Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Giv spædbørn det de har behov for

Giv spædbørn det de har behov for

 Giv spædbørn det de har behov for

SMÅ børn har tydeligvis brug for masser af opmærksomhed, men mange får åbenbart ikke den omsorg de har behov for. Den tilstand mange af nutidens unge befinder sig i, tyder på at det forholder sig sådan. I den canadiske avis Globe and Mail citeres en forsker for at have sagt: „Aldrig før har vores børn og unge været så isoleret fra deres familier og derved forholdt praktisk erfaring og visdom.“

Hvad er gået galt? Kan problemet, i det mindste delvis, skyldes at man ikke erkender vigtigheden af at vise børn opmærksomhed mens de er helt små? „Vi skal alle lære at være forældre,“ siger en psykolog som underviser mindrebemidlede kvinder i hvordan de skal tage sig af deres nyfødte. „Og vi må gøre os klart at den tid vi tilbringer sammen med vores børn nu, vil vi få mange gange igen.“

Selv spædbørn har brug for undervisning, ikke kun i nogle få minutter nu og da, men regelmæssigt i løbet af dagen. Den tid forældre bruger sammen med deres børn fra disse er helt spæde, har stor indflydelse på børnenes videre udvikling.

Forberedelse vigtig

Forældre må forberede sig på barnets ankomst hvis de skal kunne leve op til deres store ansvar. De kunne måske drage nytte af et princip som Jesus fremsatte angående vigtigheden af at lægge planer. Han sagde: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne?“ (Lukas 14:28) Børneopdragelse — som ofte er blevet kaldt en tyveårsplan — er langt mere kompliceret end at bygge et tårn. Hvis det skal lykkes forældrene at give deres barn en god opdragelse, må de derfor have en ’byggeplan’ at gå efter.

For at kunne påtage sig et forældreansvar er det først og fremmest vigtigt at man forbereder sig mentalt og åndeligt. En undersøgelse  der indbefattede 2000 gravide kvinder i Tyskland, viste at børn af mødre som glædede sig til at få en familie, var meget sundere, både følelsesmæssigt og fysisk, end børn af mødre som ikke ønskede at få dem. En forsker har beregnet at risikoen for at føde et psykologisk eller fysisk skadet barn er 237 procent større for kvinder som er låst fast i et konfliktfyldt ægteskab, end for kvinder i et trygt parforhold.

Fædre har altså en afgørende indflydelse på deres barns udvikling. Dr. Thomas Verny siger: „Der [er] ikke ret meget, der er farligere for et barn både følelsesmæssigt og fysisk end en far, som mishandler eller forsømmer sin gravide hustru.“ Ja, det er ofte blevet sagt at den bedste gave et barn kan få, er en far som elsker dets mor.

De hormoner der har betydning for angst og stress, og som udskilles i moderens blodbane, kan påvirke fosteret. Men noget tyder på at det kun er intens og vedvarende angst hos moderen, og ikke forbigående negative følelser eller stressfremkaldende begivenheder, som kan skade barnet. Den vigtigste faktor er øjensynlig den vordende mors holdning til sit ufødte barn. *

Hvad nu hvis du er gravid og din mand ikke støtter dig, eller du personligt er meget ked af at du skal være mor? Det er ikke usædvanligt at forskellige omstændigheder kan få en kvinde til at blive nedtrykt over at hun er gravid. Husk dog altid på at det ikke er barnets skyld. Hvordan kan du bevare ligevægten selv om situationen ikke er så gunstig?

På det område har den gode vejledning i Guds ord været en hjælp for millioner af mennesker. Bibelen siger: „Lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ Du vil blive overrasket over hvordan dét at rette sig efter disse ord kan hjælpe dig til at følge opfordringen: ’Vær ikke bekymret for noget.’ (Filipperne 4:6, 7) Du vil mærke omsorgen fra Skaberen, som kan tage sig af dig. — 1 Peter 5:7.

