Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Røveri forhindret ved hjælp af internettet

En mand i Uruguay ved navn Mauricio sad og kommunikerede med en ven i Brasilien over internettet. De brugte et såkaldt web-kamera, der gør det muligt at se hinanden samtidig med at man taler sammen. På et tidspunkt måtte vennen forlade computeren fordi det ringede på døren. Lidt efter kom to mænd som Mauricio ikke havde set før, til syne på skærmen, og en af dem havde et skydevåben. Mauricio kunne til sin forfærdelse se hvordan røverne, der ikke var klar over at de blev iagttaget af en i et andet land, gav sig til at samle vennens værdigenstande sammen. Da det gik op for Mauricio hvad der skete, ringede han til en slægtning i São Paulo. Slægtningen alarmerede politiet, som omringede huset. Efter at røverne i tre timer havde holdt beboerne i huset som gidsler, overgav de sig til politiet uden at skade nogen.

 Kløften mellem aber og mennesker

En analyse der for nylig er blevet foretaget af forskellige abers dna, deriblandt dna fra chimpanser, orangutanger og makaker, har vist at deres genetiske sammensætning ikke ligner menneskets i den grad forskerne tidligere troede. „Der er ikke små, men store forskelle mellem dna fra mennesker og aber, og mellem dna fra de forskellige aber,“ hedder det i det engelske tidsskrift New Scientist. „I hele kromosomet er der store deletioner og insertioner,“ forklarer Kelly Frazer fra Perlegen Sciences, det firma i Californien der har foretaget analysen. New Scientist karakteriserer forskellene som en „dyb kløft mellem aberne og os“.

Savnede slægtninge

Mange tusinde familier i hele verden ved ikke hvad der er blevet af deres slægtninge som er forsvundet under krige eller uroligheder. Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung afholdt man for nylig i Genève i Schweiz en konference med temaet „De savnede“, hvor man drøftede den situation familier til de savnede befinder sig i. Sophie Martin, der er leder af et projekt om savnede personer som er iværksat af Den Internationale Røde Kors Komité, siger at „angsten kan præge [de pårørende] i årevis efter at krigen er ophørt“. I mange tilfælde føler ofrenes familier sig „ikke i stand til at komme videre i livet eller begynde at få bearbejdet de følelsesmæssige sår“. Efter en krig er de stridende parter ofte uvillige til at samarbejde om at finde de savnede. Det er ikke så meget fordi de ikke kan; det er mere fordi de ikke vil. Som en ekspert har påpeget, kan man ved at afsløre omstændighederne i forbindelse med de savnedes død bringe krigens grusomheder frem i lyset.

Amning giver klogere og sundere børn

„Forskere i Queensland der har fulgt næsten 4000 børn fra Brisbane, er nået til det resultat at de der har fået bryst, generelt har en højere intelligenskvotient,“ skriver avisen The Daily Telegraph, der udkommer i Sydney, Australien. Professor Jake Najman fra Queenslands universitet har sagt: „Jo længere tid moderen ammer sit barn, jo mere intelligent bliver det. Der er ikke blot tale om en lille fordel. Børn der har fået bryst, har omkring otte IK-point mere end flaskebørn, hvilket er en ret markant forskel. Det er forskellen mellem at være et gennemsnitsbarn og et ret kvikt barn.“ En anden mulig fordel ved amning er at det kan medvirke til at nedbringe barnets risiko for at blive overvægtigt med op til 30 procent, hedder det i en artikel i Sydneyavisen Sunday Telegraph. Ifølge Joy Heads, der er konsulent i amning, „er der kun få spildprodukter i modermælk. Den bliver næsten fuldstændig optaget i organismen. Man kan have et tykt og buttet barn der får bryst, uden at det er et problem. Men et tykt spædbarn der får flaske, har større risiko for senere i livet at blive overvægtigt.“

