Vi betragter verden

Værdien af potteplanter

„Mange tusind elever ville få bedre karakterer hvis der stod potteplanter rundt om på deres skole,“ siger nogle forskere ifølge Londonavisen The Times. Professor Derek Clements-Croome fra Reading University i England har registreret at mængden af kuldioxid i nogle overfyldte og dårligt ventilerede klasseværelser overstiger den tilrådelige mængde med mere end 500 procent. Det går ud over børnenes koncentrationsevne og hæmmer indlæringen. Han kalder det „sick classroom syndrome“ og siger at børn i et klasseværelse gennemsnitlig sidder fem gange tættere end folk i kontorbygninger, hvor man er bekendt med at det såkaldte „sick building syndrome“ påvirker kontorfolk og deres ydeevne. Hvilke planter kan forbedre indeklimaet? Ifølge en undersøgelse foretaget i USA er de planter der kaldes væddeløbere, de mest effektive. Drageblodstræ, efeu, gummitræ, fredsliljer og palmeliljer er også meget gode til at holde luften frisk. Stueplanterne reducerer indholdet af kuldioxid ved at omdanne det til ilt.

 En generation kommer til kort

„Unge amerikanere er dårlige til at orientere sig,“ skriver newyorkeravisen Daily News. „For eksempel kan 11 procent ikke finde Amerika på verdenskortet. Og da man viste dem et kort over USA uden stedangivelser, vidste halvdelen ikke hvor New York ligger.“ Hvad angår evnen til at finde lande som omtales i nyhederne, kunne bare 13 procent udpege Irak eller Iran, og kun 17 procent vidste hvor Afghanistan ligger. Faktisk kunne blot 71 procent af de 18-24-årige amerikanere udpege Stillehavet, som er verdens største hav. National Geographic havde med 56 spørgsmål testet 3250 unge i Canada, England, Frankrig, Italien, Japan, Mexico, Sverige, Tyskland og USA. Ingen af disse lande scorede topkarakter, som krævede et gennemsnit på 42 rigtige svar. Sverige kom nærmest med et gennemsnit på 40 rigtige svar, efterfulgt af Tyskland og Italien med 38. Amerikanerne kom næstsidst med et gennemsnit på 23 rigtige svar, efterfulgt af Mexico med 21. „Hvis vores ungdom ikke kan placere stednavne på et kort og ikke ved hvad der sker rundt om i verden, hvordan kan de så vide noget om hvordan det står til med verdens naturressourcer og om de kulturelle og økonomiske problemer vi står over for i dag?“ spørger John Fahey, præsident for National Geographic Society.

Konsekvenserne viser sig efter de 40

„De valg man har truffet, og det miljø man har levet i, begynder at sætte deres præg i 40-årsalderen, når tegnene på aldring gør sig mere og mere gældende.“ Det var ifølge Sydneyavisen The Daily Telegraph essensen af en rapport fra en sundhedskonference. Ifølge Rocco Di Vincenzo, ernæringsekspert ved Swinburne Hospital i Victoria, er „’fejlbehæftede gener’ eller funktionsfejl i organismen“ mindre afgørende for en persons helbred efter de 40 end de valg der er blevet truffet. „Vi ved nu at helbredet efter 40-årsalderen er en konsekvens af både genetiske faktorer og miljøfaktorer,“ siger Di Vincenzo. „Ifølge the National Institute on Ageing har 80 procent af ældres helbredsproblemer overhovedet intet med alderdom at gøre. De hænger sammen med manglende hensyn til legemet gennem årene, og fra 40-årsalderen begynder det at indhente én.“

