Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Voldskriminalitet Temaartiklerne „Voldskriminalitet — Er der en løsning?“ var usædvanlig velskrevne. (8. juli 2003) Jeg kunne godt lide at den første artikel lagde kendsgerningerne på bordet uden at fortælle løsningen. Den sluttede blot med at stille nogle gode, tankevækkende spørgsmål så læseren fik mulighed for at forstå hvor alvorligt problemet er. Derefter blev der gjort rede for Bibelens løsning. Jeg må sige at artiklerne var yderst interessante.

A.L., USA

Den afsluttende artikel, „Voldskriminalitet — Et problem der kan løses?“, hjalp mig til at se at vi er nødt til at forandre vores sinds- og hjerteindstilling for at kunne elske retfærdighed. Vi skal alle oplæres af Jehova Gud, som det fremgår af Esajas 54:13. Med Jehovas hjælp kan vi allerede nu begynde at oplære os selv til at være den slags mennesker Jehova ønsker vi skal være.

V.K., USA

Tour de France Det var virkelig en fornøjelse at læse artiklen „Tour de France — Hundrede år med cykelsportens mest krævende løb“. (8. juli 2003) Før i tiden var jeg med i amatørcykelløb. Og selv om jeg hvert år ser Tour de France i fjernsynet, vidste jeg ikke hvordan løbet var opstået, eller at det i 2003 havde eksisteret i 100 år. Artiklen nævner „gentlemanlike opførsel og god sportsånd“. Jeg tror det er det der gør at mange kan lide at se Tour de France.

R.S., Japan

Jeg er ti år, og jeg kunne rigtig godt lide artiklen om Tour de France. Tak fordi I fortalte så meget om cykelsportens historie. Jeg håber I vil skrive flere artikler om sport.

J.F., Frankrig

Sand Jeg læste med interesse artiklen „Det forunderlige sand“. (8. maj 2003) Beskrivelsen af hvordan sand bliver dannet, og af de forskellige dyr og planter der trives i sandet, er meget spændende. Jeg er forbløffet over hvor mange farver sand kan have. Tænk at vi uden sand også måtte undvære glas og beton — materialer vi sætter stor pris på! Tak for disse interessante oplysninger.

N.N., Sydafrika

Diabetes Mange tak for artiklerne under temaet „Diabetes — en udfordring“. (8. maj 2003) I 12 år har jeg haft type 1-diabetes, og jeg er blevet behandlet ved hjælp af hyppige insulinindsprøjtninger. Min kone er til stor støtte for mig. Vi prøver hele tiden at lære mere om sygdommen, vi tager sammen til læge, og jeg arbejder på at få en mere positiv indstilling. Da jeg er rejsende tilsynsmand, har jeg lagt mærke til at brødrene og søstrene er opmærksomme på at være venlige og tålmodige over for en der er syg, for at hjælpe ham til bedre at klare det han har at kæmpe med. Denne indstilling hjælper mig til fortsat at kunne betjene menighederne. Artiklerne kom lige i rette tid. Endnu en gang mange tak.

W.B., Polen

Jeg har været diabetiker i 28 år. I min familie er der 10 der lider af denne sygdom. Artiklerne indeholder de mest omfattende oplysninger jeg til dato har set. De afspejler Skaberens kærlighed — noget som verdslige artikler om emnet mangler. Da jeg ikke ønskede at være alt for afhængig af min familie, har jeg forsøgt at skjule at jeg var syg. Jeg fandt glæde ved at hjælpe andre. Men disse artikler fik mig til at indse at jeg er nødt til at tage hensyn til mig selv for bedre at kunne tage mig af andre.

L.P., Frankrig