Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan kan jeg undgå at stå i skyggen af mine forældre?

Hvordan kan jeg undgå at stå i skyggen af mine forældre?

 Unge spørger:

Hvordan kan jeg undgå at stå i skyggen af mine forældre?

„Min far er ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, og mange kender ham. Jeg har stor respekt for ham, men indimellem irriterer det mig at jeg uanset hvor jeg kommer hen, kun er kendt som Bills søn.“ — Larry. *

„Min far er en fremtrædende ældste, og jeg følte derfor at alle havde store forventninger til mig. Det var utrolig svært for mig bare at være mig selv.“ — Alexander.

EFTERHÅNDEN som du bliver ældre, er det kun naturligt at du gerne vil være mere selvstændig og ønsker at skabe dig dit eget navn, eller omdømme. Da du blev født, valgte dine forældre et navn til dig som de godt kunne lide. Men nu hvor du er blevet teenager og er ved at være voksen, vil du gerne have muligheden for at vælge dit eget „navn“ — altså skabe dig dit eget omdømme.

Kong Salomon skrev: „Et [godt] navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld.“ (Ordsprogene 22:1) Det er helt naturligt at du gerne vil begynde at udvikle din egen identitet allerede mens du er ung.

I skyggen af sine forældre

Mange unge føler ligesom Larry og Alexander at de lever i skyggen af deres forældre, på grund af andres anseelse for dem eller for det de har udrettet. Forældrene er måske fremtrædende i samfundet på grund af deres job eller uddannelse. Eller de er måske kendt blandt deres kristne trosfæller i et stort område. Hvis en af delene gælder dine forældre, føler du måske at du hele tiden er i søgelyset, og at andre konstant lægger mærke til og vurderer alt hvad du foretager dig. Du er måske irriteret over at føle dig presset til at opføre dig på en bestemt måde ene og alene fordi dine forældre er dem de er.

Ivans far er for eksempel ældste i en af Jehovas Vidners menigheder. Ivan beretter: „Fordi min far er højt respekteret og alle kender ham, har jeg altid følt at jeg skulle være et godt eksempel i skolen og derhjemme. Jeg havde en fornemmelse af at andre forældre brugte mig som norm for hvad de kunne forvente af deres egne børn. Selv om det var smigrende, følte jeg det som et stort pres at jeg altid skulle være et godt eksempel. Det resulterede i at jeg nogle gange var lidt ubeskeden og ikke havde  øje for mine egne fejl.“ Alexander siger: „Jeg følte at jeg konstant blev iagttaget, og at nogle straks var klar til at pege fingre ad mig hvis jeg begik en fejl.“

Larry, som er citeret i indledningen, forsøgte at skjule sit efternavn for ikke at komme i søgelyset. Han fortæller: „Når jeg mødte nogle nye mennesker ved en sammenkomst, sagde jeg altid: ’Hej, jeg hedder Larry’, og så ikke mere — ikke noget med at nævne mit efternavn. Når det var muligt, underskrev jeg mig endda kun med mit fornavn. Jeg var bange for at folk ville behandle mig anderledes hvis de blev klar over hvem min far var. Jeg ønskede at mine venner skulle behandle mig ligesom alle andre.“

Det er selvfølgelig kun rimeligt at andre har høje forventninger til dig hvis din far er ældste eller menighedstjener. Mænd der er udnævnt til at varetage sådanne ansvarsopgaver i menigheden, skal jo ’på en god måde præsidere iblandt sine børn og i sin egen husstand’. (1 Timoteus 3:5, 12) Derfor er det forståeligt nok at andre forventer at du er et godt eksempel. Men er det udelukkende negativt? Nej, ikke når man tænker på at den unge Timoteus, måske allerede mens han var teenager, blev udvalgt af Paulus til at rejse med ham og udføre en vigtig kristen tjeneste. (1 Thessaloniker 3:1-3) Du bør altså stræbe efter at være et godt eksempel, hvad enten din far er udnævnt som ældste eller ej.

Oprør er en dårlig løsning

Alligevel gør nogle unge oprør for ikke at stå i skyggen af deres forældre. Ivan siger: „Til tider irriterede det mig at jeg skulle være et godt eksempel. Jeg gjorde oprør ved at se hvor langt jeg kunne lade mit hår vokse før nogen kommenterede det.“

Absalom, der var en af kong Davids sønner, fulgte en oprørsk kurs. Hans far var kendt for sin store hengivenhed for Jehova og var elsket af mange i Israels nation. Fordi Absalom var Davids søn, blev der forventet meget af ham. Men i stedet for at leve op til det der med rimelighed kunne forventes af ham, valgte han at skabe sig selv et navn ved at gøre oprør mod sin far. Og eftersom David var salvet og bemyndiget af Jehova, var det i virkeligheden Jehova Absalom gjorde oprør mod. Hans handlinger blev til vanære for hans familie og førte til en katastrofe for ham selv. — 2 Samuel 15:1-15; 16:20-22; 18:9-15.

