Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En forbløffende overlever

En forbløffende overlever

 En forbløffende overlever

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I NAMIBIA

HER i Namibørkenen i det sydvestlige Afrika er luften ren og frisk. Det er en skyfri dag, og efterhånden som solen står op, stiger temperaturen. Overalt er der sandklitter og vindblæste grussletter. Fulde af forundring ser vi os omkring. Vi får øje på noget der ligner en bunke store grønne blade. Ved nærmere eftersyn finder vi ud af at vi faktisk er stødt på en af de mærkeligste planter i verden — Welwitschia mirabilis. Den sidste del af navnet er latin og betyder „forunderlig“.

I naturen findes welwitschiaplanterne kun i Angolas og Namibias ørkenområder. De er så forskellige fra andre planter at forskerne klassificerer dem i en særlig familie og slægt der kun har én art. „Af de omkring 375.000 plantearter man kender, har ingen anden plante formået at skabe så stor botanisk interesse som welwitschiaplanten, ligesom ingen anden plante i den grad har unddraget sig menneskets lyst til at kategorisere,“ skriver Chris Bornman i sin bog Welwitschia — Paradox of a Parched Paradise.

Welwitschiaplanten ligner måske nok en bunke blade omkring en træstub, men planten har faktisk kun to blade der bliver revet i mange strimler eller trævler af ørkenvinden. På sproget afrikaans har den fået navnet tweeblaarkanniedood, der direkte oversat betyder „to-blad-kan-ikke-dø“ — et meget passende navn. I Namibørkenen kan dagtemperaturerne komme op på 40 grader, og nætterne være bidende kolde. Der er desuden ingen træer til at yde læ mod de voldsomme vinde. De fleste planter er fuldstændig afhængige af deres rødder for at få vand, men det er ikke tilfældet med welwitschiaplanten. I Namibørkenen falder der i gennemsnit under 25 millimeter regn om året, og nogle gange regner det slet ikke i flere år. Under disse forhold gror welwitschiaplanten blot videre, og dens blade bliver ved med at være grønne. Forskere har længe undret sig over hvordan det er muligt. Svaret synes at være at welwitschiaplantens blade absorberer vandet fra den morgentåge som kystvindene regelmæssigt bærer ind i ørkenen.

Welwitschiaplanten taber ikke sine blade, og den danner heller ikke nye. De to oprindelige blade bliver ved med at vokse så længe planten lever. Da man foldede et blad ud, viste det sig at være næsten 9 meter langt. Forestil dig hvad der ville ske hvis welwitschiaplantens bladspidser ikke visnede og knækkede af! Tidsskriftet Veld & Flora forklarer: „I en levetid på 1500 år ville en welwitschiaplante kunne frembringe et blad der var over 220 meter langt.“ Men kan den virkelig leve så længe? „Welwitschiaplanter gror langsomt og lever ofte 1000 til 2000 år,“ bekræfter The World Book Multimedia Encyclopedia.

Welwitschiaplanten er virkelig en forbløffende overlever. Hvordan er denne enestående plante der kan leve så længe under så barske forhold, fremstået? Dybest set må vi takke den alvise Skaber, Jehova Gud, der har udtænkt og frembragt „planter til menneskenes tjeneste“. — Salme 104:14.