Vi betragter verden

Sår lukkes med lynlås

Det giver bedre resultater at lukke sår med en kirurgisk lynlås end at sy dem på den traditionelle måde, oplyser avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. „Et kirurgisk plaster med lynlås klæber på samme måde som et normalt plaster. Plasteret, som er udstyret med takker, klæbes på hver side af såret, hvorpå det lynes op og låses som en lynlås i tøj.“ I en undersøgelse foretaget på universitetsklinikken i Göttingen i Tyskland sammenlignede man to grupper af patienter som havde fået opereret nogle hudsvulster væk. Patienterne i begge grupper fik foretaget en almindelig syning af vævet under huden. Men den ene gruppe patienter fik de øverste hudlag lukket med en kirurgisk lynlås, mens den anden gruppe fik sårene lukket med almindelige sting. De sår der var blevet lukket med lynlås, efterlod langt pænere og mindre synlige ar.

 Myrer der fremstiller ukrudtsmiddel

„Visse svampedyrkende myrer producerer et ukrudtsmiddel for at komme af med parasitter,“ rapporterer nyhedsbureauet Bloomberg. Attamyrer kan ikke fordøje de blade og det delvist nedbrudte organiske materiale som de bærer ind i deres bo. De rådnende plantedele som de samler, opbevares i nogle kamre og bruges som svampehaver. Men den svamp myrerne dyrker, bliver angrebet af en mikroskopisk parasit som kan reducere eller ødelægge myrernes fødeforsyning. For at beskytte svampen dyrker myrerne derfor en bakterie på deres egen krop. „Når den uønskede svamp [parasit] viser sig, gnider attamyrerne deres krop mod den og afgiver derved ukrudtsmidlet,“ siges det i rapporten.

Stadig færre kirkegængere i Canada

„Sekulariseringen er på triumftog i Canada,“ siger den fransk-canadiske forfatter Yann Martel i et interview med Publishers Weekly. Desuden forlyder det i en rapport i The New York Times at „antallet af kirkegængere [i Montreal] er på så hurtig tilbagegang at mindst 18 kirker inden for de sidste tre år er blevet lukket og forladt eller omdannet til ejerlejligheder og, i et enkelt tilfælde, lavet om til et pizzeria“. Ifølge Marguerite Van Die, en teologiprofessor ved Queen’s University i Kingston, Ontario, „har man fået et samfund hvor religion ikke længere øver nogen kulturel indflydelse“.

Tordenvejr i Venezuela opbygger ozonlaget

Halvfems procent af ozonlaget omkring jorden dannes af ultraviolette stråler fra solen, og de resterende ti procent dannes af lyn. I sumpområderne i den venezuelanske nationalpark Catatumbo i delstaten Zulia er der meget ofte tordenvejr. The Daily Journal fra Caracas rapporterer at der i området over Catatumboflodens delta er „tordenvejr 140-160 dage“ om året. Man mener at metan, et biprodukt af forrådnede planter i de omliggende laguner og sumpe, i forening med lavthængende skyer og barsk vejr er med til at sætte gang i lynene. Noget særligt ved lynene i Catatumbo er også at de er så langt væk at man ikke kan høre den efterfølgende torden. Det er „et naturfænomen som ikke findes noget andet sted på jorden,“ hedder det på Lost World Adventures’ website.

De dyreste byer

Tokyo, Moskva og Osaka er de dyreste byer i verden. Det er konklusionen på en undersøgelse der blev foretaget af Mercer Human Resource Consulting. I undersøgelsen, som indbefattede 144 byer, sammenlignede man priserne på over 200 produkter og tjenesteydelser, for eksempel bolig, tøj, transport, underholdning, møbler og husholdningsudstyr. Halvdelen af verdens 20 dyreste byer ligger i Asien. Næst efter Moskva er Genève, London og Zürich blandt de dyreste byer i Europa. New York står som nummer ti på listen, mens ingen canadiske byer var at finde blandt de første 100. Asunción i Paraguay står øverst på listen over verdens billigste byer.

’Truede’ sprog

„Antallet af ’levende’ sprog der tales i verden, daler hurtigere end antallet af jordens truede dyrearter,“ siges det i en undersøgelse der blev offentliggjort i Londonavisen The Independent. Sprogforskere anslår at der i alt tales 6809 sprog rundt om på jorden, og 90 procent af dem tales af mindre end 100.000. Der er 357 sprog som bliver talt af færre end 50, mens 46 sprog kun tales af et enkelt menneske. Kolonisering har været skyld i at 52 af de 176 stammesprog der blev talt i Nordamerika, er forsvundet, og det samme gælder 31 af de 235 sprog der blev brugt af aboriginerne i Australien. Professor Bill Sutherland fra University of East Anglia i England har sagt at hvis man bruger samme målestok for udryddelsen af sprog som man bruger for truede dyrearter, kan et væsentligt større antal sprog regnes for at være „stærkt truede“, „truede“ eller „i farezonen“. Han tilføjer: „Vi kender alle til truslen mod fugle og pattedyr, men det viser sig at sprogene er langt mere truede.“

Hvorfor bliver man forkølet?

„Hvis du fryser, bliver du forkølet,“ siger man. Men „i mere end hundrede år har videnskaben brugt en vældig mængde tid og energi på at mane dette gamle mundheld i jorden,“ oplyser The New York Times. „Trods anstrengelserne virker det dog stadig som om der er en forbindelse mellem forkølelse og vejret, og der forskes stadig i teorien.“ Begyndende med Louis Pasteur i 1878 og frem til vor tid er der blevet udført tusindvis af eksperimenter for at se hvilken eventuel rolle en nedkøling af kroppen spiller for en forkølelse. Ikke overraskende er forskerne stadig usikre på svaret. Dr. Jack Gwaltney, jun., en af verdens førende eksperter i forkølelse, formoder at det snarere er fugtighed end kulde der bevirker at man bliver forkølet. Når alt kommer til alt, er „forkølelse en indviklet sag — den består ikke af en enkel sygdom, men af flere ensartede sygdomme, som hver især følger et mønster der påvirkes af vejret på måder man stadig ikke kan forstå,“ siger The New York Times.

Psykiske problemer på arbejdspladsen

„Det er nu ikke længere fysiske, men psykiske problemer der er de væsentligste grunde til at folk bliver uarbejdsdygtige,“ siges der i den canadiske avis Globe and Mail. En undersøgelse hvor over 180 canadiske firmaer deltog, viste at „79 procent af de deltagende regnede psykiske problemer for at være den største årsag til at ansatte er uarbejdsdygtige i en kortere periode, mens 73 procent mente at den slags problemer også er den væsentligste årsag til at folk er uarbejdsdygtige i længere tid“. At flere og flere ansatte er stressede, bekymrede og deprimerede på arbejdspladsen, skyldes ifølge nogle at de ældre ansatte finder det svært at følge med tempoet, at arbejdsbyrden er vokset, samt at moderne teknologi gør det muligt for ansatte at fortsætte deres arbejde derhjemme, og at deres „arbejdsdag derfor aldrig får en ende“. Ifølge dr. Richard Earle fra Canadian Institute of Stress i Toronto kan arbejdsgivere afhjælpe situationen ved at „undervise afdelingsledere i at identificere psykiske lidelser og forholde sig rigtigt til dem, og ved at de sørger for et hjælpeprogram og anden støtte til de ansatte“.