Telefonservice fra den anden side af kloden

En kunde i Philadelphia i USA ringer til et lokalt kundeservicenummer. Den unge kvinde der besvarer opkaldet, kalder sig Michelle, men hun hedder i virkeligheden Meghna og befinder sig i Indien, hvor det er midt om natten. Indiske telefonbureauer har mere end 100.000 ansatte der tager sig af mange funktioner for store oversøiske firmaer som American Express, AT&T, British Airways, Citibank og General Electric. Grunden til at meget af dette arbejde er blevet flyttet til Indien, er at udlandstaksterne er blevet rimelige, og at Indien har en stor uddannet, engelsktalende arbejdsstyrke der udfører opgaven til „en løn der ligger 80 procent under lønnen i Vesten“, skriver tidsskriftet India Today. For at lyde så amerikansk som muligt gennemgår telefonister som Meghna flere måneders oplæring, der indbefatter „at se populære amerikanske film for at lære en bred vifte af amerikanske accenter“. Meghnas computer fortæller hende oven i købet hvordan vejret er i Philadelphia, så hun kan kommentere det, og hun slutter samtalen med et: „Hav en god dag.“

Undersøisk rørføring

To undersøiske vulkaner der er blevet opdaget ud for kysten ved Vancouver Island i Canada, fungerer som et enormt rørsystem under havbunden, hedder det i tidsskriftet Canadian Geographic. Forskere har længe vidst at havvandet cirkulerer under havbunden. „Det mærkværdige er at der under det meste af havbunden ikke findes ret mange klipper som vandet kan trænge igennem,“ forklarer Andrew Fisher, der er hydrogeolog ved University of California i Santa Cruz. Fisher og hans kolleger har opdaget at havvandet suges ind i et undersøisk vulkanbjerg der stikker op igennem det vandtætte lerlag som dækker havbunden. Vandet kommer så ud af en anden undersøisk vulkan omkring 50 kilometer borte. Fisher venter at denne opdagelse vil resultere i en bedre forståelse af havvandets sammensætning samt af de mikroorganismer der lever i oceanbundsskorpen.

Aldrig for gammel til at lære

I Nepal, hvor der er stor analfabetisme, er en ældre mand med over 12 børnebørn blevet berømt på grund af den indsats han har gjort for at få en uddannelse. Bal Bahadur Karki, der er kendt som Skriver-Baje, er født i 1917 og var med i Anden Verdenskrig. Efter fire forsøg fik han i en alder af 84 år sit eksamensbevis. Nu hvor han er 86, er han i gang med en videregående uddannelse. Hans hovedfag er engelsk, og han underviser også i engelsk. Han fortæller at når han sidder ved katederet omgivet af unge mennesker, hjælper det ham til at glemme sin alder, og han føler sig ung igen. Sidste gang han var i hovedstaden, Kathmandu, modtog han flere priser og tordnende bifald for det han har præsteret. Han opmuntrede andre til ikke at give op bare fordi de er gamle. Skriver-Baje havde dog et enkelt klagepunkt. Han havde været tvunget til at gå i tre dage for at nå frem til en bus der kunne køre ham til hovedstaden. Han var nemlig blevet nægtet rabat og havde ikke råd til en flybillet til normal pris. Han sagde til The Kathmandu Post: „Flyselskaberne burde give mig studenterrabat, for jeg er jo også studerende.“

Psykiske lidelser blandt børn

„Toogtyve procent af børn og unge i Spanien er plaget af psykiske lidelser,“ skriver den spanske avis ABC. „Det kommer normalt til udtryk i adfærdsproblemer, angst, depression og spiseforstyrrelser,“ siger børnepsykiateren María Jesús Mardomingo. I løbet af de sidste 30 år har specialister lagt mærke til en markant stigning i antallet af disse sygdomstilfælde. De har derfor konkluderet at følelsesmæssige problemer ofte går hånd i hånd med økonomiske fremskridt. De har for eksempel bemærket at der er sket en dramatisk forandring i sociale og kulturelle værdier, deriblandt at forældrenes autoritet er stærkt på retur. „Vi ved at stive regler og en autoritær holdning er nedbrydende,“ siger Mardomingo, „men der er behov for at kombinere kærlighed med autoritet.“