Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor nogle forskere tror på Gud

Hvorfor nogle forskere tror på Gud

 Hvorfor nogle forskere tror på Gud

VIDENSKABEN afdækker hele tiden nye hemmeligheder om universet og livet på vores planet. Og dog står både forskere og lægfolk tilbage med grundlæggende spørgsmål som: Hvordan blev universet til? Hvad eksisterede før det? Hvorfor synes universet at være så specifikt udtænkt til opretholdelse af liv? Hvordan opstod livet her på Jorden?

Indtil nu har videnskaben ikke kunnet give fyldestgørende svar på sådanne spørgsmål. Nogle tvivler på om den nogen sinde vil kunne gøre det. Mange har derfor følt sig nødsaget til at tage det de før var overbeviste om, op til fornyet overvejelse. Lad os se nærmere på tre af de mysterier som får nogle forskere til at spekulere på om der findes en Skaber.

Et fint afstemt univers — ved et tilfælde?

Et af mysterierne har at gøre med vores fint afstemte kosmos. Hvorfor er der i universet fysiske love og naturkonstanter der er afstemt nøjagtigt og fuldkomment til opretholdelse af Jorden og alt liv på den?

Hvad vil det sige at alt er fint afstemt? Tænk for eksempel på den fine balance der er mellem de fire fundamentale naturkræfter: gravitationskraften, elektromagnetismen, den stærke kernekraft og den svage kernekraft. * Disse kræfter har indflydelse på alle objekter i universet. Deres indbyrdes forhold er så præcist afstemt at selv ganske små ændringer kunne betyde at alt liv i universet ville ophøre med at eksistere.

For mange logisk tænkende mennesker er det simpelt hen ikke tilstrækkeligt at forklare dette med ren og skær tilfældighed. John Polkinghorne, der har arbejdet som fysiker ved Cambridge University, konkluderede: „Når man indser at naturlovene er nødt til at være ufatteligt fint afstemt for at det synlige univers kunne dannes, begynder man at tænke at universet ikke blot kan være opstået ved et tilfælde, men at der må være en hensigt bag det.“

Den australske fysiker Paul Davies har udtrykt noget lignende. Han skrev: „Der er ingen tvivl om at mange forskere . . . kun har foragt tilovers for tanken om at der skulle findes en Gud eller blot et upersonligt skabende princip. . . . Personligt deler jeg ikke deres foragt . . . Jeg kan ikke tro at vores eksistens i dette univers blot er en af skæbnens luner, . . . en vilkårlig variant i det store kosmiske drama.“

Kompleksiteten — et problem for forskere

En anden ting videnskaben har vanskeligt ved at forklare, er den enorme kompleksitet i verden omkring os. Almindelig sund fornuft fortæller  os at jo mere kompleks en proces er, jo mindre er sandsynligheden for at den kunne ske ved et tilfælde. Lad os tage et eksempel.

En forudsætning for at dna, livets byggesten, kan dannes, er at der sker utallige kemiske reaktioner i en helt nøjagtig rækkefølge. For tredive år siden beregnede dr. Frank Salisbury fra Utah State University i USA hvor stor sandsynligheden er for at der spontant kunne dannes et dna-molekyle, som er en forudsætning for liv. Sandsynligheden viste sig at være så minimal at den betragtes som en matematisk umulighed. *

Kompleksiteten er især tydelig når levende organismer besidder komplekse dele der ville være uanvendelige uden andre komplekse dele. Tag for eksempel forplantningsprocessen.

Ifølge de forskellige evolutionsteorier fortsatte livsformerne med at formere sig efterhånden som de blev mere komplekse. På et tidspunkt ville det imidlertid for en række arters vedkommende blive nødvendigt at hunnerne udviklede kønsceller og blev befrugtet af hanner med komplementære kønsceller. For at et afkom kan få det rette antal kromosomer, gennemgår begge forældres kønsceller en forunderlig proces kaldet meiose, hvor celler fra hver af forældrene halveres så de kun indeholder halvdelen af det sædvanlige antal kromosomer. Denne proces forhindrer at afkommet får for mange kromosomer.

Det ville naturligvis også have været nødvendigt for andre arter at gennemgå denne proces. Hvordan blev den „første mor“ til hver art da i stand til at frembringe afkom med en fuldt udviklet „første far“? Hvordan kunne de begge pludselig være i stand til at halvere antallet af kromosomer i deres kønsceller så de kunne frembringe sundt afkom med træk fra dem begge? Og hvis hele denne forplantningsproces foregik gradvis, hvordan kunne hannerne og hunnerne fra hver art da overleve mens denne proces stadig var under udvikling?

Selv for en enkel art er sandsynligheden for at denne indbyrdes afhængighed inden for forplantningsprocessen kunne opstå ved et tilfælde, så utrolig lille at den ikke kan udregnes. At den skulle kunne opstå hos den ene art efter den anden, kan der ikke gives en rimelig forklaring på. Kan en hypotetisk udviklingsproces forklare noget der er så komplekst? Hvordan kunne tilfældige og formålsløse begivenheder resultere i så indviklede, indbyrdes forbundne systemer? Hos alt levende ses vidnesbyrd om forudseenhed og planlægning — noget som peger på at der findes en intelligent Planlægger.

