Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Fuglenes forbløffende balanceevne

Fugle har et ligevægtsorgan i det indre øre som koordinerer deres bevægelser når de flyver. Men det kan ikke forklare hvordan de kan stå og gå, „eftersom deres krop, i modsætning til menneskers, er i en vandret position, og deres hale ikke giver tilstrækkelig modvægt til det forreste af kroppen,“ oplyser den tyske avis Leipziger Volkszeitung. „Reinhold Necker, som er ekspert i dyreadfærd, har efter fire års forskning fundet endnu et ligevægtsorgan hos duer,“ skriver avisen. I fuglenes bækkenregion opdagede Reinhold Necker nogle nerveceller og hulrum med væske som åbenbart har betydning for deres balanceevne. „Hvis man dækkede duernes øjne til, og der ingen væske var i hulrummene, kunne de hverken sidde eller gå. De faldt ned fra deres pind eller faldt om på siden, men de kunne stadig flyve.“

 Plastickort og pengegaver

„Et voksende antal kirker i Canada“ bruger „moderne bankmetoder så kirkegængerne nemt og bekvemt kan bruge hæve- og kreditkort når de vil lægge penge i kirkebøssen,“ oplyser avisen Vancouver Sun. Man har opsat terminaler i kirkerne, og i „de konvolutter der er lagt frem til bidrag, ligger der et stykke papir hvorpå man kan skrive et beløb der fast skal trækkes fra ens bankkonto“. Folk kører ganske enkelt kortet igennem maskinen, taster det beløb de ønsker at give til kirken, og lægger derefter en kopi af kvitteringen i kirkebøssen. En præst har udtalt: „Alt går i retning af et pengeløst samfund. Hvorfor skulle det ikke også gælde kirken?“ En kasserer i en kirke har spøgefuldt sagt: „Når man bruger sit kreditkort, optjener man bonuspoint til rejser, og ved at donere penge til kirken kommer man i himmelen. Det kan man da kalde en dobbelt gevinst.“

Værn om din stemme

„Problemer med stemmen er et almindeligt, men overset fænomen,“ skriver den sydafrikanske avis Natal Witness. Ifølge professor Julie Barkmeier som beskæftiger sig med audiologi og fonetik, skyldes sådanne problemer ofte knuder, polypper eller betændelse der danner sig på stemmebåndene når stemmen bliver misbrugt. En meget anvendt medicinsk lærebog siger at et sådant misbrug omfatter råben, et unaturligt lavt toneleje og inhalering af luftarter der irriterer stemmebåndene, som for eksempel røg fra cigaretter eller industri. „Når [stemmebåndene] vibrerer for kraftigt, kan de slå mod hinanden, hvilket forårsager bløde og hævede pletter der udvikler sig til knudeagtige fortykkelser,“ meddeler avisen. Resultatet er en hæs og rusten stemme. „Hvis din stemme har været mærkbart forandret i to uger eller mere, bør du lade dig undersøge af en læge,“ tilråder avisen. „Du kan beskytte stemmen . . . ved at undgå at råbe eller tale højt, hoste eller rømme dig ofte. Drik desuden rigeligt med vand, og skær ned på dit koffeinforbrug. Ryg ikke, tag en dyb indånding før du taler . . . og sidst, men ikke mindst, husk at hvile stemmen.“

Ikke længere „et ukendt barn“

En dreng som var offer for Titanics forlis i april 1912, er nu, halvfems år efter katastrofen, blevet identificeret, meddeler Londonavisen The Times. Hans lig blev sammen med ligene af 43 andre uidentificerede ofre som flød i vandet, begravet i Nova Scotia i Canada. På hans gravsten stod der: „Et ukendt barn.“ Et hold på 50 forskere, genealoger, historikere og tandlæger har ved at sammenligne dna-fingeraftryk identificeret barnet som Eino Panula, en 13 måneder gammel finsk dreng, der mistede livet sammen med sin mor og sine fire brødre. Familien ville begynde et nyt liv i Amerika, hvor Eino’s far, der var rejst derover i forvejen, forgæves ventede på dem. Eftersom ingen kunne identificere den døde dreng, og ingen spurgte efter ham, blev han „adopteret“ af besætningen på det canadiske redningsskib. De betalte hans gravsted og passede det. Andre navnløse ofre fra Titanic kan måske også identificeres ved at sammenligne dna-fingeraftryk. Som en hjælp i forbindelse med efterforskningen „afleverede en slægtning [til et af ofrene] på mødrene side en blodprøve lige efter at offeret ville være blevet 100 år,“ skriver The Times.

