Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Håb — Gør det virkelig en forskel?

Håb — Gør det virkelig en forskel?

 Håb — Gør det virkelig en forskel?

DANIEL var kun ti år gammel, men han havde allerede kæmpet mod en kræftsygdom et helt år. Lægerne havde, ligesom hans nærmeste, opgivet håbet. Men Daniel ville ikke give op. Han troede fuldt og fast på at han skulle være forsker som voksen og en dag bidrage til at finde et middel mod kræft. Hans håb om at blive rask skyldtes især at han skulle have besøg af en læge der var specialist i den kræftform han havde. Da dagen oprandt, var specialisten dog nødt til at aflyse sit besøg på grund af et uvejr. Det slog Daniel ud, og for første gang blev han fuldstændig apatisk. Få dage senere døde han.

Beretningen om Daniel blev fortalt af en sundhedsmedarbejder der havde forsket i den rolle håb og håbløshed spiller i forbindelse med helbredet. Du har måske hørt lignende historier. For eksempel om ældre mennesker der ligger for døden, men som meget gerne vil opleve en begivenhed de længe har set frem til — det være sig en mærkedag eller et besøg af et familiemedlem. Når begivenheden så er overstået, indtræffer døden kort efter. Hvad er det for mekanismer der spiller ind? Kan håb virkelig være så stærk en kraft som nogle tror?

Et stigende antal forskere inden for lægevidenskaben mener at optimisme, håb og andre positive følelser har en stærk indvirkning på et menneskes liv og helbred. Men andre forskere affærdiger den slags påstande som uvidenskabelige myter. De mener at fysiske lidelser udelukkende har fysiske årsager.

Denne skepsis med hensyn til hvor stor betydning håbet har, er ikke af ny dato. Da den græske filosof Aristoteles for mere end to tusind år siden blev bedt om at definere håb, sagde han: „Det er en dagdrøm.“ Og i nyere tid har den amerikanske statsmand Benjamin Franklin spidst bemærket: „Den der vil næres af håb, dør af sult.“

Hvad er håb egentlig? Er det altid blot ønsketænkning, en måde at søge trøst på ved at bygge luftkasteller? Eller er der gyldige grunde til at se håb som mere end det — som noget alle mennesker har brug for hvis de skal trives og være glade, noget der er grundlag for, og som er gavnligt?