Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Junkfoodlokkerier

Flere og flere ernæringseksperter beskylder fastfoodkæder for at føre „en blitzkrig der ødelægger børns spisevaner og lokker dem ind på en kurs der fører til fedme,“ siger en artikel i Tokyoavisen IHT Asahi Shimbun. Artiklen nævner at „det afgjort er fjernsynet der kommer ind på førstepladsen når det drejer sig om at tilbyde børn varer“, men derudover „forsøger [fødevarefirmaerne] på enhver tænkelig måde at reklamere for deres produkter over for børn“. Der reklameres for fødevarer i film, spil og regnehæfter, på websider og på et stort udvalg af legetøj. Hvorfor lave reklamer for børn? „Det er det største marked der findes,“ siger professor i markedsføring James McNeal fra Texas A&M University. Men, som professor Walter Willet fra Harvard School of Public Health siger: „Størstedelen af det de sælger, er junkfood. Hvor ofte ser man reklamer for frugt og grøntsager?“

 Bakteriefyldte vandflasker

En undersøgelse foretaget ved universitetet i Calgary i Canada viser at der er „alarmerende høje koncentrationer af bakterier i vandflasker som bliver anvendt igen og igen uden at blive gjort rene,“ skriver bladet Better Homes & Gardens. Mere end 13 procent af skoleelevernes flasker havde et indhold af bakterier der oversteg grænseværdien. Blandt andet var der bakterier fra ekskrementer, hvilket formentlig skyldes at eleverne ikke vasker deres hænder ordentligt. En forsker foreslår at man regelmæssigt vasker vandflaskerne med sæbe og varmt vand og lader dem tørre før man fylder vand i dem igen.

Musiktimer og hukommelse

Ny forskning viser at „børn der får musikundervisning, udvikler en langt bedre hukommelse og et langt større ordforråd end børn der ikke får det,“ skriver den canadiske avis Globe and Mail. Ifølge psykologen Agnes Chan fra Hongkongs kinesiske universitet stimulerer musikundervisning venstre hjernehalvdel. Det forbedrer hjernens funktionsdygtighed og sætter den i stand til at klare andre opgaver bedre, som for eksempel sproglig indlæring. Man har ladet 90 elever mellem 6 og 15 år gennemgå verbale og visuelle hukommelsesprøver. De der fik musikundervisning, kunne huske betydelig flere ord end de der ikke fik det. Og jo længere tid de fik undervisning, desto bedre var de til sproglig indlæring. „Det er en slags kombinationstræning for hjernen,“ siger Agnes Chan. Hun er af den overbevisning at de der får musikundervisning, „højst sandsynligt vil få lettere ved at lære i skolen“.

Hvor mange stjerner findes der?

Londonavisen The Daily Telegraph siger: „Astronomer har beregnet at 70 tusind millioner millioner millioner stjerner — det vil sige et syvtal efterfulgt af 22 nuller — er synlige fra Jorden“ med et teleskop. Astronomerne, som kommer fra Amerika, Australien og Skotland, „har talt alle galakser i et lille område af universet der ligger tæt på Jorden“, og anslået hvor mange stjerner der er i hver galakse. Ud fra dette tal har de regnet sig frem til hvor mange stjerner der er på den resterende himmel. „Det er ikke det totale antal stjerner i universet, men det er det antal vi kan se med vore teleskoper,“ siger ph.d. Simon Driver fra Australien, som ledede forskerholdet. „Selv for en astronom, som er vant til at have med enorme tal at gøre, er det et svimlende tal.“ Med det blotte øje kan man fra Jordens mørkeste egne kun se nogle få tusind stjerner, og fra en storby kun 100.

Lavt dæktryk

„Én ud af 17 dødsulykker på motorvejene kan direkte føres tilbage til dækkenes tilstand,“ siger et kommuniké i det franske tidsskrift Valeurs actuelles. Undersøgelser foretaget af Michelin har vist at „to tredjedele af bilerne i 2002 havde ét eller flere dæk med et dæktryk der konstant lå for lavt“. Pierre Menendes, som er leder af teknisk kommunikation for Michelin, siger: „De der kører bil, tror fejlagtigt at et for højt dæktryk kan sprænge dækkene, og at dét er farligere end at have et for lavt dæktryk. Det forholder sig stik modsat.“ Når dæktrykket er betydeligt mindre end det normale, tager det længere tid at bremse, dækkenes greb i vejbanen bliver dårligere i svingene, og „hvis man pludselig drejer rattet, kan det føre til at man mister herredømmet over bilen,“ siger rapporten. Efterhånden som trykket falder, ændrer dækket desuden form, hvilket opheder dets komponenter og kan få det til at gå i stykker.

Troen på retur i Frankrig

I Frankrig „er det religiøse engagement dalende,“ skriver det franske dagblad Le Monde. Selv om 73 procent af franskmændene hævder at være religiøse, er det kun 24 procent der tror at Gud er til. Fireogtredive procent siger at det er „sandsynligt“ at han eksisterer, mens 19 procent siger at det er „usandsynligt“, og 22 procent siger at det er „umuligt“. Kun 12 procent af de adspurgte overværer „et religiøst møde“ mindst én gang om ugen, og 25 procent beder „hver dag“ eller „ofte“. Sociologen Régis Debray siger at folk ikke tilhører en religion fordi de er troende, men blot fordi de ønsker at tilhøre et trossamfund. „Religion er blevet en etiket,“ siger han.

Konkylietrompeter

„Gamle peruanske trompeter fremstillet af konkylier er måske blevet brugt til at signalere med over lange afstande,“ skriver tidsskriftet New Scientist. I Peru har forskere fundet 20 udsmykkede konkylietrompeter, og hver af dem er formet så de har et mundstykke. I et laboratorium frembragte trompeterne en lyd på 111 decibel — hvilket kan sammenlignes med støjen fra en rambuk. „I de stille Andesbjerge kunne den skingrende lyd fra trompeterne høres mindst fire kilometer væk,“ skriver New Scientist.

Pengeløse bryllupsgaver

Ved traditionelle tyrkiske bryllupper pynter gratulanterne bruden og brudgommen med henholdsvis smykker og penge. Men i Tyrkiet som i andre lande bliver kreditkort mere og mere udbredte. For nylig blev der holdt et bryllup i Antalya hvor brudeparret medbragte en transportabel kortterminal til festen, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung. Familie og venner lod deres kort køre gennem maskinen for at sætte penge ind på parrets bankkonto og pyntede derefter bruden og brudgommen med kvitteringerne.

Opvarmning i bikuben

For at overleve de kolde vintre producerer honningbier varme „ved at foretage nogle hurtige bevægelser med deres vingemuskler,“ skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung. Men temperaturen inde i en bikube er ikke den samme over det hele. Biernes gennemsnitlige kropstemperatur er 30 grader i midten af bikuben og falder til 12 grader eller lavere ved ydervæggen. Videnskabsmænd ved universitetet i Graz i Østrig har opdaget at bierne i midten af bikuben bevæger deres vingemuskler meget hurtigere end bierne ved ydervæggen. På denne måde reducerer bierne varmetabet og nedsætter således deres behov for føde om vinteren. Spørgsmålet er dog: Hvordan ved de bier der opholder sig i bikubens varme, hyggelige kerne, at de skal producere mere varme end de bier der opholder sig nærmere ydervæggen?