Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pas på! — Dræberplanter!

Pas på! — Dræberplanter!

 Pas på! —  Dræberplanter!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

DE FLESTE ved at dyr æder planter. Men var du klar over at der også findes planter som æder dyr? Man har identificeret omkring 550 arter af kødædende, eller insektædende, planter, og man finder stadig flere. Disse usædvanlige planter kan gøre brug af fotosyntese; men de der vokser i dårlig jord, mangler livsvigtige næringsstoffer, som for eksempel nitrater. For disse sultne planter er insekter et vigtigt kosttilskud.

Planterne fanger deres bytte på hver sin måde. Nogle benytter fælder eller faldlemme, mens andre lokker deres bytte hen til glatte fælder eller op på klæbrige flader som er umulige at flygte fra. Lad os se lidt nærmere på nogle kødædende planter og deres fangstmetoder.

Fælder og faldlemme

Den kødædende plante der er bedst kendt, er sikkert fluefangeren. Den bliver omkring 30 centimeter høj og findes i tørvemoser i North og South Carolina i USA. På kanten af dens skinnende, farvestrålende blade sidder der nogle kirtler som producerer nektar — en næsten uimodståelig fristelse for insekter! Deri ligger faren, for i midten af hver bladhalvdel er der tre udløserhår. Når et uforsigtigt insekt rører ved dem, klapper bladet sig sammen. Ligesom kæberne i en stålfælde klapper sammen, klapper tænderne på bladranden sammen for at hindre byttet i at slippe væk.

Hvis fælden klapper sammen om noget der er kommet med vinden — for eksempel en tør, lille kvist — vil planten give slip på det i løbet af et par dage. Men når bladets sanseorganer mærker tilstedeværelsen af kvælstofholdige stoffer, frigives enzymer der opløser det tilfangetagne insekt så planten kan optage næringsstofferne. Denne proces tager mellem 10 og 35 dage, afhængig af byttedyrets størrelse.

Det er interessant at fælden ikke klapper hvis kun ét udløserhår berøres, for eksempel af en regndråbe. Planten reagerer kun hvis to eller flere udløserhår berøres, selv hvis der skulle gå op til 20 sekunder imellem hver berøring. Hvor hurtigt fælden klapper, afhænger af temperatur og sollys. Under visse forhold sker det på en tredivtedel sekund.

Nogle planters fælder udløses endda endnu hurtigere. Tag for eksempel den almindelige blærerod, der hovedsagelig er en vandplante med blade under vandet. Bladene indeholder talrige blærer, som hver er forsynet med en ’faldlem’, en slags dør, og flere lange hår. Når et lille dyr, som for eksempel en dafnie, rører hårene, åbnes lemmen. På grund af et undertryk i blæren bliver det lille offer suget ind i den, og lemmen lukkes bag det. Dette kan ske på blot en femogtredivtedel af et sekund.

Glatte fælder

En af de største kødædende planter der findes, er kandebæreren. Nogle kandebærerarter, som for eksempel de der findes i Sydøstasien, er slyngplanter der vokser helt op til toppen af træerne. Deres fælder kan rumme op til to liter væske og indeholde dyr på størrelse med frøer. Det siges at nogle af disse planter endda har lokket rotter i fælden. Men hvordan virker fælderne?

Hvert af kandebærerens blade ligner en kande og har et låg som holder regnen ude. Et insekt lokkes til af kandens strålende farver og rigelige mængder nektar. Men randen er glat, så når insektet forsøger at få fat i nektaren, mister det fodfæstet og glider ned i væsken i bunden af kanden. Nedadrettede hår inde i bladet hindrer insektet i at undslippe. *

Kobra-orkidéen, som vokser i bjergene i Californien og Oregon, er uden tvivl en af de mest særprægede kødædende planter. Dens kande har stor lighed med en kobraslange i angrebsstilling. Et insekt finder vej ind i plantens åbning, men  bliver derefter forvirret af lys der synes at skinne gennem små vinduer. Insektet bliver forgæves ved med at flyve mod lyset for at undslippe. Udmattet falder det ned i væsken i bunden af planten og drukner.

Nyttige i hjemmet og i gartnerier

Vibefedt har klæbrige blade der tiltrækker sørgemyg og mellus. Disse insekter er skadedyr der angriber både planter i hjemmet og i gartnerier og planteskoler. Fabriksfremstillede fluefangere er effektive, men ikke selektive, for de fanger også bier og svævefluer. Det klæbrige stof på vibefedt er langt bedre end det på kunstige fluefangere. Vibefedt fanger nemlig kun små skadelige insekter.

