Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den vældige Amazonflod — en livline for millioner

Den vældige Amazonflod — en livline for millioner

 Den vældige Amazonflod — en livline for millioner

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BRASILIEN

I SAMMENLIGNING med andre floder er den gigantisk. Den flyder gennem Jordens største tropiske regnskov. Forskere siger at den er livsvigtig for vores planet. For opdagelsesrejsende og naturforskere er den et paradis. Men for millioner af brasilianere er den også en vigtig forbindelseslinje til omverdenen. Hvad er det vi her beskriver? Amazonfloden, livsnerven for Amazonområdet.

Floden der er som et hav

Amazonfloden har sin beskedne begyndelse højt oppe i Perus Andesbjerge, mindre end 160 kilometer fra Stillehavet, og falder næsten 5000 meter på sin vej mod Atlanterhavet. Undervejs løber den sammen med andre floder og bliver større og større. Floden skifter navn adskillige gange inden den når Brasilien, hvor den til at begynde med kaldes Solimões. Det er først efter at den er løbet sammen med sin største biflod, Negro, i nærheden af byen Manaus, at den bliver til den vældige Amazonflod.

Der opstår et usædvanlig smukt fænomen hvor disse to floder mødes. Det mørke, mokkafarvede vand fra Negrofloden og det mudrede vand fra Solimõesfloden flyder side om side uden at blive blandet de første cirka 10 kilometer. Dette fænomen opstår blandt andet fordi de to floders vand har forskellig sammensætning, massefylde og temperatur.

Det er svært helt præcist at fastslå hvor Amazonfloden udspringer, og hvor den udmunder, da der hersker uenighed om dens større bifloder og deres kilder, og da floddeltaets geografi er temmelig kompliceret. Amazonflodens længde er omkring 6750 kilometer hvis man måler fra udspringet til den fjerneste munding i Pará-deltaet, der benyttes som indsejling til floden. * At bestemme flodens nøjagtige længde er dog „mere et spørgsmål om definition end om  opmåling,“ siger den brasilianske udgave af Guinness Rekordbog.

Der er derimod ingen tvivl om at Amazonfloden er suveræn når det gælder vandmængde. Den er mere vandrig end Mississippi, Nilen og Yangtze Kiang tilsammen. * Mellem 15 og 20 procent af alt det ferskvand som flyder ud i verdenshavene, stammer fra denne enorme flod, som hvert sekund gennemsnitlig leder over 200.000 kubikmeter vand ud i Atlanterhavet. På bare 30 sekunder ville den kunne dække verdensbefolkningens daglige behov for drikkevand — én liter vand for hver af jordens seks milliarder mennesker!

Denne enorme udstrømning „skubber“ til havet og danner et lag af ferskvand der spreder sig 200 kilometer ud i Atlanterhavet. Det er ikke overraskende at Vicente Yáñez Pinzón, en spansk søfarer som kom sejlende til Amazonfloden i juni måned år 1500, kaldte floden Mar Dulce (ferskvandshavet) da han så flodens munding.

De der rejser på denne store flod, får netop dette indtryk — at floden er som et hav der flyder gennem et tæppe af skov. Nogle steder er floden så bred at man ikke kan se fra den ene side af den til den anden. Når der er oversvømmelser, er floden op til 50 kilometer bred på visse strækninger! Flodens dybde varierer alt efter dens bredde og er gennemsnitlig mellem 50 og 80 meter på nogle strækninger. Der hvor floden er smallest, ved Obidos i delstaten Pará, er floden 130 meter dyb.

Det meste af Amazonfloden har en meget lille hældning — i gennemsnit 2 centimeter pr. kilometer. Flodmundingens hældning er så svag at tidevandet når langt op ad floden. Dets virkning kan mærkes helt oppe ved Obidos, 800 kilometer fra flodens munding.

Amazonfloden løber tæt ved og næsten parallelt med ækvator og påvirkes derfor årligt af både den nordlige og den sydlige halvkugles sommer. Bifloderne på den venstre og den højre side af floden skiftes til at gå over deres bredder; først de på den nordlige side og senere de på den sydlige side. Disse ændringer, der sker i vandstanden i løbet af et år, får Amazonfloden til at pulsere ligesom et stort hjerte. Variationen i Amazonflodens vandstand er på mellem 9 og 12 meter i løbet af året. Oversvømmelserne er vigtige for landbruget i området. Da floden indeholder en stor mængde mineraler og rester af organisk materiale som aflejres på flodbredden, bliver de store lavlandsområder gødet.

Hvem opdagede floden, og hvordan blev området beboet?

