Hvad er der ved at ske med vejret?

„De katastrofale oversvømmelser og voldsomme storme vi oplever nu, vil tage til.“ — THOMAS LOSTER, EN EKSPERT I SKADER FORVOLDT AF VEJRET.

ER DER virkelig noget galt med vejret? Det frygter mange. Meteorologen Peter Werner fra Potsdamer Institut für Klimafolgenforschung siger: „Når vi betragter den globale vejrsituation — de ekstreme nedbørsmængder, oversvømmelser, tørker og storme — og studerer dens udvikling, kan vi slå fast at antallet af disse ekstreme vejrfænomener er firdoblet over de sidste 50 år.“

Ikke så få mener at de usædvanlige vejrmønstre er tegn på global opvarmning — drivhuseffekten som er gået amok. Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, forklarer: „Drivhuseffekten er den stigning i temperaturen som sker på jorden fordi visse luftarter i atmosfæren (eksempelvis vanddamp, kuldioxid, lattergas og metan) holder på energi fra solen. Uden disse drivhusgasser ville varme forsvinde ud i rummet igen, og jordens gennemsnitstemperatur ville være 33 grader lavere end i dag.“

Mange hævder dog at mennesket uforvarende har ændret på denne naturlige proces. En artikel i Earth Observatory, en online-publikation fra NASA, siger: „I årtier har fabrikker og biler sendt milliarder af tons drivhusgasser ud i atmosfæren . . . Mange forskere frygter at de forhøjede koncentrationer af drivhusgasser har forhindret en øget termisk stråling i at slippe væk fra jorden. Drivhusgasserne holder i realiteten på overskudsvarme i jordens atmosfære på omtrent samme måde som ruder holder på den solvarme der trænger ind i en bil.“

Skeptikere peger på at kun en lille procentdel af udslippet af drivhusgasserne er forårsaget af mennesker. Men FN’s klimapanel (IPCC), som er oprettet af FN’s særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP), oplyser: „Der er nye og stærkere beviser for at hovedparten af den opvarmning man har observeret i de sidste 50 år, skyldes menneskelige aktiviteter.“

Klimatologen Pieter Tans fra den amerikanske institution National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) siger: „Hvis jeg skal sætte tal på det, vil jeg mene at vi er skyld i 60 procent [af problemet] . . . De resterende 40 procent har naturlige årsager.“

 Mulige konsekvenser af den globale opvarmning

Hvad synes at være resultatet af ophobningen af de menneskeskabte drivhusgasser? De fleste forskere er i dag enige om at temperaturen på jorden er blevet højere. Hvor meget er temperaturen egentlig steget? En rapport der blev udarbejdet af FN’s klimapanel i 2001, oplyser: „Siden slutningen af det 19. århundrede er temperaturen ved jordens overflade steget mellem 0,4 og 0,8 grader celsius.“ Mange forskere tror at denne lille stigning kan være årsagen til de dramatiske forandringer i vejret.

Det skal indrømmes at jordens vejrsystem er forbløffende komplekst, og forskere kan ikke med sikkerhed sige hvilke konsekvenser den globale opvarmning har — hvis der overhovedet er nogen. Mange mener dog at opvarmningen er skyld i en øget nedbørsmængde på den nordlige halvkugle, tørke i Asien og Afrika og flere tilfælde af klimafænomenet El Niño i Stillehavet.

Nødvendigt med en global løsning

Eftersom adskillige betragter dette problem som menneskeskabt, kan mennesker så ikke selv løse det? En del lande har allerede vedtaget love for at begrænse forureningen fra biler og fabrikker. Men sådanne bestræbelser — hvor rosværdige de end er — har kun haft ubetydelig eller slet ingen virkning. Da forurening er et globalt problem, er der brug for en global løsning. I 1992 blev FN-konferencen om miljø og udvikling, også kaldet Rio-konferencen, holdt i Rio de Janeiro. Ti år senere fandt verdenstopmødet om bæredygtig udvikling sted i Johannesburg i Sydafrika. Dette topmøde i 2002 blev overværet af omkring 40.000 delegerede, deriblandt cirka 100 statsoverhoveder.

Sådanne konferencer har ført til en generel enighed blandt forskere i spørgsmålet om drivhuseffekten. Den tyske avis Der Tagesspiegel siger: „Mens de fleste forskere dengang [i 1992] tvivlede på drivhuseffekten, er der i dag stort set ingen der bestrider at den eksisterer.“ Tysklands miljøminister, Jürgen Trittin, gør dog opmærksom på at man endnu ikke har fundet en egentlig løsning på problemet. Han siger: „[Topmødet i] Johannesburg bør derfor ikke kun være et ordenes, men også et handlingens, topmøde.“

Kan miljøforureningen standses?

