Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er det nødvendigt at betale skat?

Er det nødvendigt at betale skat?

 Er det nødvendigt at betale skat?

„Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift; ham der kræver frygt, frygt; ham der kræver ære, ære.“ — Romerne 13:7.

I BETRAGTNING af det stigende skattetryk kan ovennævnte opfordring fra apostelen Paulus måske være vanskelig at acceptere. Det kan være at du spørger dig selv om kristne virkelig behøver at betale alle skatter — deriblandt dem som nogle kunne mene var urimelige eller uretfærdige.

Tænk på den formaning Jesus gav sine disciple. Han vidste at jøderne nærede stærk modvilje mod de skatter de var blevet pålagt af romerne. Alligevel gav Jesus denne opfordring: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Interessant nok gjorde Jesus sig til fortaler for at man betalte skat til netop den regering der inden længe ville henrette ham.

Få år senere gav Paulus den opfordring som er citeret i indledningen. Han tilskyndede til at betale skat selv om en stor del af pengene blev brugt til at finansiere Romerrigets militær og de romerske kejseres umoralske og umådeholdne levevis. Hvorfor indtog Paulus et så upopulært standpunkt?

Højere myndigheder

Tænk over den sammenhæng Paulus’ ord står i. I Romerbrevet 13:1 skrev han: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ Dengang Israels nation blev ledet af herskere som havde en stærk tro på Gud, var det nemt at betragte det at støtte nationen økonomisk som en pligt de havde over for både samfundet og Gud. Men havde kristne den samme pligt når herskerne var afgudsdyrkere der ikke troede på  Gud? Ja! Paulus’ ord viser at Gud har givet herskerne „myndighed“ til at regere.

Regeringer gør meget for at opretholde ro og orden. Dette gør det muligt for kristne at udfolde deres forskellige religiøse aktiviteter. (Mattæus 24:14; Hebræerne 10:24, 25) Med hensyn til en hvilken som helst regeringsmyndighed sagde Paulus: „Den er Guds tjener til gavn for dig.“ (Romerne 13:4) Paulus nød selv gavn af den beskyttelse som den romerske regeringsmagt ydede. Da en pøbelsværm kastede sig over ham, blev han for eksempel reddet af romerske soldater. Senere appellerede han til det romerske retsvæsen så han kunne fortsætte sin missionærtjeneste. — Apostelgerninger 22:22-29; 25:11, 12.

Paulus gav tre grunde til at betale skat. Den første var at lovovertrædere vil mærke myndighedernes „vrede“, altså blive straffet. Den anden var at det ville have en negativ indflydelse på den kristnes samvittighed at snyde i skat. Den tredje grund Paulus anførte, var at skatten ganske enkelt er betaling for de tjenester som regeringerne yder i deres egenskab af „offentlige tjenere“. — Romerne 13:1-6.

Tog Paulus’ trosfæller disse ord til sig? Det gjorde de tydeligvis, for den kristne apologet Justinus Martyr (omkring år 110 til 165) skrev at de kristne ’alle vegne bestræber sig for at betale skatter og afgifter’. Når regeringer i dag kræver noget, hvad enten det drejer sig om tid eller penge, underlægger kristne sig fortsat villigt. — Mattæus 5:41. *

Naturligvis kan kristne frit benytte sig af fuldt lovlige skattefradrag. I nogle tilfælde har kristne måske mulighed for at få gavn af skattefordele når de giver bidrag til religiøse organisationer. I lydighed mod Guds ord vil sande kristne dog aldrig snyde i skat. De betaler deres skat og lader myndighederne tage det fulde ansvar for hvad pengene går til.

Ekstrem høj beskatning er blot en af de måder hvorpå „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Jehovas Vidner trøster sig med Bibelens løfte om at der snart vil råde retfærdighed for alle under Guds regering — en regering der aldrig vil bebyrde sit folk med uretfærdige skatter. — Salme 72:12, 13; Esajas 9:7.

[Fodnote]

^ par. 10 Jesu vejledning om at betale „kejseren det der er kejserens“ var ikke nødvendigvis møntet på skatten alene. (Mattæus 22:21) Bibelkommentatoren Heinrich Meyer skriver: „[Det der er kejserens] . . . skulle ikke forstås som værende blot de egentlige skatter; det omfattede alt hvad kejseren havde ret til i kraft af sin retmæssige stilling.“ — Critical and Exegetical Hand-Book to the Gospel of Matthew.

[Tekstcitat på side 11]

De første kristne ’bestræbte sig alle vegne . . . for at betale skatter og afgifter.’ — JUSTINUS MARTYR

[Illustration på side 10]

Sande kristne overholder skattelovgivningen

[Kildeangivelse på side 11]

Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens“

[Kildeangivelse på side 10]

© European Monetary Institute