Den spanske opdagelsesrejsende Francisco de Orellana var den første europæer der sejlede op ad Amazonfloden, og han navngav den i 1542. * Men hvorfor kaldte han den Amazonfloden? Francisco de Orellana hævdede at have været vidne til krige mellem stammer der bestod af kvindelige krigere som mindede ham om amazonerne fra den græske mytologi! Spanierne, englænderne, hollænderne og portugiserne foretog snart flere ekspeditioner. Ifølge Enciclopédia Mirador Internacional drog portugiserne på „utallige dristige plyndringstogter for at erobre [land] langs [floderne] Negro, Solimões og Branco, og de tog officielt området i besiddelse i kongens navn“.

For at styrke og sikre deres position i området sendte portugiserne missionærer dertil. Førnævnte opslagsværk fortæller at „medlemmer af religiøse ordener“ i et forsøg på at udbrede den katolske tro og øge handelen med „urskovens værdier“ (tømmer, harpiks, urter og krydderier) „ofte flyttede deres missioner fra sted til sted, men altid langs flodbredderne. Fra disse mange beboelser udsprang der flere små landsbyer.“

Denne tidlige missionsvirksomhed i det 17. og 18. århundrede samt den senere vækst af gummiplantagerne i slutningen af det 19. århundrede førte til at bosættelsen i området skete efter et bestemt mønster. Eftersom floderne udgjorde en naturlig vej til hele området, bosatte folk sig langs bredderne og dannede små byer og landsbyer. De tætbefolkede områder som findes i midten af Amazonområdet i dag, kan føres tilbage til byerne fra disse forrige århundreder.

 Hvordan kommer folk rundt?

Amazonbassinet er verdens største flodbassin og dækker et areal på knap seks millioner kvadratkilometer. Det er større end Europa hvis man fraregner den europæiske del af Rusland. Sammen med dens 1100 bifloder og andre mindre vandløb udgør Amazonfloden et komplekst kommunikationsnetværk. Den kan sammenlignes med aorta, blodkredsløbets største arterie. Amazonflodens netværk af sejlløb indeholder to tredjedele af alt Jordens ferskvand. Med sine over 25.000 kilometer sejlbare vande spiller dette vidtstrakte hydrografiske netværk en vigtig rolle i de lokale beboeres liv og hjælper dem til at komme rundt i området.

Millioner af beboere i Amazonområdet benytter denne naturlige „supervandvej“. Skibe i alle størrelser sejler på floden, blandt andet de store transatlantiske fartøjer der sejler 1500 kilometer op ad floden til Manaus. Mindre fragt- og passagerskibe sejler helt op til Iquitos i Peru, 3700 kilometer fra flodens udmunding. En stor del af Amazonområdets naturligt forekommende råvarer bringes ud af området via Amazonfloden, og varer fra andre dele af verden bringes ind ad samme vej. Der foregår også en livlig handel på Amazonflodens største biflod, Madeira, som er over 3000 kilometer lang. Al denne handel betyder at der hvert år bliver afsendt eller modtaget omkring to millioner tons gods i Amazonbassinet. Den travleste strækning på floden er mellem Manaus og Belém, som ligger ved flodens udmunding.

Livet langs floden

Da befolkningen er afhængig af floden til transport og foretrækker den frugtbare jord i lavlandet, vælger de fleste at bo langs floden. Ifølge Altomir, en lokal beboer, „har befolkningen i disse områder langs floden små landbrug hvor de hovedsagelig dyrker kassava (som man kan lave mel af), der sammen med fisk udgør hverdagskosten. De dyrker også vandmeloner, bananer og majs og holder kvæg.“ Når oversvømmelserne kommer, skal kvæget dog hurtigt transporteres et andet sted hen, nogle gange med tømmerflåde.

 For at kunne modstå ændringerne i vandstanden bliver nogle huse langs floden bygget på pæle. Andre „flydende“ huse bliver bygget på tømmerflåder der fortøjes i nærheden af byerne. Beboerne „er meget gæstfri og byder fremmede velkommen med et smil,“ siger Belarmino, der ofte sejler på floden.

Man ser tit små kanoer sejle op på siden af større både for at handle med forskellige varer — eller for at komme på slæb op ad floden. Et reb kastes ud til kanoroeren, som så binder det fast til sin båd. Man sælger de lokale produkter, som for eksempel kålpalmer, brasilianske vinpalmer, kassavamel, nødder, fisk og ferskvandskrebs, eller bytter dem med kornprodukter og industrialiserede varer.

Floden er indtægtskilde for tusinder af brasilianere som tjener til dagen og vejen ved at sejle passagerer og varer op og ned ad floden. Tømmer som skæres til på savværker dybt inde i skoven, fragtes også ned ad floden.

De proteiner beboerne får, stammer fortrinsvis fra floden. „Man har regnet ud at der findes omkring 2000 fiskearter i Amazonfloden, hvilket er flere end i noget andet flodsystem på Jorden,“ står der i den portugisiske udgave af bogen Vida Selvagem nos Rios. Da den kendte havforsker Jacques-Yves Cousteau havde været på ekspedition i Amazonområdet, gik han så vidt som til at sige at ’der er flere fiskearter i Amazonfloden end i Atlanterhavet’.

