Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Regnskoven — Står den til at redde?

Regnskoven — Står den til at redde?

 Regnskoven — Står den til at redde?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BOLIVIA

RAMIRO ejer en dal som er dækket af tropisk bjergregnskov. * Dalen ligger i de sydamerikanske Andesbjerges udløbere og er en af de få på egnen hvor der stadig står gamle træer. I de omkringliggende områder er bakkerne ryddet for skov. Videnskabsmænd fra nær og fjern besøger Ramiros bjergregnskov for at studere dyrelivet, og de har fundet adskillige arter som aldrig er beskrevet før. Ramiro, der selv er lidenskabeligt interesseret i fredning, siger: „Der skal ikke hugges tømmer i min skov.“

Roberto, som er forstmand, bestyrer 5600 kvadratkilometer tropisk regnskov i Amazonbækkenets lavland. Han driver skovbrug og sælger tropiske træsorter på verdensmarkedet. Roberto er imidlertid også lidenskabeligt interesseret i at beskytte regnskoven og dyrelivet i den. Han siger: „Man kan udmærket fælde tropisk træ uden at gøre varig skade på biodiversiteten.“

På trods af deres forskellige situationer er Ramiro og Roberto begge dybt bekymrede for den tropiske regnskovs skæbne. Og det er de bestemt ikke ene om. Inden for de seneste årtier er ødelæggelsen af den tropiske regnskov tiltaget med foruroligende hast.

Er bekymringen overdrevet? Når alt kommer til alt, har man i løbet af de forgangne århundreder ryddet mange af skovene i de tempererede zoner, for det meste for at give plads til landbrug. Så hvorfor skulle vi bekymre os over at man nu gør det samme i troperne? Fordi der er nogle grundlæggende forskelle. For eksempel vokser tropisk regnskov ofte på ufrugtbar jord, hvor landbrug ville være et dårligt alternativ. Desuden er biodiversiteten meget større i de tropiske skove. Hele menneskeheden berøres hvis de forsvinder.

Skovrydningen har sin pris

Mere end halvdelen af alle plante- og dyrearter findes i de tropiske skove. Edderkopaber og tigre, sjældne mosser og orkidéer, slanger og frøer, sjældne sommerfugle og papegøjer — de mange arter kan simpelt hen ikke katalogiseres.

Der findes mange typer tropisk skov som de forskellige livsformer trives i. Der er langsomtvoksende bjergregnskov, mørk regnskov med tæt sammenfiltret kronetag, tropisk tør skov og åbne skovstrækninger. De færreste mennesker har dog nogen sinde besøgt en tropeskov. Det har du måske heller ikke. Hvorfor skulle du så bekymre dig om disse steder?

Det er vigtigt at bevare den tropiske regnskov, for mange af de planter mennesket har brug for, både de forædlede og dem man dyrker i kommercielt øjemed, er i en vis forstand afhængige af de vilde planter de stammer fra, og som stadig vokser i disse skove. De vilde sorter bruges fra tid til anden til at frembringe nye varianter med større modstandsdygtighed over for sygdomme og skadedyr. De vildtvoksende arters genetiske mangfoldighed er derfor af afgørende betydning.

Forskere udvikler desuden hele tiden nyttige produkter fra den tropiske skov. Meget af den medicin der bruges i dag, er for eksempel udviklet fra tropiske planter.  Derfor sammenlignes den tropiske regnskovs mangfoldighed af liv ofte med et levende bibliotek, men det er et bibliotek hvor de fleste af „bøgerne“ stadig venter på at blive lukket op.

Et sårbart økosystem

Tropeskovens fugtige miljø er sårbart og særdeles komplekst. De utallige livsformer er alle afhængige af hinanden. For eksempel er de fleste planter afhængige af bestemte fugle, insekter eller dyr der kan bestøve dem og sprede deres frø. Gennem nogle komplicerede processer genbruger skoven alt det levende materiale den indeholder, deriblandt planter, dyr, insekter og mikroorganismer. Det er påfaldende at hele dette indviklede økosystem for det meste findes på en næringsfattig jordbund. Derfor er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for tropeskoven at restituere sig når den først er ødelagt.

Mange mennesker har deres levebrød i den tropiske skov. Skoven giver mulighed for turisme og videnskabelig forskning, men har også stor handelsværdi fordi den blandt andet leverer tømmer, nødder, honning, palmehjerter, gummi og harpiks. Men de tropiske regnskove forsvinder med foruroligende hast. Der hersker usikkerhed om de nøjagtige tal, men én ting er sikker: Skovene forsvinder hurtigt.

Dette økologiske tab er især sørgeligt fordi de tropiske regnskove ofte ødelægges uden at nogen får videre gavn af det på langt sigt. Mange skovstrækninger er blevet omdannet til græsningsarealer, men ofte kan jorden ikke producere den nødvendige græsning ret længe og bliver hurtigt forladt. Efter forlydende er det gået sådan til i et område på 165.000 kvadratkilometer i den brasilianske storregion Amazonia.

Hvilket håb er der for regnskoven og dens myldrende liv? Ramiro, Roberto og mange andre kæmper for at beskytte den tropiske regnskov mod internationale kommercielle interesser, overbefolkning, jagt på kæledyr, krybskytteri og ulovlig skovhugst. Men hvad er de egentlige årsager til den omfattende skovrydning? Kan man på en eller anden måde udnytte regnskovens enorme ressourcer uden at ødelægge den?

[Fodnote]

^ par. 3 En bjergregnskov er en regnskov som vokser i mere end 1000 meters højde.

[Tekstcitat på side 3]

De fleste af jordens dyrearter findes i de tropiske skove sammen med en stor mangfoldighed af planter

 [Illustration på side 4, 5]

Skovhuggere og de veje de anlægger, kan ødelægge regnskoven