Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Er produktiviteten blevet forbedret?

„Hver fjerde canadier arbejder nu mere end 50 timer om ugen. For ti år siden var det kun hver tiende,“ meddeler avisen Vancouver Sun. I en landsdækkende undersøgelse som omfattede 31.500 ansatte i Canada, „sagde over halvdelen af de adspurgte at de tager arbejde med hjem eller arbejder i weekenden. Derved forærede de faktisk deres arbejdsgiver 27 timer ekstra om måneden.“ En af de vigtigste grunde til at folk arbejder så meget over, er teknologien. „Ifølge undersøgelsen blev stort set alt ulønnet overarbejde . . . udført på computer,“ skriver avisen. De teknologiske muligheder har ikke ført til en firedages arbejdsuge og givet os mere fritid. I stedet er „teknologien den førende årsag til stress, udbrændthed, mange fraværsdage og alt andet der forringer produktiviteten“. Avisen tilføjer: „Størstedelen af de adspurgte er enige om at de teknologiske muligheder har gjort dem mere interesserede i deres arbejde. Men samtidig sagde næsten ingen at teknologien havde mindsket deres arbejdsbyrde eller arbejdsstress.“

 Forurening i storbyer

„Mexico City, Caracas, Bogotá og Havana er nogle af de mest forurenede byer i verden,“ skriver El Universal, en avis i Mexico City. Det er konklusionen af en undersøgelse der er offentliggjort i London, og som er foretaget af Mercer Human Resource Consulting Society. Man har undersøgt hvordan byer i hele verden bliver påvirket af forurening, og taget forskellige faktorer i betragtning, som for eksempel luftforurening, håndtering af affald, sikkerhed, boligforhold, uddannelse, transport og offentlige serviceydelser. Zürich og Wien er blandt de byer i Europa der i det store og hele tilbyder den bedste livskvalitet. Calgary og Honolulu topper som de reneste byer i verden. Og San Juan i Puerto Rico bliver ifølge artiklen anset for at være den by i hele Latinamerika som er mest behagelig at bo i.

Omkostningerne ved opløste ægteskaber

Rebecca O’Neill, der er projektleder for organisationen Civitas Family Studies, har analyseret over 100 forskningsresultater fra en periode på over tyve år. Hun siger at „for adskillige mødre, fædre og børn har ’den faderløse familie’ været ensbetydende med fattigdom, hjertesorger, dårligt helbred, forspildte muligheder og ustabilitet“. Ifølge Rebecca O’Neill var der „50 procent større risiko for at [børn fra opløste hjem] fik helbredsproblemer, dobbelt så stor risiko for at de løb hjemmefra, og fem gange så stor risiko for at de blev fysisk mishandlet eller seksuelt misbrugt,“ skriver Londonavisen The Sunday Telegraph. Avisen tilføjer: „Sandsynligheden for at børn har svært ved at komme ud af det med andre og får problemer i skolen, er tre gange så stor hvis de ikke bor sammen med deres biologiske far. Når de bliver teenagere, er der dobbelt så stor sandsynlighed for at de begynder at drikke, ryge, tage stoffer, . . . begå kriminalitet, dyrke sex og bliver teenageforældre.“ Ifølge artiklen var der mindre sandsynlighed for at børn fik sådanne problemer hvis deres forældre var gift, også selv om forældrene var lige så fattige og underprivilegerede som de enlige forældre.

Selvmord — den hyppigste årsag til voldsom død

„På verdensplan er selvmord den største enkeltårsag til voldsom død,“ meddeler Londonavisen The Independent. Artiklen, der er baseret på en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, tilføjer at der i år 2000 var 1,6 millioner der døde en voldsom død. Af dem begik 815.000 selvmord, 520.000 blev myrdet, og 310.000 blev dræbt i krige og konflikter. Langt de fleste dødsfald i år 2000 „fandt sted i udviklingslandene, mens de industrialiserede lande tegnede sig for under 10 procent,“ skriver avisen. I Hviderusland, Estland og Litauen var selvmordsraten fire gange så høj som i England. I Afrika og Nord- og Sydamerika er drabstallet dobbelt så højt som antallet af selvmord, men i Australien, Europa og Fjernøsten forholder det sig lige omvendt.