Blandt de dyr der lever i vandet, kan nævnes den planteædende Amazonmanat, en søko der er truet af udryddelse. Eftersom en stor manat kan give mere end 100 liter olie, er den meget eftertragtet. Dette pattedyr er i gennemsnit 2,5 meter langt og vejer omkring 350 kilo. Så er der arapaimaen, en gigantisk ferksvandsfisk, der også kaldes den brasilianske torsk. Den er gennemsnitlig over 2 meter lang og vejer omkring 70 kilo. Boutu’en, også kaldet amazondelfinen, og tucuxidelfinen begejstrer folk når de en sjælden gang viser sig.

 Ikke en helt almindelig sejltur

Både har længe været en uundværlig del af livet i Amazonområdet. Tusinder af sælgere er afhængige af dem som indtægtskilde. De sælger deres varer i området og bringer således en smule civilisation til de isolerede flodsamfund. Bådene udgør også en billig transportform til byer og landsbyer i det indre Amazonområde, som ikke kan nås med køretøjer. De fleste passagerer har en hængekøje med på turen. Der er dog ikke meget plads til disse, og det forklarer hvorfor alle skynder sig om bord når et skib lægger til — de vil sikre sig et godt sted til deres hængekøje. De der opholder sig på det underste dæk, må dele pladsen med forskelligt gods. De rejsende er meget snakkesalige, så det er nemt at få sig nogle nye venner — og det er der masser af tid til, for turen tager normalt flere dage.

I nærheden af Manaus er flodtrafikken meget tæt, for byens havn er den vigtigste i Amazonområdet. Den er knudepunkt for varer fra et kæmpestort område, der omfatter dele af Peru, Bolivia og Colombia. Der findes også en blomstrende økoturisme som tiltrækker besøgende fra Sydamerika og andre dele af verden.

Et uforglemmeligt besøg

Måske får du engang lejlighed til at besøge dette skønne område der har begejstret opdagelsesrejsende, men som stadig gemmer på mange hemmeligheder. Ud over at du får set regnskovens naturlige skønhed, vil en tur til Amazonområdet give dig større ærefrygt for Skaberen af alle ting — også dette vældige flodsystem. — Salme 24:1, 2.

[Fodnoter]

^ par. 7 Amazonfloden bliver på den måde 80 kilometer længere end Nilen var før bygningen af Aswandæmningen, og det gør den til verdens længste flod. Andre opmålinger indikerer at dens længde er 7100 kilometer.

^ par. 8 Congofloden i det vestlige Centralafrika er den næststørste flod hvad angår vandmængde. Men to af Amazonflodens vigtigste bifloder, Negro og Madeira, leder hver lige så meget vand ud i Amazonfloden som Congofloden leder ud i havet.

^ par. 14 Se Vågn op! for 22. marts 1997, side 3.

[Ramme/illustration på side 17]

FÆNOMENET POROROCA

Når vandet fra Amazonfloden når dens udmunding og møder havvandet, indtræffer der et meget destruktivt fænomen. Tidevandet fra havet bliver holdt tilbage af flodens hurtigt udadgående strøm. Vandstanden stiger ud for flodmundingen indtil floden ikke længere kan holde tidevandet tilbage. Så bruser vandet pludselig op ad floden som en stor mur der vender strømmen i floden, løsner dele af flodbredden, river træer op med rode og efterlader sig et spor af ødelæggelse. De enorme bølger der dannes som følge af styrken i disse to modsatrettede strømme, kan nå en højde på helt op til 4 meter, og den øredøvende lyd der opstår når de støder sammen, kan høres langt væk. Det er lyden af pororoca, en tidevandsbølge.

[Kort på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ANDESBJERGENE

Amazonflodens udspring

Machupicchu, Peru

AMAZON BASSINET

Iquitos, Peru

Amazonfloden (Solimões)

MANAUS

Negro

Madeira

Obidos

Amazonfloden

Pará

BELÉM

[Kildeangivelse]

Globus: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustrationer på side 15]

1. En pige fra en landsby

2. Huse bygget på pæle ved flodens bred

3. Det mørke vand fra Negrofloden møder det mudrede vand fra Solimõesfloden i nærheden af Manaus

4. Negrofloden løber ud i Amazonfloden

[Kildeangivelser]

Billede 1 og 2: Ricardo Beliel / SocialPhotos; billede 3 og 4: Lidio Parente / SocialPhotos

[Illustrationer på side 16, 17]

1. Havnen i Manaus

2. Bådpassagerer i hængekøjer

3. Fiskeri fra kano

[Kildeangivelser]

Billede 1: Lidio Parente/SocialPhotos; billede 2 og 3: Ricardo Beliel/SocialPhotos

[Kildeangivelse på side 17]

Solnedgang: Ricardo Beliel / SocialPhotos; surfer: AP Photo/Paulo Santos