Mange lærde er nået til samme konklusion. Matematikeren William A. Dembski skrev for eksempel at „den hensigt og orden“ der „ses i naturen . . . kun kan forklares på en fyldestgørende måde ved at tilskrive den et intelligent ophav“. Biokemikeren Michael Behe opsummerer det på denne måde: „Man kan godt være en god katolik og samtidig tro på darwinismen.  Men biokemien har gjort det stadig mere vanskeligt for en seriøs forsker at tro på den.“

Mangelfuldt fossilmateriale

Et tredje mysterium for nogle forskere er fossilmaterialet. Hvis udviklingsprocessen strakte sig over umindelige tider, ville man forvente at finde en lang række overgangsformer mellem livsformernes hovedgrupper. Men i den henseende må de utallige fossiler man har fundet siden Darwins tid, siges at have været skuffende. Udtrykket ’de manglende led’ er derfor helt på sin plads!

En del forskere har af den grund konkluderet at bevismaterialet til støtte for evolutionsteorien er for spinkelt og selvmodsigende til at kunne bevise at livet er blevet til ved en udvikling. Flyingeniøren Luther D. Sutherland skriver i sin bog Darwin’s Enigma: „De videnskabelige beviser peger på at når væsentligt anderledes livsformer opstod på Jorden, lige fra encellede protozoer til mennesket, var de  komplette, med fuldstændige og funktionsdygtige organer og strukturer. Den uundgåelige slutning der må drages af denne kendsgerning, er at en eller anden form for intelligens eksisterede før livet første gang viste sig på Jorden.“

Til gengæld passer fossilmaterialet meget nøjagtigt med den rækkefølge hvori alt levende ifølge Første Mosebog i Bibelen blev skabt. Fysiko-kemikeren Donald E. Chittick, der fik en doktorgrad ved Oregon State University, siger: „En grundig undersøgelse af fossilmaterialet leder én til den konklusion at dyr formerede sig efter deres arter, sådan som Første Mosebog beskriver det. De ændrede sig ikke fra én art til en anden. Vidnesbyrdene stemmer nu, ligesom da Darwin levede, med beretningen om direkte skabelse i Første Mosebog. Dyr og planter formerer sig fortsat efter deres arter. Faktisk er palæontologien (studiet af fossiler) så meget i strid med darwinismen at forskere er begyndt at mene at man aldrig vil finde overgangsformerne.“

Accept af beviserne

Det foregående udgør kun toppen af isbjerget af ubesvarede spørgsmål som forvirrer dem der affærdiger beviserne for en Skaber. Nogle forskere indser at benægtelsen af Guds eksistens ikke er baseret på konkrete beviser og logiske argumenter, men på ønskede antagelser og spekulationer.

Astronomen Allan Sandage sagde efter et helt liv med udbytterig videnskabelig forskning: „Det var min forskning der fik mig til at konkludere at verden er betydelig mere kompleks end man kan forklare rent videnskabeligt. Jeg kan kun forstå tilværelsens gåde gennem det der ligger uden for den fysiske verden.“

[Fodnoter]

^ par. 6 Flere oplysninger findes i kapitel 2 i bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?, udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 11 Han antog at dette molekyle fik mulighed for at blive dannet ved naturlige kemiske reaktioner på 100.000.000.000.000.000.000 (1020) „gæstfri“ planeter over en tidsperiode på fire milliarder år. Hvor stor var sandsynligheden for at der ville blive dannet et enkelt dna-molekyle? Ifølge hans beregning var den én til 10415!

[Ramme på side 6]

Spørgsmål som volder forskere hovedbrud

■ Hvorfor er de fire fundamentale naturkræfter som muliggør universets og livets eksistens, så fint afstemt?

■ Hvad er forklaringen på den enorme og ofte irreduktible kompleksitet i levende organismer?

■ Hvorfor er fossilmaterialet så ufuldstændigt, og hvor er mellemleddene, eller overgangsformerne, mellem livsformernes hovedgrupper?

[Ramme på side 8]

Ren og skær tilfældighed?

Da National Geographic for nylig havde en forside der illustrerede det kærlige bånd mellem en mor og hendes barn, skrev en læser i den engelske udgave af magasinet: „Billedet af mor og barn på forsiden er et mesterværk. Jeg fatter ikke hvordan man kan betragte det søde lille barn som blot ni måneder tidligere var et æg på størrelse med et knappenålshoved, og mene at denne forunderlige proces er sket ved ren og skær tilfældighed.“

Mange er af samme opfattelse. Gerald Schroeder, forfatter og atomfysiker, sammenligner sandsynligheden for at universet og livet opstod ved et tilfælde, med chancen for at vinde i lotteriet tre gange i træk. „Før du når at hente din gevinst for tredje gang, er du på vej til fængselet fordi du må have svindlet. Chancen for at kunne vinde tre gange i træk, eller tre gange i sit liv, er forsvindende lille.“

[Illustrationer på side 7]

Hvis disse fire fundamentale naturkræfter ikke var fint afstemt, kunne intet liv eksistere

Den svage kernekraft sørger for at solen brænder stabilt

Gravitationskraften bevirker at genstande bliver på jorden

Den stærke kernekraft holder sammen på atomets kerne

Elektromagnetismen forårsager lyn

[Illustrationer på side 7]

Hvordan kunne tilfældige kræfter danne noget så komplekst som en enkelt celle med dens dna? Hvor langt mindre da et menneske?

[Illustrationer på side 8]

Fossilmaterialet har ikke kunnet bevise at livet blev til ved en udvikling