Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Dine dæk og din sikkerhed!

Dine dæk og din sikkerhed!

 Dine dæk og din sikkerhed!

FORESTIL dig at du er spændt fast inde i et sammensvejset stål- og glasbur med ætsende og brændbare væsker placeret i beholdere tæt ved dig. Denne potentielt dødsensfarlige konstruktion svæver nogle få centimeter over jorden og farer af sted med over 100 kilometer i timen. Og som om det ikke var nok, farer den ind og ud mellem lignende konstruktioner mens andre suser forbi i den modsatte retning!

Dette er i virkeligheden hvad der sker hver gang du kører på en motorvej. Hvad hjælper dig til at bevare kontrollen over bilen og til at føle dig sikker? Det gør dækkene for en stor del.

Dækkenes funktion

Dæk tjener forskellige formål. De bærer ikke alene bilens vægt, men afbøder også stød fra bump, huller og andre ujævnheder i vejen. Og hvad der er endnu vigtigere: De sørger også for et godt vejgreb, der er afgørende for hvor godt bilen accelererer, drejer og bremser. Desuden giver dækkene retningsstabilitet under forskellige vejforhold. Og dog er det kun en lille del af dækket der er i kontakt med jorden på et givet tidspunkt; kontaktfladen har cirka samme størrelse som et postkort.

I betragtning af den vigtige funktion dækkene har, hvad kan man da gøre for at de bliver ved med at fungere sikkert og effektivt? Og når man skal have nye dæk, hvordan finder man så ud af hvilke dæk der er bedst til ens bil? Før vi besvarer disse spørgsmål, vil vi kort se på dækkets historie.

Tidlige pionerer inden for gummiindustrien

Man har brugt hjul i tusindvis af år, men idéen om at fastgøre gummi på den yderste del af et vognhjul er et forholdsvis nyt fænomen. Tidligt i 1800-tallet blev naturgummi for første gang fastgjort til træ- eller stålhjul. Men det blev hurtigt slidt op, så der var tilsyneladende ingen fremtid i gummibelagte hjul. Det var dog kun indtil Charles Goodyear, en energisk opfinder fra Connecticut i USA, kom på banen. I 1839 opdagede han en proces der er kendt som vulkanisering, hvor gummi tilsættes svovl under varme og tryk. Denne proces forbedrede gummiets slidstyrke og gjorde det meget lettere at forme det. Massive gummidæk blev mere og mere populære, men de bevirkede at køreturen blev noget af en rystetur.

 I 1845 fik den skotske ingeniør Robert W. Thomson patent på det første pneumatiske, eller luftfyldte, dæk. Men denne type dæk blev først en kommerciel succes efter at en anden skotte, John Boyd Dunlop, havde sat sig for at gøre det mere behageligt for sin søn at køre på cykel. I 1888 tog Dunlop patent på sit nye dæk og startede sit eget firma. Men der var stadig nogle problemer at overvinde i forbindelse med udviklingen af det pneumatiske dæk.

En dag i 1891 punkterede en fransk cyklist. Han forsøgte at reparere dækket, men det mislykkedes, for det var fastgjort til cykelhjulet. Han søgte hjælp hos en anden franskmand, Édouard Michelin, som var kendt for at arbejde med vulkaniseret gummi. Édouard Michelin var ni timer om at reparere dækket. Dette ansporede ham til at udvikle et pneumatisk dæk der kunne tages af fælgen så det nemt kunne repareres.

Édouard Michelins dæk var blevet så populære at der året efter var 10.000 cyklister som brugte dem. Inden længe kørte de parisiske hestevogne med pneumatiske dæk, til stor fornøjelse for de franske passagerer. Édouard Michelin og hans bror André satte i 1895 pneumatiske dæk på en racerbil for at demonstrere at dækkene også kunne bruges på motorkøretøjer. Den kom dog ind som nummer sjok. Alligevel var folk så forbløffede over disse usædvanlige dæk at de forsøgte at skære dækkene op for at se hvad brødrene Michelin havde skjult inden i dem!

