Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Sankt Petersborg — Ruslands „vindue mod vest“

Sankt Petersborg — Ruslands „vindue mod vest“

 Sankt Petersborg — Ruslands „vindue mod vest“

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I RUSLAND

„Jeg elsker Peters værk, dets rene / og strenge syn, de ranke snit, / og flodens magtfuldt svungne grene, / dens bredders kantning af granit.“ — ALEKSANDR SERGEJEVITJ PUSJKIN.

DENNE strofe er et uddrag af Pusjkins berømte digt Bronzerytteren. Heri besynger digteren Sankt Petersborgs grundlægger og byens nordlige beliggenhed ved floden Nevas munding i Den Finske Bugt. Hvorfor blev der anlagt en by i denne sumpede egn så højt mod nord?

Sidst i 1600-tallet blev Ruslands vækst hæmmet af mangelen på havne. Den unge zar, Peter den Store, drømte om at grundlægge en havneby der kunne fungere som „vindue mod vest“. Mod syd spærrede Osmannerriget adgangen til Sortehavet, og Peter rettede derfor opmærksomheden mod de svenske besiddelser i Ruslands Østersøegne.

I et forsøg på at virkeliggøre sin drøm erklærede Peter i august 1700 Sverige krig. Først svigtede krigslykken ham, men han gav ikke op. I november 1702 tvang han svenskerne på tilbagetog fra Ladoga-søen. Den er Europas største sø og er via Neva forbundet med Østersøen cirka 60 kilometer derfra. Svenskerne forskansede sig på en holm nær søens udløb i Neva. Det lykkedes Peter at fravriste svenskerne fæstningsværket, og han gav den det tyske navn Schlüsselburg.

Svenskerne prøvede at forsvare deres stilling i Nienshants (Nevaskansen) i nærheden af Nevas udløb i havet. I maj 1703 blev den svenske garnison besejret, og  russerne havde nu herredømme over hele deltaet. Peter tog straks fat på at anlægge et kastel på øen Zajatjij til forsvar af Nevas munding. For blot 300 år siden, den 16. maj 1703, lagde han grundstenen til det der i dag er kendt som Peter-Paul-fæstningen. Der er almindelig enighed om at tidsfæste Sankt Petersborgs grundlæggelse til den dato. Byen blev opkaldt efter zarens skytshelgen, apostelen Peter.

En hovedstad bliver til

I modsætning til mange hovedstæder blev Sankt Petersborg fra begyndelsen projekteret og bygget som en imponerende hovedstad. Trods beliggenheden langt mod nord — næsten på samme breddegrad som Helsinki — forcerede Peter den Store byggeriet. Tømmer blev hentet fra Ladogas omegn og fra Novgorod. Desuden pålagde han alle russere der befordrede fragt til Sankt Petersborg, at medbringe en bestemt mængde byggesten. I tilgift forbød han stenbyggeri i Moskva og dernæst i resten af riget. Følgen blev at arbejdsløse murere og stenhuggere flyttede til Sankt Petersborg.

Som den store russiske encyklopædi siger, blev byen opført i „et usædvanligt tempo for den tid“. Snart kunne man se afvandingskanaler, funderingspæle, gader, bygninger, kirker, hospitaler og forvaltningsbygninger. Samme år som byen blev grundlagt, begyndte man at anlægge et skibsværft, der blev kendt under betegnelsen Admiralitetet. Med tiden blev det orlogshavn og flådehovedkvarter.

I 1710 begyndte man at opføre Sommerslottet, zarernes sommerresidens.  Fra 1712 overtog Sankt Petersborg Moskvas værdighed som hovedstad, og forvaltningen flyttede med. Byens første stenpalads findes stadig. Det blev fuldført i 1714 til byens første guvernør, Aleksandr Mensjikov. Samme år begyndte arbejdet på Peter-Paul-katedralen i fæstningen af samme navn. Dens himmelstræbende spir er et af byens vartegn. Vinterpaladset ved Neva blev nedrevet i 1721 og nyopført i sten. Siden måtte det vige pladsen for det nuværende Vinterpalads med rundt regnet 1100 værelser og sale. Dette store slot er blevet byens centrum og huser dele af det berømte Eremitagemuseum.

