Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ændrede værdier — Er noget vigtigt gået tabt?

Ændrede værdier — Er noget vigtigt gået tabt?

 Ændrede værdier — Er noget vigtigt gået tabt?

„HVAD er det største problem landet står over for?“ De fleste af de amerikanere der fik stillet dette spørgsmål, sagde at familielivets og moralens forfald var noget af det der bekymrede dem mest. Og denne følelse er de ikke ene om.

Pariseravisen International Herald Tribune skriver: „Der er en tydelig længsel, især blandt unge, efter en eller anden form for forenende fremtidsvision, nogle anerkendte idealer som kan sættes ind mod og tæmme de kræfter der står bag den begærlighed, den selviskhed og det tab af fællesskabsfølelse som synes at gennemsyre hele verden. . . . Den megen debat om behovet for en universel etik viser at der mangler noget.“

Synes du at regeringer, verdensledere og erhvervsfolk har de værdinormer der skal til for at lede os hen imod en mere lykkelig og tryg fremtid? Føler du at noget vigtigt er gået tabt på grund af de ændrede værdier i samfundet?

Er du for eksempel bekymret for din personlige sikkerhed? Bor du i et område hvor du roligt kan gå hjemmefra uden at låse efter dig? Er du tryg ved at færdes på gaden om aftenen dér hvor du bor? Selv om man er så heldig at bo et sted hvor der ikke er deciderede krigshandlinger, etniske uroligheder eller bandekrige, kan man stadig være bange for at blive udsat for overfald, indbrud eller tyveri. Det giver forståeligt nok grund til bekymring og en følelse af at ens personlige sikkerhed er gået tabt.

Det kan også være at du ikke længere føler den samme tillid til andre som før. Måske har du, både på det arbejdsmæssige og det personlige plan, været ude for at andre har gjort dig uret — hvis bare de selv kunne få lidt ud af det.

Samfundsledernes eksempel

Op gennem historien har man erkendt at der er en nær forbindelse mellem de værdinormer som følges af de enkelte i et samfund, og de værdinormer samfundets ledere fastlægger. Calvin Coolidge, der senere blev præsident for USA, sagde engang: „Man taler om naturrettigheder, men jeg udfordrer enhver til at vise mig hvor i naturen der nogen sinde har eksisteret eller været anerkendt nogen  rettigheder før der blev indført konkrete love som formulerede og beskyttede disse rettigheder.“

Det er til syvende og sidst et lands øverste ledelse — uanset hvordan den er kommet til magten — der enten kan fremme eller gøre indgreb i borgernes rettigheder. Her kan det dreje sig om pressefriheden, forsamlingsfriheden, religionsfriheden og ytringsfriheden samt retten til at blive beskyttet mod ulovlig arrestation eller chikane og retten til at få en retfærdig sagsbehandling.

Abraham Lincoln sagde engang før han blev præsident i USA: „Regeringens egentlige mål er at gøre det for folket som folket har brug for at få gjort, men som det ikke selv kan klare, eller som det ikke kan klare så godt med de muligheder det har.“ Når et lands regering forfølger sådanne ædle mål, er folket mere tilbøjeligt til at stole på dem der sidder inde med magten.

I dag lader det dog til at en sådan tillid er veget for kynisme og mistænksomhed. I en nylig undersøgelse i USA syntes 68 procent af de adspurgte at statsembedsmændenes etiske adfærd er middelmådig eller ligefrem ringe. I mange lande er offentligheden blevet rystet over bestikkelsesskandaler og korruption blandt politikere og andre højtstående personer. Også denne udvikling har forståeligt nok fået flere og flere mennesker til at føle at noget værdifuldt er gået tabt.

Kong Salomons gode eksempel

Et eksempel fra fortiden viser hvor stor betydning de regerendes værdinormer kan have. Kong Salomon regerede over Israels tolv stammer fra 1037 til 998 før vor tidsregning.  Hans far, kong David, havde været en enestående konge i Israel. Bibelen skildrer David som en mand der elskede sandhed og retfærdighed, og som frem for alt havde ubetinget tillid til sin Gud, Jehova. David lærte Salomon de samme værdinormer.

