova Gud, bliver ikke mindre smukke med alderen. Sådan er det i Jehovas øjne, og sådan er det for alle dem der ser tingene fra hans synsvinkel. På grund af den nidkærhed og gudhengivenhed de trofaste har vist igennem et langt liv, får de derimod, ved deres grå hår, en smuk krone, og de fortjener vores kærlighed og dybe respekt. — 3 Mosebog 19:32.

I Jehovas lovede nye verden vil han fjerne de følgevirkninger den nedarvede synd har haft på alle hans loyale tjenere, ældre såvel som unge. For hver dag der går, vil de kunne se og føle hvordan deres legeme bliver friskere for til sidst at blive fuldkomment. (Job 33:25; Åbenbaringen 21:3, 4) Hvilket vidunderligt håb! Kunne du tænke dig at opleve dette? Så bestræb dig for at fokusere på den skønhed der virkelig betyder noget, og lad ikke verdens overfladiske og ofte hjerteløse tankegang påvirke dit syn på dig selv. Du vil selv blive meget gladere, og du vil virke mere tiltrækkende på andre. — Ordsprogene 31:30.

[Fodnoter]

^ par. 3 „Overdreven optagethed af ens udseende er et almindeligt symptom ved flere psykiske sygdomme,“ siger The Medical Journal of Australia. Det gælder depression, obsessiv-kompulsiv tilstand og spiseforstyrrelser som for eksempel anoreksi. Derfor kan det være svært at diagnosticere BDD.

^ par. 5 Se artiklen „Unge spørger: En kosmetisk operation — Er det noget for mig?“ i Vågn op! for 22. august 2002. Det kan naturligvis være nødvendigt at en person med en alvorlig psykisk lidelse søger hjælp hos en psykiater eller psykolog.

^ par. 6 En publikation udgivet af Brown-universitetet, Rhode Island, USA.

^ par. 8 Yderligere oplysninger findes i kapitlet „Hvor stor en rolle spiller mit udseende?“ i bogen Unge spørger — Svar der duer udgivet af Jehovas Vidner.