 Fluetrompet bliver i øjeblikket mere og mere populær blandt gartnere. Dens smukke blomster og elegante blade kan sagtens stå mål med andre planters, og den er nem at dyrke. Desuden sætter den masser af fluer til livs. Ja, hver klynge af blade kan fange i tusindvis af fluer i en vækstsæson. Bier er uden for fare, for tilsyneladende tiltrækkes de ikke af den. Men hvordan kan insekterne befrugte blomsterne uden at blive fanget? Blomsterne kommer frem mens kanderne stadig er i vækst. Når kanderne er færdigudviklede, er blomsterne visnet, og de insekter der bestøver dem, er for længst fløjet videre.

En plante der er nem at dyrke, og som kan tåle store temperaturforskelle, er en særlig soldug der har hjemsted i Australien. „Det er den ideelle plante når myg hindrer en i at sidde ude om aftenen,“ siger Chris Heath, der er ekspert i kødædende planter ved Walworth Garden Farm Environmental Education Centre i London. „Plant den i en ophængt kurv, hvor dens glinsende dråber af klæbrig væske vil tiltrække myg.“ Enhver myg der strejfer et af bladene, hænger fast i plantens klæbrige indadvendte hår, som presser insektet ind mod bladets overflade.

Bevarelse af ’rovplanter’

Sørgeligt nok vokser mange kødædende planter i områder der ødelægges af mennesker. For eksempel er de kandebærerarter der vokser i Sydøstasien, truet på grund af svedjebrug. Vådområder i andre dele af verden bliver tørlagt i udviklingsøjemed. Nogle arter er allerede blevet udryddet. *

Kunne du tænke dig at dyrke en kødædende plante? Der er ingen grund til selv at gå ud og lede efter sådan en, for mange af dem kan uden besvær købes i visse planteskoler, der formerer dem fra frø eller ved hjælp af stiklinger. Det er let at få dem til at gro: Sørg for at planten holdes fugtig med regnvand, og husk at kødædende planter trives bedst i sollys. Om vinteren har arter fra tempererede områder det dog bedst når de står køligt. Det kræver tålmodighed at dyrke kødædende planter da det kan tage op til tre år for nogle af dem at vokse til. Men man slipper i det mindste for at give dem næring. Den finder de jo trods alt selv.

[Fodnoter]

^ par. 12 Visse insektædende planter benytter, sammen med denne metode, også et bedøvelsesmiddel i nektaren som gør byttet sløvt.

^ par. 19 Visse insektædende planter er beskyttet af Washingtonkonventionen.

[Ramme på side 27]

Svampeføde

De mindste kødædende planter der findes, er svampe som fanger mikroskopiske rundorm der lever i jorden. Nogle af disse svampe har klæbrige knuder på stilke, mens andre har trecellede løkker der kun er en tusindedel af en tomme brede, og som strammes når en rundorm uvidende kravler gennem dem. Så snart ormen er fanget, bliver den gennemboret af svampehyfer — med en hurtig død til følge. Man undersøger i øjeblikket disse svampes evne til at bekæmpe angreb fra rundorme, som hvert år forårsager skader på afgrøderne for millionvis af kroner.

Insekter der forsvarer sig!

Ikke alle insekter lader sig lokke af insektædende planter. For eksempel har spyfluen et vedhæng på hver af sine fødder. Vedhænget fungerer ligesom en bjergbestigers klatrejern, for ved hjælp af det kan insektet klatre op ad kandens nedadrettede hår. Spyfluens æg klækkes i kanden, og larverne lever af de forrådnende insekter. Så snart de er klar til at forpuppe sig, skærer de hul i kanden og flygter. En lille natsværmers larver dækker kandens generende hår til med et spind. Visse edderkopper er snedige og spinder deres spind i den øverste del af kandebæreren så de får førsteret til et nysgerrigt insekt, og mindst én edderkoppeart har en særlig hud der giver edderkoppen mulighed for at søge tilflugt i plantens fordøjelsesvæske hvis den skulle blive truet.

[Illustration på side 24]

En kandebærers blad

[Illustration på side 24, 25]

Fluefanger

På bladet til venstre ser man en flue der er blevet fanget, på bladet til højre nogle udløserhår

[Kildeangivelse]

Planter: Copyright Chris Heath, Kentish Town City Farm, London

[Illustration på side 25]

Blomst og uudviklet kande på en kobra-orkidé

[Kildeangivelse]

Copyright Chris Heath, Kentish Town City Farm, London

[Illustration på side 26]

Fluetrompet

Dens blomst er på størrelse med en appelsin

[Illustration på side 26]

Vibefedt

Sørgemyg og mellus er fanget på dens klæbrige blade

[Illustrationer på side 26]

Fluetrompetens blade

Indsat billede: En flue spiser nektar, der gør den døsig

[Illustration på side 26]

En soldug fra Australien

Et insekt der er fanget af bladets klæbrige hår

[Kildeangivelse]

Planter: Copyright Chris Heath, Kentish Town City Farm, London