 Det kunne på samme måde få alvorlige konsekvenser for dig hvis du gjorde oprør. Tænk over hvad Bibelen fortæller om Nehemias. Nogle af hans fjender prøvede at lokke ham til at overtræde Guds lov. Hvorfor? „For at de kunne skade mit ry og ydmyge mig,“ sagde Nehemias. (Nehemias 6:13, Today’s English Version) Hvis du gjorde oprør, kunne det give dig et dårligt ry — et ry som andre kunne have svært ved at glemme.

Man må også huske at oprørskhed kan påvirke andre. Det vil ikke mindst bringe ens forældre unødig sorg. (Ordsprogene 10:1) Og det man gør, kan også påvirke andre unge i en uheldig retning. Ivan indrømmer: „Min opførsel havde en negativ indvirkning på min bror. I en periode forlod han helt den kristne menighed og gjorde bevidst det han vidste var forkert ifølge Bibelen. Til alt held kom han til fornuft; han tjener nu igen Jehova og er glad.“

En bedre kurs

Absaloms halvbror Salomon valgte en helt anden kurs. Han var villig til ydmygt at lære af sin far, David. (1 Kongebog 2:1-4) I stedet for at skabe sig sit eget navn søgte Salomon at få et godt navn hos Gud. Så længe han gjorde det, var han til ære for sin familie, og han fik ry for at være en af Israels største konger. — 1 Kongebog 3:4-14.

Salomons gode eksempel understreger to vigtige ting: For det første opbygger du ikke din egen identitet ved at distancere dig fra din familie, men derimod ved at lære af din families stærke sider. Tidsskriftet Adolescence siger: „Puberteten bør på ingen måde blive en tid hvor de unge søger at løsrive sig fra deres forældre for selv at opnå en stærk identitetsfølelse.“ Dine muligheder for at udvikle din egen identitet „bliver ikke spoleret af at dine forældre støtter dig,“ fortsætter tidsskriftet, „[det] vil tværtimod gøre dem bedre“.

Salomon kom interessant nok med denne tilskyndelse: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ (Ordsprogene 23:22) Salomon skrev tydeligvis ikke til små børn, for når forældrene er blevet ’gamle’, er deres børn sandsynligvis voksne. Hvad er så pointen? Jo, selv når du er blevet voksen og er flyttet hjemmefra, kan du høste gavn af dine forældres visdom. Det fandt Ivan ud af. Han siger: „Efterhånden som jeg bliver ældre, prøver jeg at opdyrke de samme stærke sider som mine forældre har, mens jeg prøver at undgå at gentage deres fejltagelser.“

Noget andet der er værd at lægge mærke til, er at det vigtigste for Salomon ikke var at markere sin egen „identitet“, men at glæde Jehova. Det er sandt at der blev forventet meget af ham fordi han var søn af David. Men Salomons tillid til Jehova satte ham i stand til at skuldre sit ansvar. Alexander har valgt at betragte det på samme måde. Han siger: „Jeg accepterer nu at der generelt stilles større forventninger til børn af ældste. Jeg har besluttet mig for at se det som noget positivt, og det har vist sig at være en beskyttelse for mig. Jeg er nået til den erkendelse at det vigtigste er hvordan Jehova ser på mig. Han ved hvem jeg er som person, og ikke kun hvem jeg er i familie med.“

Daryn, hvis far har gennemgået Vagttårnets Bibelskole Gilead * — en skole der uddanner missionærer — har også lært at forholde sig til det at have kendte forældre. Han fortæller: „Da jeg blev døbt, indviede jeg mig til Jehova og ikke til nogen anden. Jeg søger efter bedste evne at leve op til min indvielse, og det giver mig en indre fred at vide at Jehova glæder sig over mig, også selv om jeg ikke kan udrette det samme som mine forældre.“

Kong Salomon gjorde denne iagttagelse: „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.“ (Ordsprogene 20:11) Når alt kommer til alt, vil folk huske dig for hvad du har sagt og gjort. Vær derfor et godt eksempel „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“. Så vil andre holde af dig og respektere dig fordi du er den du er! — 1 Timoteus 4:12.

For andre unge kan udfordringen dog være at de står i skyggen af deres meget stræbsomme bror eller søster. En kommende artikel vil belyse hvordan man kan klare dén udfordring.

[Fodnoter]

^ par. 3 Nogle af navnene er ændret.

^ par. 22 Gileadskolen ledes af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 26]

Oprørskhed vil kun bringe dine forældre sorg og give dig et dårligt ry

[Illustration på side 26]

Dit gode eksempel kan gavne andre