Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?

Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?

 Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?

NÅR man læser om videnskabelige emner, er det ikke ualmindeligt at støde på religiøse udtryk. Videnskabsmænd er for eksempel blevet kaldt for „ypperstepræster for en ny teknologisk kultur“, og deres laboratorier for „templer“ eller „helligdomme“. Disse udtryk er naturligvis brugt metaforisk, men de afføder det vigtige spørgsmål: Er der virkelig en kløft mellem videnskab og religion?

Nogle vil nok mene at jo større viden forskere får, jo mere vil de fjerne sig fra troen på Gud. Mange i videnskabelige kredse har da også kun foragt tilovers for religiøs tro. Dog er et stigende antal forskere dybt betaget af alle de vidnesbyrd der tyder på plan og hensigt i naturen. Og nogle forskere er ikke alene imponerede over at alt virker så gennemtænkt; de begynder også at spekulere på hvem der kan have udtænkt det.

Der blæser nye vinde

Charles Darwins udviklingsteori har nu været almindeligt anerkendt i cirka 150 år. Visse veluddannede personer havde derfor nok forventet at troen på Gud i dag kun ville være at finde hos uvidende, lettroende eller naive mennesker. Men det er langtfra tilfældet. Mange forskere fortæller åbent at de tror på en Skaber. Selvom de måske ikke tror på en personlig Gud eller Bibelen, er de ikke desto mindre overbeviste om at den orden der ses i naturen, vidner om en Konstruktør.

Kan man affærdige sådanne forskere som naive? Om forskere der tror på at der står en intelligens bag vores univers og alt levende, siges der i en boganmeldelse i The New York Times: „De har doktorgrader og er tilknyttet nogle af de mest ansete universiteter. Anklagerne de retter mod darwinismen, er ikke baseret på Bibelen; der ligger videnskabelige argumenter til grund for dem.“

Den samme artikel bemærker også at de der støtter tanken om en Skaber, „ikke kommer med tåbelige påstande. . . . Det de benægter, er at den gængse darwinistiske teori — eller en hvilken som helst anden ’naturalistisk’ teori der indskrænker sig til at operere med fornuftløse, spontane fysiske kræfters virkning  over meget lange tidsrum — skulle være tilstrækkelig til at forklare alt om livets opståen. De anfører at der inden for biologiens verden er overvældende vidnesbyrd om plan og hensigt — vidnesbyrd der peger stærkt på at der står en intelligent Konstruktør bag.“ *

Et sådant synspunkt er forbavsende udbredt blandt forskere. For eksempel viste en undersøgelse som blev offentliggjort i 1997, at 4 ud af 10 forskere i USA tror på en personlig Gud. Forholdstallet var forblevet så godt som uændret siden 1914, da der blev foretaget en lignende undersøgelse.

Tallet er naturligvis lavere i lande hvor folk er mere irreligiøse, som for eksempel i Europa. Alligevel kunne man i den engelske avis The Guardian læse at „religiøs tro er mest udbredt blandt dem der arbejder med ’hård’ videnskab, såsom fysik og geologi, og mindre udbredt blandt dem der arbejder med ’blød’ videnskab, for eksempel antropologi“. Avisen tilføjede: „I Storbritannien findes der organisationer som for eksempel Christians in Science (Kristne forskere).“ Der stod endvidere at man i dette land „finder forholdsvis flere kirkegængere blandt dem der studerer naturvidenskab, end blandt dem der studerer åndsvidenskaberne“.

Dog lader det til at flertallet af forskere hånligt afviser tanken om en Skaber. En sådan foragt kan føre til et stort gruppepres. Astronomen Allan Sandage har bemærket at „der er en vis tøven i forbindelse med at indrømme at man er troende“. Hvorfor? Som han siger: „Vanæren“ — misbilligelsen og kritikken fra ens kolleger — „er ikke til at klare“.

De forskere som tør sige at videnskab ikke nødvendigvis er i strid med troen på en Skaber, oplever derfor at deres udtalelser bliver overdøvet af andres mere skeptiske meninger. I de følgende artikler vil vi fokusere på de forskere der ofte bliver ignoreret, og se hvad der ligger til grund for deres synspunkter. Men hvordan berører dette os personligt? Kan videnskaben hjælpe os til at få tro på Gud? Læs om dette i de næste artikler.

[Fodnote]

^ par. 7 Blandt fremtrædende akademikere og forskere der åbent har erklæret at de går ind for tanken om „en intelligent Skaber“, er Phillip E. Johnson, som underviser i jura ved University of California i Berkeley; biokemikeren Michael J. Behe, forfatter til bogen Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolution; matematikeren William A. Dembski; filosoffen Alvin Plantinga; fysikerne John Polkinghorne og Freeman Dyson samt astronomen Allan Sandage, for blot at nævne nogle få.

[Kildeangivelse på side 3]

Stjerner: Med tilladelse af ROE/Anglo-Australian Observatory, foto af David Malin