En ikke ualmindelig reaktion

Nogle mødre gennemlever i de første uger efter nedkomsten en uforklarlig følelse af nedtrykthed og apati. Selv kvinder som var glade for at få et barn, kan blive humørsyge. Sådanne humørsvingninger er ikke usædvanlige. De kan skyldes store ændringer i hormonbalancen efter en fødsel. Det er også helt normalt at nybagte mødre føler sig overvældet af opgavens enorme omfang — de skal amme, skifte ble og på anden måde tage sig af spædbarnet, som overhovedet ikke har nogen tidsfornemmelse.

En mor følte at hendes barn græd udelukkende for at pine hende. Ikke overraskende har en børnespecialist i Japan sagt: „Ingen går fri for det stress som er forbundet med børneopdragelse.“ Denne ekspert tilføjer: „Det vigtigste er at moderen ikke isolerer sig.“

Selv om moderen undertiden er nedtrykt, kan hun beskytte sit barn mod at blive påvirket af hendes humørsvingninger. Tidsskriftet Time skriver: „Deprimerede mødre som formåede at hæve sig op over deres tungsind, give deres spædbørn masser af opmærksomhed  og lege med dem, havde børn med en hjerneaktivitet der var af en betydelig mere positiv og glad karakter.“ *

Faderens rolle

Barnets far er ofte den der er bedst i stand til at yde den nødvendige hjælp og støtte. Når barnet græder midt om natten, kan faderen i mange tilfælde tage sig af det så barnets mor kan sove. Bibelen siger: „I mænd skal . . . være hensynsfulde i samlivet med kvinden.“ — 1 Peter 3:7, den danske autoriserede oversættelse.

Jesus Kristus var i forholdet til sine disciple et fuldkomment eksempel for ægtemænd. Han gav endda sit liv for dem. (Efeserne 5:28-30; 1 Peter 2:21-24) Ægtemænd som er villige til at bringe personlige ofre for at tilgodese deres børns behov, efterligner på den måde Jesus. Ja, at opdrage børn er et teamwork, en opgave som forældrene må være fælles om.

En fælles indsats

„Som ægtepar har vi i detaljer drøftet hvordan vi vil opdrage vores datter,“ siger Yoichiro, som er far til en pige på to år. „Hver gang der opstår et problem, taler vi om hvordan vi skal tackle det.“ Yoichiro er opmærksom på at hans kone har brug for hvile, og derfor tager han ofte sin datter med sig når han går ærinder.

I gamle dage, da familierne almindeligvis var store og havde et tæt sammenhold, hjalp de større børn og andre familiemedlemmer forældrene med at tage sig af de mindre børn. En medarbejder ved et støttecenter for børnefamilier som ligger i Kawasaki i Japan, siger: „I de fleste tilfælde vil det være en aflastning for mødre at tale med andre om deres problemer. Med blot en smule hjælp har mange mødre været i stand til at klare sig trods vanskeligheder.“

Tidsskriftet Parents siger at forældre „har brug for nogle som de kan kontakte og betro sig til når de har problemer“. Hvor kan forældre finde et sådant socialt netværk? Nybagte mødre og fædre kan have stor gavn af fordomsfrit at lytte til deres forældre og svigerforældre. Naturligvis bør bedsteforældrene til gengæld forstå at det er  det unge par som skal træffe de endelige beslutninger. *

Unge forældre kan i mange tilfælde også trække på deres kristne trosfæller. I den lokale menighed af Jehovas Vidner kan man ofte finde nogle som har mange års erfaring i at opdrage børn, og som er villige til at lytte til ens problemer. De kan komme med nogle gode forslag. Måske kan man også søge hjælp hos „ældre kvinder“ — en betegnelse Bibelen bruger om kvinder der har stor erfaring i kristen livsførelse — som gerne vil hjælpe de yngre kvinder. — Titus 2:3-5.

Forældre skal naturligvis være selektive når de får råd af andre. „Lige pludselig blev folk i vores omgangskreds eksperter i børneopdragelse,“ siger Yoichiro. Hans kone, Takako, indrømmer: „I begyndelsen var jeg ked af at få så mange råd af andre, for jeg opfattede det som om de kritiserede mig på grund af min manglende erfaring.“ Men ved at lære af andre har mange ægtepar fået et afbalanceret syn på hvordan de bedst kan dække deres børns behov.

