Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et mindeværdigt åbent hus-arrangement

Et mindeværdigt åbent hus-arrangement

 Et mindeværdigt åbent hus-arrangement

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MEXICO

DEN 15. marts 2003 var delegerede fra over 40 lande til stede ved indvielsen af nogle nyopførte bygninger i udkanten af Mexico City. Disse bygninger rummer trykkeri- og beboelsesfaciliteter og er en del af den seneste store udvidelse af Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico.

De første af afdelingskontorets bygninger som blev opført her, blev indviet i 1974, hvor der var omkring 65.000 Jehovas Vidner i Mexico. Siden da er antallet af Jehovas Vidner i landet steget markant; flere bygninger blev indviet i 1985, og andre igen i 1989. Den seneste udvidelse består af mere end tolv nye bygninger, deriblandt et stort trykkeri og boliger, så der nu er plads til omkring 1300 frivillige arbejdere på afdelingskontoret.

To uger efter indvielsen af de sidstnævnte bygninger var der arrangeret åbent hus for beboerne omkring afdelingskontoret. Der var sendt skriftlige invitationer ud til lokale myndighedspersoner samt til studerende og lærere på et nyt universitet lige i nærheden. På afdelingskontoret var man spændt på hvor mange der ville tage imod indbydelsen.

Overraskende reaktion

Der kom i alt 272, deriblandt studerende og embedsmænd fra stat og kommune. Gæsterne kommenterede hvor smukt og rent der var på området, og viste stor taknemmelighed for den gæstfrihed de blev vist. Én skrev i gæstebogen: „Det er første gang jeg er her og ser jeres faciliteter. Hvor er her flot. Jeg har altid beundret og respekteret jer, men nu gør jeg det mere end nogen sinde.“

En anden gæst bemærkede: „Vi har haft et forkert indtryk af hvad der foregik her. Der har cirkuleret så mange rygter. . . . Men det jeg ser her, er meget tillidsvækkende. I skal være velkomne i mit hjem; for jeg tror at det I står for, er værd at undersøge.“

En af universitetets lektorer hvis mor er et af Jehovas Vidner, havde to hele klasser af studerende med. Hun sagde: „Jeg syntes de unge skulle vide hvad Jehovas Vidner i hele verden er optaget af. Der er visse ting de kun kan finde ud af ved at besøge jer her.“ Hvad syntes de studerende om besøget?

Én skrev: „Tak for jeres gæstfrihed. Det har været en uforglemmelig dag for mig og mine studiekammerater.“ En anden sagde at folk som ikke lytter til Jehovas Vidner når de besøger  dem, ingen idé har om hvad de er for nogle. „Vi må være tolerante og åbne for hvad andre mener,“ konkluderede hun. En ung mand sagde: „Jeg havde et helt andet indtryk af jer før, men nu kan jeg se hvordan I samarbejder og støtter hinanden. I er myreflittige.“

Blandt gæsterne var fire fra det lokale politikorps. En kvindelig politibetjent sagde: „Det er imponerende. Der er ingen forskelsbehandling her. Alle er lige, om de så gør rent eller ordner have. . . . Det er fantastisk.“

To små drenge på ni og ti år fra nabolaget sagde: „Det er flot og meget stort.“ „Jeg kunne bedst lide maskinerne. De var vel nok hurtige. Jeg kunne særlig godt lide de maskiner der skar papir.“

Blandt de besøgende var også en speciallæge med sin kone og sin datter, der var universitetsstuderende. Under rundvisningen stillede lægens kone mange bibelske spørgsmål. Hun fortalte at hendes interesse var blevet vakt da nogle forkyndere havde besøgt hendes far, der tilhørte en evangelisk kirke. Han havde hidset sig op, hvorimod forkynderne havde bevaret roen. „Nu forstår jeg hvorfor,“ sagde hun.

Både lægen, hans kone og datter sagde at de efter dette besøg havde ændret opfattelse af Jehovas Vidner. José, som havde vist dem rundt og lagt mærke til deres interesse, inviterede dem til højtiden til minde om Jesu død og tilbød dem et bibelstudium. Det syntes de lød godt, og de ville gerne komme hen på afdelingskontoret og studere Bibelen.

De kom den følgende uge, og José og hans kone, Beatriz, tog gæstfrit imod dem på deres værelse. Familien havde så mange spørgsmål at deres første bibeldrøftelse varede tre og en halv time. De var med til mindehøjtiden den 16. april, og konen havde også sin far med — ham der plejede at hidse sig voldsomt op når han talte med Jehovas Vidner.

Det var især glædeligt at høre hvor mange publikationer gæsterne havde fået med hjem — 500 i alt, heraf mange bibler. Nogle gav udtryk for at de aldrig før havde ejet en bibel.

En kvinde fra nabolaget sagde til Armando, som stod ved standen med bibelsk læsestof: „Fra nu af vil jeg komme til Jehovas Vidners møder, for jeg tror de har sandheden.“ Nogle få uger senere så Armando til sin glæde denne kvinde i rigssalen. Han fortæller: „Hun havde den bog med hun havde fået under åbent hus-arrangementet. Da jeg hilste på hende, sagde hun: ’Som du kan se, har jeg gjort alvor af det jeg sagde jeg ville gøre.’“

Det tre dage lange åbent hus-arrangement var snart forbi. Men det havde været tre meget indholdsrige dage. De mange kommentarer fra gæster der så faciliteterne for første gang, var med til at give de frivillige arbejdere større værdsættelse af den store forret det er at tjene på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer.

[Illustrationer på side 24, 25]

1. Autoværksted, 2. servicebygning, 3. forskellige værksteder, 4. boliger, 5. trykkeribygning, 6. auditorium, 7. reception

[Illustration på side 25]

Blandt de mange der tog imod invitationen til åbent hus-arrangementet, var studerende og lokale politibetjente