Den almægtige Gud viste sig for Salomon i en drøm og sagde til ham: „Bed om noget jeg skal give dig.“ (2 Krønikebog 1:7) I stedet for at bede om stor rigdom, ære eller politiske sejre viste Salomon hvilke værdier han satte højest, ved at bede om at få et víst, forstandigt og lydigt hjerte så han kunne være en god konge for Israels folk.

Hvordan havde folket det under Salomons styre? Gud velsignede Salomon med visdom, ære og rigdom — så længe han forblev tro mod nationens åndelige værdier. Arkæologiske fund vidner om den materielle velstand der var under Salomons regering. Bogen The Archaeology of the Land of Israel oplyser: „Den velstand der tilflød det kongelige hof fra alle sider, og den blomstrende handel . . . forårsagede en hurtig og mærkbar revolution inden for alle grene af den materielle kultur.“

Ja, under Salomons gode styre oplevede hans undersåtter fred, tryghed og lykke. „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ — 1 Kongebog 4:20, 25.

Kong Salomons dårlige eksempel

Med tiden fik Salomon desværre nogle andre værdier — noget der også tit sker blandt ledere i dag. Der siges i den bibelske beretning: „Han havde syv hundrede hustruer som var fyrstinder, og tre hundrede medhustruer; men hans hustruer bøjede efterhånden hans hjerte, og ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud, som hans fader Davids hjerte havde været.“ — 1 Kongebog 11:3, 4.

Hvilken betydning fik det for folket at kong Salomon havde ændret sine værdinormer? Til trods for sine store evner og sin visdom blev Salomon en undertrykkende hersker i den sidste del af sin regeringstid. Landets økonomi blev nu belastet af store omkostninger, og der var utilfredshed blandt arbejderne. Politiske rivaler modstod kongen og forsøgte at tilrane sig magten. Israel mistede en stor del af sin samhørighedsfølelse. Hvor paradoksalt at Salomon selv engang havde skrevet: „Når der er mange retfærdige, fryder folket sig; men når den ugudelige hersker, sukker folket.“ — Ordsprogene 29:2.

Kort efter Salomons død førte mistillid og politisk uro til en opdeling af riget, og derefter fulgte en periode med trængsler, splittelse og forfald. Israelitterne følte et stort tab. Deres regering havde ændret sine værdinormer og forsømte folkets interesser. Det der var galt, var at folkets ledere havde ignoreret Jehova og hans love — til hele nationens ulykke.

Udbredt mangel på tillid i dag

Blandt vore dages politikere, erhvervsfolk og gejstlige har mange forsømt at skænke høje værdinormer tilstrækkelig opmærksomhed, og det har efterladt et stort moralsk vakuum hos befolkningen i almindelighed. Politikere og andre ledende personer er blevet stadig dårligere til at løse de grundlæggende problemer i deres land.

De har for eksempel ikke kunnet gøre ende på krig, nedbringe behovet for lægebehandling eller bremse narkohandelen. Skolevæsenet er mange steder i store vanskeligheder, og en del regeringer støtter organiseret hasard. Mange forretningsfolk og religiøse ledere har desuden vist sig at være en stor skuffelse på grund af deres korrupte og umoralske adfærd. Er det da noget under at der er en udbredt mistillid til ledernes moralske integritet?

Er det muligt for nogen regering at beskytte og endog gå foran med at værne om grundlæggende menneskerettigheder og værdier? Ja, det er det. Den sidste artikel om emnet forklarer hvordan det kan lade sig gøre.

[Tekstcitat på side 7]

’Begærlighed, selviskhed og tab af fællesskabsfølelse synes at gennemsyre hele verden.’ — INTERNATIONAL HERALD TRIBUNE

[Illustration på side 8]

Så længe kong Salomon adlød Guds love, kunne han give sine undersåtter høje værdinormer