I 1930’erne og 1940’erne erstattede nye holdbare materialer, som for eksempel rayon, nylon og polyester, de mere skrøbelige materialer som bomuld og naturgummi. Efter den anden verdenskrig tog man de første skridt hen imod at udvikle et lufttæt dæk hvor luften ikke længere behøvede at være i en slange. Senere blev der gjort yderligere forbedringer.

I dag indgår der over 200 råmaterialer til fremstilling af dæk. Og med hjælp fra den moderne teknologi har visse dæk en levetid på 130.000 kilometer eller mere, og dæk til racerbiler kan holde til hastigheder på hundreder af kilometer i timen. I mellemtiden er dæk blevet så billige at de fleste har råd til at købe dem.

Hvordan man vælger de rigtige dæk

Hvis du har et motorkøretøj, står du måske over for at skulle vælge nye dæk, og det kan være noget af en opgave. Hvordan afgør du om det er tid at skifte dæk? Ved regelmæssigt at se dem efter for tydelige tegn på slitage eller skader. * Dækfirmaer fremstiller dækkene med slidbaneindikatorer, som viser hvornår dækkene er slidt ned. Slidbaneindikatorer ligner massive bånd af gummi der løber på tværs af slidbanen. Det er også godt at se efter om der er buler i gummivæggen, om der er kanttråde som stikker ud gennem overfladen, om der er andre ujævnheder, og om slidbanen har løsnet sig. Opdager du at noget af ovenstående er tilfældet, bør du ikke bruge køretøjet før dækket er blevet repareret eller udskiftet. Hvis det var nye dæk du købte, og der er garanti på dem, vil din dækforhandler sikkert udskifte det beskadigede dæk til en lavere pris.

Det er bedst at udskifte begge dæk på samme aksel samtidig. Men hvis du vælger kun at sætte ét nyt dæk på, skal det sidde på samme aksel som det dæk der er mindst slidt,  så modstanden på dækkene er nogenlunde ens når der bremses.

At vælge et dæk mellem de mange forskellige typer, størrelser og modeller der findes, kan være forvirrende. Men det bliver meget lettere hvis man tager nogle få vigtige faktorer i betragtning. Det første man skal gøre, er at se hvad bilfabrikanten anbefaler i instruktionsbogen. Der er visse krav som skal overholdes, for eksempel dækkets og hjulets størrelse, frihøjde og bæreevne. Dit køretøjs konstruktion skal også tages i betragtning. Moderne køretøjer med ABS-bremser, antispin-regulering og firhjulstræk skal bruge dæk med særlige køreegenskaber. Disse specifikationer kan normalt ses i instruktionsbogen.

En anden ting man skal overveje, er vejforholdene. Skal du primært køre på asfalterede eller uasfalterede veje, i regnvejr eller tørvejr? Det er nok mest sandsynligt at du kommer til at køre under forskellige forhold. I så fald vil helårsdæk være det bedste.

Du skal også tage dækkets levetid og vejgreb i betragtning. I regelen kan man sige at jo blødere materiale slidbanen er lavet af, jo bedre vejgreb har dækket, men det vil også slides hurtigere. Omvendt vil et hårdt slidbanemateriale give dækket et dårligere vejgreb, men det vil sikkert holde længere. Normalt vil man kunne finde en kvalitetsinddeling af dækkenes vejgreb i kataloger hos dækforhandlere. Vær opmærksom på at den er forskellig fra producent til producent.

Når man har fundet ud af hvilken type dæk man kunne tænke sig, er det sikkert prisen der afgør hvilket dæk man vælger. Der er størst sikkerhed for at man får en bedre kvalitet og bedre garantibetingelser hos kendte dækfirmaer.

Vedligeholdelse af dæk

Korrekt vedligeholdelse af dæk indebærer tre ting: At man sikrer sig at de har det rigtige tryk, at de er korrekt afbalanceret og indstillet, og at man bytter rundt på dem jævnligt. Det er meget vigtigt at sørge for at dækket har det rette tryk. Hvis der er for meget luft i dækket, vil midten af slidbanen hurtigere blive slidt op. Hvis dæktrykket derimod er for lavt, er det kanterne på slidbanen der slides hurtigst, og bilen vil køre kortere på literen.