Børn der mangler søvn

Hvis børn ikke får tilstrækkelig søvn, kan det skade deres helbred, siger tidsskriftet U.S.News & World Report. Børn der får for lidt søvn, klarer sig dårligt i skolen og kan have svært ved at få venner. „Når børn har et søvnunderskud, kan de ofte have koncentrationsbesvær, være irritable, miste besindelsen og være utålmodige,“ oplyser tidsskriftet. Læger finder det foruroligende at det ofte er forældrene der er skyld i problemet. Børnepsykiater Barbara Braun-McDonald siger: „Hvis man lader sine børn være oppe til klokken elleve om aftenen for at de kan være sammen med familien, bør man tage sit liv op til revision.“ Forældre opfordres til at indarbejde nogle gode sovevaner for deres børn ved at fastlægge regelmæssige tidspunkter for hvornår de skal i seng, og for hvornår de skal vækkes, også i weekenderne. Forældre må også sørge for at der er et fast ’sengeritual’ for børnene, hvor de for eksempel bliver vasket og nusset, og hvor de mindre børn får læst historier. De må desuden sørge for at begrænse adgangen til fjernsyn eller computer en time før sengetid.

„Spil, snacks og blod“

„Unge i Japan mødes i „store lokaler med aircondition hvor de gratis kan se film og spille computerspil, spise snacks og få deres fødder masseret,“ skriver avisen IHT Asahi Shimbun. „Der er blot én betingelse — der kræves blod.“ De omtalte lokaler er nemlig blodtapningscentre som drives af det japanske Røde Kors. „Folk donerer blod i festlige omgivelser,“ meddeler avisen. „Mange unge driver rundt i centret efter at de har doneret blod, og tager for sig af kager og juice samt spiller computerspil, hvilket alt sammen er gratis. Et andet trækplaster er at der flere gange om ugen er mulighed for at blive spået ganske gratis.“ Det er muligt at få makeup-undervisning, at få shiatsu (en form for akupressur) og forskellige former for massage. Der bliver også arrangeret koncerter og loppemarkeder. Røde Kors er i færd med at ombygge deres centre over hele landet for at standse det drastiske fald i donorkorpset. Disse centre som engang havde ry for at være „skumle og uhyggelige“, er nu „populære tilholdssteder for teenagere og unge i tyverne,“ oplyser avisen.

Krydstogtskibe og forurening

„Luksuslinere der hvert år sejler millioner af passagerer til nogle af de fjerneste og smukkeste steder i verden, trækker et spor af forurening efter sig som truer livet i havet,“ meddeler Londonavisen The Sunday Times. Et krydstogtskib med næsten 4000 personer om bord tømmer hver dag titusinder af liter olieholdigt vand fra skibets bund, kloakvand og spildevand fra brusekabiner og vaskeri samt næsten 70 liter giftige kemikalier og syv tons affald ud i havet. Passagererne producerer meget mere affald til havs end de ville have gjort hvis de holdt ferie på landjorden. I 2000 sejlede 240 krydstogtskibe ti millioner passagerer til økologisk sårbare områder som Glacier Bay i Alaska, koralrev og øer i Det Caribiske Hav samt historiske kystområder i Middelhavet og endog til Antarktis. Man anslår at yderligere 50 skibe vil være taget i brug i år 2005. Roger Rufe fra miljøorganisationen Ocean Conservancy siger: „Det bliver mere og mere populært at holde ferie på et krydstogtskib, men skibene er som flydende byer uden regler for fjernelse af affald og spildevand.“

Fald i salget af pave-souvenirs

I mange år „var det en sikker indtægtskilde at sælge religiøse genstande [i Polen],“ oplyser den polske udgave af Newsweek. Men for nylig har man lagt mærke til „en nedadgående tendens“ i salget af hellige figurer. Trods megen offentlig omtale af pavens besøg i Polen i 2002 var der kun lidt efterspørgsel efter traditionelle religiøse genstande, såsom smykker og billeder. „Markedet var oversvømmet af millioner af gips- og metalbuster, malerier og små figurer“ der forestillede paven, skriver magasinet, men „kunderne er blevet kræsne“. Noget som dog er blevet populært, er plastickort med „hellige billeder“ på den ene side og „en gylden rosenkrans som er smeltet ind i plasticen“, på den anden side. Disse „rosenkranskort“ er „de seneste og mest eftertragtede“ pave-souvenirs, hedder det i det polske tidsskrift Wprost.