Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er værdierne i forfald?

Er værdierne i forfald?

 Er værdierne i forfald?

NOGLE af de bedste gaver forældre kan give deres børn, er deres betingelsesløse kærlighed og et værdisæt som de selv lever efter og ikke kun prædiker.

Uden de rette værdier er livet ikke stort andet end en simpel kamp for at overleve. Værdinormer giver livet mening og hjælper os til at prioritere rigtigt. De afstikker moralske grænser og fastlægger adfærdsregler.

Ikke desto mindre er mange traditionelle værdinormer i hastig forandring. Professor Ronald Inglehart siger eksempelvis at „samfundet i stigende grad antager normer som giver større spillerum for seksuel tilfredsstillelse og udfoldelse for den enkelte“. I en gallupundersøgelse foretaget i 1997 blev folk i 16 lande spurgt om deres holdning til det at få børn uden for ægteskab. Undersøgelsen viste at „holdningerne varierer meget — i visse dele af Vesteuropa accepterer mindst 90 procent af befolkningen denne moderne livsform, mens tallet i Singapore og Indien ligger på under 15 procent“.

Nogle har hilst denne nye seksuelle frihed velkommen. Men i bogen The Rise of Government and the Decline of Morality beskriver James A. Dorn familiernes opløsning og dét at mange børn fødes uden for ægteskab, som „tydelige tegn på moralsk forfald“.

Andre værdier i forfald

Det er også gået ned ad bakke med andre traditionelle værdier. The World Values Survey rapporterer om en „aftagende respekt for myndighed“ i de industrialiserede lande.

Noget andet man før i tiden satte højt, var en god arbejdsmoral. Men også på det område er der sket et skred. En sammenslutning der varetager små erhvervsdrivendes interesser i USA, har foretaget et rundspørge der omfattede en halv million arbejdsgivere. „Enogtredive procent af de adspurgte sagde at det var svært at få stillinger besat, og 21 procent sagde at kvaliteten af arbejdskraften generelt var dårlig.“ Én arbejdsgiver siger: „Det er sværere og sværere at finde folk som møder på arbejde mere end en enkelt gang, kommer til tiden og er ædru.“

Økonomiske kræfter forstærker denne nedadgående tendens. Under en økonomisk afmatning  sker det at virksomheder fyrer medarbejdere eller skærer ned på visse goder. Tidsskriftet Ethics & Behavior siger: „Ansatte som oplever en sådan ansvarsflugt og mangel på loyalitet, begynder at udvise den samme negative adfærd over for deres arbejdsgivere. Den ansattes lyst til at arbejde flittigt er væk, for i morgen står han måske uden job.“

Også hvad høflighed og gode manerer angår, er der sket et skred. En undersøgelse i Australien konkluderer: „Over 87 procent af de ansatte føler at dårlige manerer på kontoret påvirker arbejdsmoralen.“ Ifølge et amerikansk rundspørge blandt forretningsfolk „havde firs procent af de adspurgte bemærket at en uforskammet adfærd var blevet mere og mere almindelig inden for handelsverdenen“. Og CNN oplyser: „Dårlig kundeservice er blevet et udbredt problem. Næsten halvdelen af deltagerne i et rundspørge sagde at de i det forløbne år havde været udsat for så dårlig en betjening at de var gået ud af en forretning i vrede. Halvdelen af de adspurgte sagde at de ofte oplevede at folk talte i mobiltelefon på en støjende eller generende måde. Og seks ud af ti bilister sagde at de jævnlig så andre køre aggressivt eller hensynsløst.“

Hvor højt sættes menneskeliv?

Nogle siger at de går ind for visse værdier, men deres ord kommer ikke nødvendigvis til udtryk i handling. Et eksempel: I en undersøgelse som Institute for Global Ethics foretog i 40 lande, anså 40 procent af de adspurgte „respekt for menneskeliv“ for at være en af de fem vigtigste værdier. *

Men hvad viser kendsgerningerne? De industrialiserede lande har de fornødne ressourcer til at fjerne mange af de lidelser menneskeheden udsættes for. Men i en bog fra 1998 skrevet af Carol Bellamy, der er direktør for FN’s Børnefond, var der følgende kommentar: „[Fejlernæring] er hvert år en medvirkende årsag til  over halvdelen af de næsten 12 millioner dødsfald blandt børn under fem år i udviklingslandene — en situation der er lige så slem som da den sorte død hærgede i Europa i det 14. århundrede.“ Sådanne rapporter bekymrer alle som sætter menneskeliv højt. „Alligevel,“ siger Carol Bellamy, „har fejlernæring, som er en verdensomfattende svøbe, kun vakt ringe bekymring, og det til trods for at flere og flere tungtvejende videnskabelige vidnesbyrd peger på faren. Man er langt mere opmærksom på udsving på det internationale aktiemarked end på den kendsgerning at fejlernæring kan få uhyre ødelæggende konsekvenser — eller på at sund ernæring kan have en utrolig gavnlig virkning.“

Også i lægeverdenen er der eksempler på at man har et forvansket syn på menneskeliv. Så sent som i begyndelsen af 1970’erne havde et barn der blev født omkring den 23. graviditetsuge, næsten ingen chance for at overleve. Men i dag kan op mod 40 procent af sådanne for tidligt fødte børn reddes. Er det da ikke absurd at der på verdensplan foretages 40 til 60 millioner aborter hvert år når de fleste af disse fostre kun er få uger yngre end de for tidligt fødte børn som lægerne kæmper for at holde i live? Tyder dette ikke på at der hersker stor moralsk forvirring?

Vi har brug for et moralsk kompas

Da svarpersonerne i gallupundersøgelsen blev spurgt: „Hvad har mindst betydning i dit liv?“ valgte de fleste svaret „at være tro mod min religion“ som en af de to mindst betydningsfulde ting. Det er derfor ikke så overraskende at stadig færre går i kirke. Professor Inglehart mener at velstanden i de vestlige lande har „resulteret i en hidtil ukendt følelse af tryghed“ som har „fjernet behovet for den tryghed religionen plejede at give“.

Det er ikke kun de etablerede religioner folk er ved at miste tilliden til, men også Bibelen. I en international undersøgelse blev deltagerne spurgt om hvem eller hvad de satte deres lid til i moralske spørgsmål. Flertallet sagde at de stolede mest på deres egen personlige vurdering. „Guds ord kom langt nede på listen,“ siger undersøgelsesrapporten.

Intet under at værdierne smuldrer! Mangelen på et moralsk kompas og dét at man giver materialistiske mål og selvisk individualisme stadig højere prioritet, har gjort at mange er blevet begærlige og ligeglade med andres følelser. Hvilke værdier er gået tabt som følge af disse forandringer?

[Fodnote]

^ par. 12 For over 50 år siden vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Artikel 1 i erklæringen lyder: „Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.“

[Illustrationer på side 4, 5]

Nutidens dalende værdinormer giver sig udslag i opløste familier, ringe arbejdsmoral og dårlig opførsel

[Illustration på side 6]

Årligt bliver millioner af børn som er blot nogle få uger yngre end dette for tidligt fødte barn, fjernet ved abort