Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En sejlivet myte

En sejlivet myte

 En sejlivet myte

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FRANKRIG

HAN forgudes af børn over hele jorden. Et år modtog det franske postvæsen næsten 800.000 breve som var adresseret til ham — hovedsagelig fra børn mellem tre og otte år. Man må sige at den rare julemand med sit hvide, kraftige fuldskæg og sin røde kåbe, kantet med hvid pels, nok er en af julens mest populære skikkelser. Kunne man forestille sig at nogen ville finde på at brænde ham in effigie, det vil sige afbrænde en figur der ligner ham? Det var netop hvad der skete for mere end 50 år siden, den 23. december 1951, i den franske by Dijon. Denne dag blev julemanden „henrettet“ for øjnene af cirka 250 børn.

Hvilken forbrydelse havde han begået? Avisen France-Soir skrev at denne henrettelse „blev støttet af præsterne som anklagede julemanden for helligbrøde og for at stjæle al opmærksomhed“. Desuden blev han beskyldt for „at gøre julen hedensk“. Ifølge en officiel meddelelse fra præsterne var der tale om „en symbolsk handling“. Det hed endvidere i meddelelsen: „Løgn kan ikke vække børns religiøse følelser og er ikke noget man bør benytte i sin børneopdragelse.“

Nogle præster mente at de traditioner som knyttede sig til julemanden, afledte folks opmærksomhed fra „den sande kristne betydning“ af Jesu fødsel. I tidsskriftet Les Temps Modernes (Moderne tider), i udgaven for marts 1952, nævnte etnologen Claude Lévi-Strauss troen på julemanden som „et eksempel på at hedenskabet trives i bedste velgående blandt nutidens mennesker“. Han sagde desuden at kirken var i sin gode ret til at fordømme denne tro. Lévi-Strauss gjorde også opmærksom på at julemandens oprindelse kan spores tilbage til kongen af saturnalierne. Saturnaliefesten blev fejret i det gamle Rom fra den 17. til den 24. december, og i denne uge udsmykkede man bygninger med grønt og udvekslede gaver. Saturnaliefesten var ligesom julen kendetegnet af stor lystighed.

Hvilket syn har katolikker i Frankrig på julemanden nu mere end 50 år efter at han blev brændt in effigie? Han har faktisk arvet den rolle hovedfiguren ved saturnaliefesten i Rom indtog, og fylder i dag lige så meget i julen som den figur der forestiller Jesus i krybben. Det sker en gang imellem at en præst anklager julemanden for at repræsentere en slags kommercialisme der fjerner Jesus fra julen. Men enhver indsigelse mod julemandens hedenske oprindelse drukner stort set i den brede befolknings accept af denne myte.

[Kildeangivelse på side 13]

DR/© Cliché Bibliothèque nationale de France, Paris