De første ti år efter Sankt Petersborgs grundlæggelse var præget af en rivende vækst. Efter sigende var der 34.500 bygninger i 1714. Ustandselig skød nye paladser og monumentale bygninger op. Mange bygningsværker vidner om religionens magt i Ruslands historie.

Det gælder for eksempel Kazan-katedralen med den halvkredsformede kolonnade i forlængelse af facaden. Det iøjnefaldende bygningsværk på byens hovedgade, Nevskij Prospekt, var med til at give gaden ry som en af verdens prægtigste hovedfærdselsårer. Senere begyndte man at opføre Isaak-katedralen. Som fundering blev der hamret 24.000 pæle ned i den sumpede jord. Den vældige kuppel blev forgyldt med 100 kilo rent guld.

Der blev også bygget intenst i Sankt Petersborgs omegn. I Peterhof, som nu hedder Petrodvorets, tog man i 1714 fat på at opføre Det Store Palads som residens for Peter den Store. Samtidig blev der i den nærliggende by Tsarskoje Selo, der i dag hedder Pusjkin, opført et pragtslot for Peters gemalinde,  Katarina. Sidst i 1700-tallet blev der bygget to store paladser i de sydlige forstæder Pavlovsk og Gatjina.

Den nyopførte bys skønhed blev forøget af de flere hundrede broer der blev anlagt over de mange flodarme og kanaler. Sankt Petersborg er ofte blevet kaldt „Nordens Venedig“. Franske, tyske og italienske arkitekter arbejdede sammen med talentfulde russiske kolleger om at frembringe det som The Encyclopædia Britannica kalder „en af Europas prægtigste og mest harmoniske storbyer“.

En by der har overlevet modgang

Peter den Stores fjender har næppe forestillet sig hvor beslutsomt russerne ville fastholde deres „vindue mod vest“. I bogen Peter the Great — His Life and World siges der: „Fra den dag Peter den Store første gang satte sin fod ved Nevas munding, er landet og byen der opstod på stedet, til hver en tid forblevet russisk.“

Som bogen siger, „har ingen af de erobrere der i århundredernes løb er trængt ind i Rusland med store hære — Karl XII, Napoleon og Hitler — formået at erobre Peters Østersøhavn. Det lykkedes end ikke nazisterne trods 900 dages belejring under Anden Verdenskrig.“ Under belejringen omkom mange hundrede tusind indbyggere. Mange døde af kulde og sult i vinteren 1941-42, da temperaturerne faldt til minus 40 grader celsius.

Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 skiftede byen navn til Petrograd. Da Sovjetunionens første statsleder, Vladimir Lenin, døde i 1924, blev byen omdøbt til Leningrad. Med Sovjetunionens sammenbrud fik byen i 1991 sit oprindelige navn igen.

Bidrag til verdenskulturen

I 1724, året før Peter den Store døde som 52-årig, blev Ruslands Videnskabsakademi på hans bud grundlagt i Sankt Petersborg. Byens kunstakademi blev oprettet i 1757. To af Ruslands store kunstmalere, Karl Brjullov og Ilja Repin, studerede her og blev berømte både i Rusland og i udlandet.

Sankt Petersborgs statsuniversitet stammer fra 1819, og med tiden kom mange andre højere læreanstalter til. Det var her i byen at den russiske fysiolog Ivan Pavlov i slutningen af 1800-tallet udforskede de  betingede reflekser, hvilket indbragte ham Nobelprisen. Samme sted opstillede den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev grundstoffernes periodiske system. Det er i Rusland kendt som Mendelejevs tabel.

Byens kulturliv tiltrak sig også omverdenens opmærksomhed. I 1738 blev der grundlagt en balletskole med hjemsted på Mariinskijteatret. Ensemblet blev med tiden verdensberømt under navnet Kirovballetten. På kort tid blev byen beriget med mange ballet- og teaterscener og koncertsale. Berømte komponister slog sig ned i byen. Det gjorde blandt andet Peter Iljitj Tjajkovskij, der blev kendt for klassikere som balletmusikken til Tornerose, Svanesøen og Nøddeknækkeren foruden berømte værker som 1812-ouverturen.