Et dæk kan miste én psi (50 millibar) eller mere i tryk på en måned fordi der siver luft  ud gennem gummiet. Så tro ikke at du ved at kigge på dækkenes form kan se om dine dæk har det rigtige tryk. Ifølge Rubber Manufacturers Association (en forening af gummiproducenter) „kan et dæk miste halvdelen af lufttrykket uden at se ud til at være fladt!“ Brug derfor en trykmåler til at kontrollere dæktrykket, og gør det mindst én gang om måneden. Mange har en trykmåler i handskerummet. Tjek altid dækkene når du skifter motorolie, men kun når de er kolde, det vil sige når de ikke har været brugt inden for de sidste tre timer eller har kørt mindre end halvanden kilometer. Specifikationer for dæktrykket kan som regel findes i instruktionsbogen eller på en mærkat i handskerummet eller på førerdørens sidekarm. Hvis du vil undgå en ubehagelig tur, skal du ikke give dækkene det maksimale tryk som er angivet uden på dækket.

Dæk holder længere og slides mere jævnt hvis du en gang imellem bytter rundt på dem. Medmindre din bilfabrikant anbefaler noget andet, er det bedst at bytte rundt på hjulene hver gang du har kørt mellem 10.000 og 13.000 kilometer. Også her er det godt at tjekke i instruktionsbogen hvor ofte og hvordan man skal bytte rundt på dækkene.

En sidste ting der hører med til at vedligeholde dækkene, er at få udmålt styretøjet hvert år eller når du bemærker unormale rystelser eller uregelmæssigheder i styretøjet. Affjedringssystemet på din bil er konstrueret sådan at det sørger for en korrekt hjulindstilling ved forskellige belastninger, men almindelig slitage gør det nødvendigt at få dækkene tjekket og justeret regelmæssigt. En automekaniker som har speciale i udmåling af styretøj og affjedring, kan sørge for at din bil bevarer en korrekt hjulindstilling, hvilket forlænger dækkets levetid og gør kørselen mere behagelig.

„Intelligente“ dæk

Ved hjælp af computere kan visse biler advare føreren om at dæktrykket er under sikkerhedsgrænsen. Nogle dæk kan fungere i kortere perioder uden luft, og andre kan selv lukke et hul efter en punktering. Ingeniører fremstiller nu dæk der kan klare flere og flere forskellige kørselsforhold.

Efterhånden som man forbedrer slidbanemønsteret, affjedringen, styretøjet, bremsesystemerne og materialerne til dæk, bliver kørselen ikke blot mere behagelig, men også mere sikker.

[Fodnote]

^ par. 15 Se rammen på side 21, og find ud af hvad du skal kigge efter når du kontrollerer dine dæk.

[Oversigt/illustrationer på side 21]

Tjekliste for vedligeholdelse af dæk

Visuelle tjek:

❑ Er der buler i gummivæggen?

❑ Er der tråde i slidbanens overflade?

❑ Er slidbanemønsteret dybt nok, eller er slidindikatorerne synlige?

Tjek også følgende:

❑ Er dæktrykket det samme som bilfabrikanten anbefaler?

❑ Er det tid at bytte hjulene rundt? (Følg instruktionsbogens anbefalinger)

❑ Er det tid at skifte til sommer- eller vinterdæk?

[Illustration]

Slidindikator

[Diagram på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Et dæks bestanddele

Slidbanen sørger for et godt vejgreb, også i kurver

Bælterne stabiliserer og forstærker slidbanen

Gummivæggen beskytter dækkets side mod at blive beskadiget

Karkassen gør dækket stærkt og fleksibelt

Inderbelægningen holder luften inde i dækket

Vulsten sikrer en lufttæt tilslutning til fælgen

[Illustrationer på side 19]

En af de første cykler og biler med oppustelige dæk; arbejdere ved et af de første dækfirmaer

[Kildeangivelse]

Goodyear Tire & Rubber Company