Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det største ballontræf i verden

Det største ballontræf i verden

 Det største ballontræf i verden

HVERT år i de første ni dage af oktober forekommer der i Albuquerque, New Mexico i USA, et ret usædvanligt trafikproblem. Trafikanterne sætter farten ned eller stopper helt op for at betragte vældige flotiller af farverige luftballoner der dækker den klare efterårshimmel. Det skyldes den årlige internationale Kodak Albuquerque ballonfestival, der tiltrækker over 800.000 besøgende.

Man forstår godt hvorfor trafikken går næsten i stå. Forestil dig det syn der møder trafikanterne. Hundreder af luftballoner, som regel 15 til 25 meter høje, stiger til vejrs i den friske og klare morgenluft hvorefter de i den sagte vind glider over Rio Grandefloden og ind over Albuquerque. Med de 3000 meter høje, maleriske Sandiabjerge i baggrunden er billedet fuldendt.

Festivalen blev første gang afholdt i 1972 med kun 13 luftballoner opsendt fra en parkeringsplads, men er siden blevet et kolossalt tilløbsstykke. I 1978 var den allerede blevet verdens største ballontræf med 273 tilmeldte balloner. I 2003 var der indskrevet 720 luftballoner. Besætningerne kom fra store dele af USA og fra cirka 20 andre lande. Repræsentanter fra snesevis af medievirksomheder og utallige fotografer  har medvirket til at give festivalen dens ry som „verdens mest fotograferede begivenhed“. Da man i 2000 fejrede det nye årtusind, deltog over 1000 luftballoner — så vidt vides omkring 20 procent af alle balloner i verden.

Hvordan ballonerne fungerer

Hovedparten af ballonerne på festivalen er varmluftballoner hvor luften bliver opvarmet af en gasbrænder ved ballonens åbning. Ballonhylstrene er lavet af et syntetisk materiale belagt med polyurethan, som gør dem næsten lufttætte. Til hver ballon er fastgjort en kurv, eller gondol, hvori skipperen og passagererne opholder sig. Ballonen fyldes med luft ad to omgange. Først blæser en stor ventilator kold luft ind i ballonhylsteret mens det ligger udbredt på jorden. Dernæst opvarmer man med en gasbrænder luften i det næsten fyldte hylster. Den varme luft får ballonen til at hæve sig, men kurven er solidt tøjret til jorden indtil skipperen er klar til afgang. Så snart ballonen er luftbåren, kan skipperen få den til at stige ved at tænde gasbrænderen og varme mere luft op. For at få den til at dale behøver han bare at lade luften køle af, eller han kan åbne en lille klap i ballonens top og lade den varme luft strømme ud.

Under festivalen har varmluftballonerne normalt kun gas med til at holde sig svævende i nogle få timer, for det meste i en højde af 600 meter. Besætningen — inklusive det ledsagerhold der følger ballonen på jorden — må derfor være på udkig efter et sikkert landingssted. Skipperen og besætningen skal finde et stykke åbent land uden elkabler og stærkt trafikerede veje.

Nogle af ballonerne på festivalen fyldes med helium eller brint. I modsætning til de varmluftfyldte balloner kan de gasfyldte holde sig svævende i dagevis. Holdene med gasfyldte balloner konkurrerer om hvem der kan flyve den længste distance, mens de holder en højde af 3000 til 4500 meter.

Det er egentlig ikke muligt at styre ballonerne. De drives med af vinden. Men en erfaren pilot kan regulere sin kurs ved at lade ballonen stige eller synke for at fange de vinde der strømmer i den ønskede retning. I denne henseende er Albuquerque ideel til ballonflyvning. Floddalen og de omgivende bjerge skaber lave luftstrømme der driver ballonen i én retning, og højere luftstrømme der bringer den i den modsatte retning.

Et spændende arrangement

Mere end 2000 frivillige er med til at sørge for sikkerheden og for at festivalen bliver en succes. En ballonmester koordinerer det store arrangement. Hans arbejde med at opsende de hundredvis af balloner kan sammenlignes med en flyveleders arbejde i en travl lufthavn. Kan du se det for dig? Et kalejdoskopisk spil af farver og fantasifulde former begejstrer både voksne og børn. Her er en ballon der ligner en frø, en anden en bjørn og en tredje en kanin. Og der har vi en babydinosaurus, en gigantisk svævende ko, to flyvende grise, en guldfisk der hedder Sushi, en trold i en æske, en stor luftbåren sodavand, en cowboystøvle, et bundt røde chilipebere og mange andre sjove balloner.

Mangfoldigheden af farver og mønstre op mod den klare blå himmel kan få enhver fotograf til at miste jordforbindelsen. Om aftenen ses et lige så betagende syn — hundreder af balloner strøet over den mørke himmel med hver sin brænder glødende som et lys i en papirlanterne.

Ikke mange af os har mulighed for at overvære ballonfestivalen eller få den enestående oplevelse at svæve i en luftballon. Men når du betragter billederne, kan du måske i fantasien svæve med op på efterårshimmelen over Albuquerque.

 [Illustrationer på side 18]

1. Hver ballon skal også have tilknyttet et hold på jorden, som regel bestående af fire til otte mand

2. Ved hjælp af en gasbrænder varmes luften op og får ballonen til at stige

3. Om natten udstråler ballonerne et varmt skær

4. Nogle af de mange forskelligformede balloner

[Kildeangivelse]

Foto 1 og 2: Raymond Watt/Albuquerque International Balloon Fiesta