Den bedste hjælp man kan få

Selv når der ikke synes at være nogen man kan søge hjælp hos, findes der en som altid vil kunne give én styrke. Det er Jehova Gud, ham der skabte os, ham hvis øjne kan se alle mennesker endnu før de bliver født. (Salme 139:16) Ifølge Bibelen sagde Jehova engang til sit folk i fortiden: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ — Esajas 49:15; Salme 27:10.

Jehova glemmer ikke forældre og den opgave de har. I Bibelen har han givet dem gode retningslinjer som de kan bruge i forbindelse med deres børneopdragelse. For eksempel skrev Guds profet Moses for cirka 3500 år siden: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft.“ Dernæst sagde Moses: „Disse ord [deriblandt tilskyndelsen til at elske og tjene Jehova] som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:5-7.

Hvad er hovedtanken i denne vejledning fra Guds ord? Er det ikke at forældre vedvarende bør undervise og opdrage deres børn regelmæssigt, ja, hver eneste dag? Faktisk er det ikke nok at tilbringe såkaldt kvalitetstid sammen med sine børn nu og da. Tidspunkter hvor det er vigtigt for børn at kommunikere med deres forældre, opstår ofte spontant, og derfor bør forældre være til rådighed for deres børn. Er de det, vil de kunne opfylde Bibelens bud: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ — Ordsprogene 22:6.

Højtlæsning er en af de ting som hører med til at give små børn den rette oplæring. Bibelen fortæller os at Timoteus, en af Guds tjenere i det første århundrede, havde ’kendt de hellige skrifter fra den spæde barndom af’. Hans mor, Eunike, og mormor, Lois, havde øjensynlig læst højt for ham mens han stadig var spæd. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Det er en god idé at gøre dette. Men hvad kan man bruge som læsestof, og hvad er den bedste måde at undervise et spædbarn på?

Lad dit barn høre dig læse højt fra Bibelen, den samme bog som Timoteus åbenbart hørte blive oplæst. Der findes desuden bøger med farverige billeder som kan hjælpe børn til at lære Bibelen at kende, og som gør det let for dem at forestille sig det Bibelen fortæller om. To af de bøger som kan nævnes, er Min bibelhistoriebog og Det største menneske der har levet. Ved hjælp af sådanne bøger har Bibelens lære gjort indtryk på millioner af små børns sind og hjerte.

Som Bibelen siger, er „sønner [og døtre] . . . en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning“. (Salme 127:3) Skaberen har betroet forældre „en arv“, et dejligt lille barn som kan være en kilde til stolthed og glæde. Det er virkelig berigende at opdrage børn, især hvis oplæringen resulterer i at de bliver lovprisere af Skaberen!

[Fodnoter]

^ par. 9 Det er ikke kun stresshormoner, men også nikotin, alkohol og andre rusmidler som kan have en skadelig virkning på fosteret. Vordende mødre gør vel i at holde sig fra alle farlige stoffer. Det er også vigtigt at gravide drøfter et eventuelt forbrug af medicin med deres læge for at sikre sig at fosteret ikke tager skade.

^ par. 15 Hvis en mor er alvorlig nedtrykt og modløs og følelsesmæssigt uengageret i sit barn og sine omgivelser, har hun måske en fødselsdepression. I så fald bør hun søge lægehjælp. Se Vågn op! for 22. juli 2002, side 19-23 og 8. juni 2003, side 21-23.

^ par. 22 Se også artiklen „Glæder og udfordringer ved at være bedsteforældre“ i Vågn op! for 22. marts 1999.

[Illustration på side 8]

Moderens holdning til sit ufødte barn har stor betydning

[Illustration på side 9]

Selv om en nybagt mor har humørsvingninger efter at have født, kan hun gøre meget for at få sit barn til at føle sig elsket og trygt

[Illustration på side 10]

Fædre har et ansvar for at deltage i pasningen af barnet

[Illustration på side 10]

Man bør begynde at læse højt for sit barn mens det endnu er lille