Børn hurtigt afhængige af nikotin

„Børn kan blive afhængige af tobak i løbet af få dage fra de begynder at ryge, ja selv fra den første cigaret,“ konkluderer en undersøgelse man kan læse om i Londonavisen The Guardian. „Af 332 unge som havde prøvet at ryge tobak, selv blot et enkelt sug, meldte 40% om symptomer på afhængighed. Af de 237 som inhalerede, berettede 53% om symptomer på afhængighed.“ Den 30 måneder lange undersøgelse blev ledet af dr. Joseph DiFranza fra University of Massachusetts Medical School i USA og omfattede næsten 700 elever der ved undersøgelsens begyndelse var 12 eller 13 år gamle. „Inden undersøgelsen mente man at det tog børn to år at blive afhængige af tobak — at de skulle ryge hver dag, og mindst en halv pakke om dagen,“ siger DiFranza. „Nogle af disse børn var afhængige allerede et par dage efter at de var begyndt at ryge. . . . [Jeg] formoder at afhængighed af nikotin i mange tilfælde begynder med den første cigaret.“ DiFranza mener at teenagere har lettere ved at blive afhængige fordi deres hjerne stadig udvikler sig. „Jeg så gerne at børn fik at vide at de ikke kan eksperimentere med tobak. Der findes ingen uskadelig form for rygning,“ siger DiFranza. „Vi er nødt til at overbevise børn om at de bare ved at prøve at ryge én cigaret kan blive afhængige resten af livet.“

Ny viden om ud af kroppen-oplevelser

Schweiziske neurologer som ved hjælp af elektroder forsøgte at lokalisere årsagen til en kvindes epilepsianfald, udløste tilfældigt såkaldte ud af kroppen-oplevelser hos patienten, oplyser det tyske videnskabelige nyhedsbureau Bild der Wissenschaft-Online. Hver gang hjernevindingen gyrus angularis i den højre hjernebark blev stimuleret, berettede kvinden at hun havde en følelse af at hun forlod legemet og betragtede det ovenfra. Det ser ud til at dette område af hjernen forbinder synsindtryk med opfattelsen af hvor legemet befinder sig. „Stimulationen med elektroder forstyrrede dette samspil hos patienten, og det førte til at hendes sanseopfattelse tilsyneladende adskilte sig fra hendes legeme,“ oplyser Bild der Wissenschaft. Ud af kroppen-oplevelser „har gang på gang givet anledning til spekulationer om hvorvidt der findes en sjæl adskilt fra legemet“.

Modernisering af rosenkransen

„I 500 år har nidkære katolikker bedt rosenkransen, det vil sige fremsagt de udenadlærte bønner fadervor og ave Maria i det antal og den rækkefølge som rosenkransen angiver. Formålet er at samle tankerne om femten dogmer eller ’mysterier’ i forbindelse med Jesus og hans moders liv,“ oplyser Newsweek. „[I oktober] sidste år offentliggjorde pave Johannes Paul II et ’apostolsk brev’ der føjer en fjerde cyklus til rosenkransen,“ baseret på Jesu tjeneste fra hans dåb til den sidste nadver. „Pavens ønske er at skabe større interesse for sin ’foretrukne’ form for bøn, som siden Det Andet Vatikankoncil har mistet sin popularitet,“ skriver bladet. „Hovedformålet med pavens handling er at der i denne katolske andagt lægges mere vægt på Kristus end Maria, som rosenkransen hovedsagelig forbindes med.“ Man håber at det vil styrke udøvelsen af meditation blandt katolikker i en tid „hvor kristendommen påvirkes af meditationsformer fra Østens religioner,“ som paven udtrykker det.

For store forventninger

„I Tyskland er det i de fleste tilfælde overdrevne forventninger der er årsagen til at ægteskaber forliser,“ rapporterer avisen Die Welt. Ifølge professor Vassilios Fthenakis, som forsker i familielivet, „søger folk nærhed og ønsker at finde den størst mulige lykke i deres forhold“. Han nævner imidlertid at det er urealistisk at forvente at sådanne euforiske følelser skal vare ved i årtier. Den store vægt der lægges på personlig lykke og selvrealisering, har bevirket at nutidens par ikke er så indstillede på at give sig og holde sammen i vanskelige tider. En anden familieekspert siger: „Når betagelsen har lagt sig, gør folk i dag ikke nogen særlig indsats for at drøfte tingene og bevare forholdet.“ I Tyskland holder ægteskaber i gennemsnit nu kun lidt over 12 år.