Også talrige ansete digtere og forfattere fandt et hjem i Sankt Petersborg. Den unge Pusjkin udviklede sig efter manges mening til Ruslands „største digter og grundlæggeren af den nyere russiske litteratur“. Som russisk sidestykke til Shakespeare har Pusjkin fået sine værker oversat til alle større sprog. Den strofe der er citeret i artiklens indledning, er fra hans ode til den by han gjorde til sit hjem. Et andet bysbarn var Dostojevskij, der ifølge Encyclopædia Britannica „almindeligvis regnes for at være en af alle tiders bedste romanforfattere“.

Det kan derfor siges at Sankt Petersborg gavmildt har betalt mangefold tilbage hvad den i sin uanselige begyndelse modtog fra Europa. Dens indbyggere har afgjort beriget verdenskulturen i tidens løb.

Tid til et tilbageblik

I ugen fra 24. maj til 1. juni deltog hundredtusinder af besøgende i fejringen af Sankt Petersborgs 300-årsdag. Mange af dem der nød godt af de omfattende forberedelser, lod tankerne dvæle ved byens skønhed og dens særlige historie.

Ved et sammentræf havde mange gæster ugen forinden besøgt byen for at overvære indvielsen af nogle nye bygninger ved Jehovas Vidners russiske afdelingskontor, der ligger i byens omegn. Dagen efter indvielsen havde 9817 været samlet på Kirov Stadion i Sankt Petersborg for at høre et resumé af indvielsesprogrammet og lytte til opmuntrende rapporter om forkyndelsen i mange lande.

Rigeligt at tage sig til

Mange besøgende i Sankt Petersborg finder at seværdighederne er så talrige at det er svært at afgøre hvor man vil begynde. Det dilemma opstår især på Eremitagemuseet. Det anslås at hvis man brugte et minut på hver udstillingsgenstand i de mange hundrede sale, ville besøget vare flere år.

Nogle drages især af Sankt Petersborgs udsøgte balletliv. I Mariinskijteatret kan man tage plads under kunstfærdige krystallysekroner omgivet af paneler og vægge som glimter af de næsten 400 kilo guld de er beklædt med. I disse omgivelser kan man overvære nogle af verdens bedste balletforestillinger.

En strejftur i denne storby med cirka fem millioner indbyggere belønnes med synet af stilfulde bygninger langs Neva. En anden kulturel oplevelse kan man få i byens metro, en af de dybest beliggende i verden. Den befordrer daglig to millioner passagerer mellem de godt og vel 50 stationer, som er forbundet af næsten 100 kilometer skinner. Visse af stationerne er nogle af de smukkeste man kan finde. I 1955, det år da metroen åbnede, beskrev The New York Times stationerne som „en række undergrundspaladser fra det tyvende århundrede“.

Sankt Petersborgs dramatiske tilblivelse og vækst og dens tidløse arvegods af skønhed, kunst, kultur, uddannelse og musik gør byen uforglemmelig. Uanset hvad man interesserer sig for, vil man som besøgende sikkert tilslutte sig udtalelsen i det opslagsværk der kalder Sankt Petersborg for „en af Europas skønneste byer“.

[Illustration på side 23]

Peter den Store, byens grundlægger

[Illustration på side 24]

Hvor Sankt Petersborg blev grundlagt: Peter-Paul-fæstningen og dens katedral

[Illustrationer på side 24, 25]

Vinterpaladset ved Neva, i dag en del af Eremitagemuseet (interiør længst til højre)

[Kildeangivelse]

Eremitagemuseet, Sankt Petersborg

[Illustration på side 24, 25]

Det Store Palads

[Illustration på side 25]

Sankt Petersborg er blevet kaldt „Nordens Venedig“

[Illustrationer på side 26]

Det verdensberømte Mariinskijteater

[Kildeangivelser]

Steve Raymer/National Geographic Image Collection

Foto: Natasha Razina

[Illustrationer på side 26]

Sankt Petersborgs metrostationer er blevet beskrevet som „undergrundspaladser“

[Kildeangivelse på side 23]

Foto øverst: Edward Slater/Index Stock Photography; maleri og emblemer: Eremitagemuseet, Sankt Petersborg