Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

 Fra vore læsere

Eneforsørgerfamilier Jeg har svært ved at give udtryk for hvor meget jeg værdsatte artiklerne i bladet „Eneforsørgerfamilier kan klare udfordringen“. (8. oktober 2002) Jeg læser dem igen og igen! Jeg er alene med to børn. Hver gang jeg læser disse artikler, siger jeg til mig selv at jeg nok skal klare det, og at jeg ikke er alene. Rigtig mange tak!

C.B., USA

Jeg er fraskilt. Livet blev rigtig svært da jeg blev alene med to børn. Jeg takker Jehova for at han hører vores nødråb og svarer med sådanne kærlige artikler. På den måde bliver vi forsikret om at han tænker på os, og at han elsker os.

L.T., Tjekkiet

Tak fordi I bringer disse artikler. Jeg var begyndt at føle mig fuldstændig udkørt og kunne næsten ikke klare min situation længere. Jeg er eneforsørger og var netop vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter at have været hjemmegående i flere år. Men artiklerne i bladet gav mig det håb og den opmuntring jeg behøvede for at komme videre. Jeg har besluttet mig for at bruge de forslag der gives med hensyn til fornuftig planlægning og et regelmæssigt familiestudium. Jeg vil ikke lægge bladet væk, men lade det ligge fremme så jeg kan læse i det hver gang jeg begynder at føle mig udkørt igen.

B.A., USA

Jeg blev alene om at forsørge min søn og datter for 14 år siden. I skal have tak for det store arbejde I lægger i jeres publikationer. Men der var noget i visse dele af artiklerne som skuffede mig. Jeg synes selv at jeg har fulgt de forslag der gives — men uden at have opnået så stor succes som den mor der ses på side 11. Om opdragelsen er lykkedes, kan efter min mening ikke kun bedømmes ud fra om ens børn er blevet heltidsforkyndere eller missionærer.

M.S., Japan

„Vågn op!“ svarer: Et godt resultat kan ganske rigtigt vise sig på mange måder. Vores hensigt var at give eneforsørgere praktiske forslag til at klare nogle af livets udfordringer og at forsikre dem om at deres anstrengelser ikke er forgæves. Eksemplerne med unge i heltidstjenesten blev brugt for at vise at også enlige forældre kan opdrage gudfrygtige børn. Det er vort håb at alle forældre, gifte eller enlige, vil fortsætte med at sørge for deres børns åndelige, følelsesmæssige og fysiske behov.

Den irske hungersnød Tak for den oplysende artikel „Den store irske hungersnød — En beretning om død og udvandring“. (8. oktober 2002) Mens denne hungersnød stod på, immigrerede mange irere til Canada med skib. En del af dem døde af kolera, tyfus og andre sygdomme. Mange børn blev forældreløse, og nogle af dem blev adopteret af fransktalende familier og fik franske efternavne. Som tiden er gået, kender mange med irske rødder derfor ikke deres baggrund.

K.S., Canada

Unge spørger Jeg vil gerne sige noget om artiklen „Hvorfor elsker min far mig ikke?“ (22. september 2002) Efter at mine forældre var blevet skilt, fik jeg en alvorlig depression. En gang imellem var det som om ingen kunne hjælpe mig. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre mor eller en bedre bror, men somme tider er det som om jeg mangler et stykke af mit hjerte — det stykke min far tog fra mig. Jeg bad Jehova give mig noget der kunne gøre mig stærk. Og det var lige hvad den artikel gjorde. Den fik mig til at tænke mere positivt om mig selv, og jeg fandt ud af hvordan jeg kunne klare min situation. Når jeg får den tanke at ingen elsker mig, vil jeg huske ordene i Salme 27:10, der rørte mig dybt og hjalp mig til at indse at Jehova aldrig forlader mig.

D.B., USA