En „kopi“ af Jorden

Den 11. marts 2002 tændte japanske ingeniører for den kraftigste supercomputer der nogen sinde er blevet bygget. De ville „skabe en virtuel kopi af vores planet,“ oplyser tidsskriftet Time. Computeren der har fået navnet Earth Simulator, er på størrelse med fire tennisbaner og har kostet omkring 350 millioner dollars (2,4 milliarder kroner). Med over 35 billioner beregninger i sekundet er den fem gange hurtigere end sin nærmeste konkurrent, en amerikansk militærcomputer der udfører 7,2 billioner beregninger i sekundet. „Ved at fodre supercomputeren med klimadata fra satellitter og havbøjer kan forskerne skabe en computermodel af hele planeten. På computeren skruer de så tiden frem og ser hvad der vil ske med miljøet. Forskere har allerede færdiggjort en prognose for hvordan verdenshavenes temperaturer vil blive i de næste 50 år,“ oplyser tidsskriftet.

Det lønner sig at læse

„Om børn får succes med deres uddannelse, afhænger mere af om de er glade for at læse i fritiden, end af om de kommer fra en velhavende familie med høj social status,“ oplyser Londonavisen The Independent. En international undersøgelse af 15-åriges læsevaner viste at der er større fordele ved „at være glad for at læse“ og „ved at læse ofte“ end ved at have veluddannede og højtlønnede forældre. Det fremgik også af undersøgelsen at „de 15-årige der havde den dårligste baggrund, men som var meget glade for at læse, scorede flere point i læseprøver (i gennemsnit 540) end dem der havde højtuddannede forældre og var uinteresserede i at læse (491),“ oplyser avisen. En undersøgelse der omfattede mere end 1000 teenagere viste at „piger har meget større læselyst end drenge“. Femoghalvfjerds procent af pigerne sagde at de havde læst en bog inden for den sidste måned. Det gjaldt kun 55 procent af drengene.

En parasit der „spiller død“

Brasilianske forskere har opdaget at parasitter som kan inficere menneskets immunsystem og forårsage leishmaniasis, gør brug af et smart trick, skriver den brasilianske avis Folha de S. Paulo. Parasitten udnytter en normal proces i kroppen hvorved celler der ikke længere er nødvendige eller bliver skadelige, tilintetgør sig selv (apoptose) og bliver optaget af makrofager, celler der fungerer som „skraldemænd“. Parasitterne efterligner de molekylære signaler som de døende celler udsender i processens tidlige stadium, hvilket narrer makrofagerne til at æde parasitterne. Når først de er inde i makrofagerne, mangedobles de hurtigt og inficerer andre celler. Symptomerne omfatter sårdannelse og forstørrelse af milt og lever, og sygdommen kan i nogle tilfælde føre til døden. Ifølge avisen håber forskerne at opdagelsen af parasitternes strategi kan føre til nye metoder som kan bruges i behandlingen af leishmaniasis.

Beskyttelse mod moskitoer

„Der findes over 2500 arter af stikmyg, og de er repræsenteret overalt på jorden,“ skriver det mexicanske tidsskrift México Desconocido. Hannerne og hunnerne lever af nektar, men det er kun hunnerne der stikker. De kan overføre malaria, denguefeber og Vest Nil-virus til mennesker. Hvordan kan man beskytte sig mod stikmyg? Artiklen giver følgende råd: (1) Undgå at gå ud ved skumringstid og om natten hvor moskitoerne er mest aktive. (2) Brug et moskitonet, helst et der er imprægneret med myggemiddel. (3) Gå med løstsiddende tøj med lange ærmer samt bukser med lange ben og, om nødvendigt, en hat med et net der dækker hele hovedet. (4) Smør myggebalsam på udsatte steder på huden. (5) Indtag dagligt 300 milligram B1-vitamin. Hos nogle mennesker kan det få sveden til at afgive en lugt som stikmyg ikke bryder sig om. (6) I sumpede områder kan man som en nødløsning smøre mudder på huden. Hvis man bliver stukket, skal man undgå at kradse i såret, da blødning kan føre til infektion. Påsmør i stedet zinkliniment.