Den globale opvarmning er blot et af de mange miljøproblemer vi mennesker slås med. At tage udfordringen op kan være langt lettere sagt end gjort. „Nu hvor vi endelig har indset hvilken frygtelig skade vi har anrettet på miljøet, arbejder vi på højtryk for at finde teknologiske løsninger,“ skriver den engelske etolog Jane Goodall. Men hun siger advarende: „Teknologi alene er ikke nok. Vi må også have hjertet med i det.“

Lad os igen betragte problemet med den globale opvarmning. Forureningsbekæmpelse er en bekostelig affære, og ofte har de fattige lande simpelt hen ikke råd til det. Nogle eksperter  frygter derfor at energirestriktioner vil få virksomheder til at flytte til fattige lande hvor de kan skaffe sig større fortjeneste. Selv de mest oprigtige regeringer kan af den grund føle at de befinder sig i et dilemma. Hvis de beskytter deres lands økonomiske interesser, går det ud over miljøet. Hvis de slår til lyd for en beskyttelse af miljøet, kan det gå ud over økonomien.

Severn Cullis-Suzuki, der var medlem af Johannesburg-topmødets rådgivende panel, mener at der kun kan ske en forandring hvis hver enkelt gør en indsats. Hun siger: „En reel miljøforandring afhænger af os. Vi kan ikke vente på vores ledere. Vi må fokusere på det ansvar vi selv har, og på hvordan vi kan foretage denne forandring.“

Folk synes at det er rimeligt nok at tage hensyn til miljøet. Det er straks sværere at få dem til at foretage nødvendige ændringer i deres livsstil. De fleste er for eksempel enige om at bilernes udstødning er medvirkende til den globale opvarmning. Af den grund ville nogle måske ønske at de kunne skære ned på deres kørsel eller helt undvære bil. Men det er ikke altid så ligetil. Wolfgang Sachs fra et tysk miljøforskningsinstitut i Wuppertal havde for nylig denne kommentar: „Alle de steder som spiller en rolle i hverdagen (arbejdsplads, børnehave, skole, indkøbscenter), ligger så langt fra hinanden at man ikke kan undvære en bil. . . . Det drejer sig ikke om hvorvidt jeg selv vil have bil eller ej. De fleste har ganske enkelt ikke noget valg.“

Nogle forskere, som for eksempel professor Robert Dickinson fra Georgia Institute of Technology’s School of Earth and Atmospheric Sciences, frygter at det måske allerede er for sent at beskytte jorden mod konsekvenserne af den globale opvarmning. Selv hvis forureningen stoppede nu, siger han, ville dens følgevirkninger gøre sig gældende i atmosfæren mindst 100 år endnu.

Når hverken regeringer eller enkeltpersoner kan løse miljøproblemerne, hvem kan så? Helt fra gammel tid har folk søgt hjælp hos de himmelske magter for at få kontrol over vejret. Hvor naive sådanne bestræbelser end var, afslører de en grundlæggende sandhed: Vi har brug for Guds hjælp til at løse disse problemer.

[Tekstcitat på side 7]

„Der er nye og stærkere beviser for at hovedparten af den opvarmning man har observeret i de sidste 50 år, skyldes menneskelige aktiviteter“

[Ramme på side 6]

„Er den globale opvarmning skadelig for vores helbred?“

Dette tankevækkende spørgsmål blev stillet i en artikel i tidsskriftet Scientific American. I artiklen forudsiges det at den globale opvarmning „vil øge forekomsten og udbredelsen af mange alvorlige sygdomme“. Det anslås for eksempel at „antallet af dødsfald som følge af hedebølger [nogle steder] vil være fordoblet i år 2020“.

Mindre åbenbar er den rolle den globale opvarmning kan spille i forbindelse med smitsomme sygdomme. „Det forventes at sygdomme overført via myg vil blive mere og mere udbredte“ eftersom myg „formerer sig hurtigere og stikker oftere når luften bliver varmere. . . . Efterhånden som hele områder bliver varmere, kan myggene brede sig til steder hvor de ikke tidligere trivedes, og føre sygdomme med sig.“

Endelig kan nævnes følgerne af oversvømmelse og tørke — begge dele kan resultere i forurenede vandforsyninger. Den trussel som global opvarmning udgør, bør altså helt klart tages alvorligt.

[Illustration på side 7]

Drivhuseffekten bevirker at varme der normalt ville forsvinde ud i rummet, ophobes i atmosfæren

[Kildeangivelse]

Foto: NASA

[Illustrationer på side 7]

Menneskene har sendt milliarder af tons forurenende stoffer op i luften og derved forstærket drivhuseffekten