Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Træer reducerer byforurening

„For første gang har eksperter været i stand til at måle hvordan forskellige træarter kan nedbringe forurening,“ skriver Londonavisen The Sunday Times. I en treårig undersøgelse i West Midlands målte forskere fra England og Skotland jordprøver som de havde taget i nærheden af cirka 32.000 træer for at finde ud af hvilke arter der opsuger den største mængde skadelige partikler. Forskerne målte også ozonniveauet og partiklerne i atmosfæren. Asken, lærken og skovfyrren var bedst til at absorbere partiklerne, mens egen, pilen og poppelen var de mindst effektive. Undersøgelsen viste at „træer kan være tre gange så effektive som græsjord til at fjerne forurening i atmosfæren“. En computerberegning viser at hvis blot halvdelen af West Midlands’ åbne områder blev tilplantet med træer, ville luftforureningen som følge af de skadelige partikler blive reduceret med 20 procent.

 Opdagelse af nye arter

Primatologen Marc van Roosmalen er i Amazonskoven stødt på to nye abearter, som kan føjes til de otte arter man har opdaget i området siden 1990. I et interview i National Geographic Today sagde van Roosmalen: „Jeg var ikke klar over at Amazonområdet var så uudforsket, før jeg begyndte at opdage alle disse nye dyr.“ Jagten på uidentificerede arter „har intet med erfaring at gøre,“ tilføjer van Roosmalen, som har fundet fem nye primater siden 1996. Man har fundet mange af arterne blot ved at besøge fjerntliggende indianerlandsbyer og undersøge deres kæledyr. Om de seneste fund har zoologen Anthony Rylands sagt til den brasilianske avis Folha de S. Paulo: „Efterhånden som flere og flere levesteder ødelægges i Amazonområdet, er det meget muligt at andre arter vil uddø før de overhovedet bliver opdaget.“

Øget religiøs intolerance i Georgien

„I dag skulle Jehovas Vidner have holdt et religiøst møde på en mark i nærheden af et flodleje, men i aftes kom der en pøbelskare,“ siges der i en artikel i The New York Times. „En snes mænd som bar græsk-ortodokse kors, ankom i busser og endevendte et hus der tilhørte Ushangi Bunturi, som var vært for mødet. De stablede bibler, religiøse brochurer og Ushangi Bunturis ejendele op i haven og brændte dem . . . De fyldte dåbsbassinet med dieselolie. Politiet var der også, deriblandt den lokale politichef . . . Ingen blev arresteret. . . . Det virker som om angrebene var planlagt.“ Der har været religiøse spændinger „i mange af de tidligere Sovjetrepublikker, inklusive Rusland,“ skriver avisen, „men vold mod religiøse minoriteter og myndigheders medvirken i angrebene forekommer især i Georgien. Georgiens forfatning sikrede religionsfriheden efter landets uafhængighed af Sovjetunionen. Men i forbindelse med den tiltagende vold har der været snesevis af tilfælde af pøbeloverfald, brandstiftelser og mishandling.“

Unge strømmer til „morskabskirken“

Under overskriften „Unge siger ja til ’morskabskirken’“ bragte den tyske avis Nassauische Neue Presse en artikel om den første ungdomsfestival arrangeret af den protestantiske kirke i Hessen og Nassau. Cirka 4400 deltog i festivalen, som varede fem dage. Programmet omfattede workshopper, gruppedrøftelser, natgudstjenester med stearinlys og sange samt masser af sportsaktiviteter, fester og levende musik. Avisen skriver: „Konventionel bibelundervisning og traditionelle gudstjenester var der slet ikke spor af blandt de 220 aktiviteter.“ En ungdomspræst var meget overrasket over „at nogle unge bad om at få et bibelkursus, der almindeligvis betragtes som noget tørt og kedeligt“. En teenager sagde: „Programmet har faktisk ikke så meget med kirken at gøre, men stemningen er god.“

Religion og krig

„De blodigste og farligste stridigheder i dag . . . er forbundet med religion,“ skriver avisen USA Today. De er også meget vanskelige at løse. „Diplomatiets konventionelle midler — eksempelvis villighed til at indgå kompromiser og at glemme gammelt nag — kan være vanskeligere at anvende når de kæmpende hver især hævder at Gud er på deres side,“ tilføjer avisen. „Det gælder selv når religion mere er et middel til at samle støtte end selve årsagen til en konflikt — som måske drejer sig om stridigheder angående landområder eller politisk magt, altså stridigheder af knap så åndelig karakter.“ Religiøse forskelle kan endog gøre det svært at få en midlertidig våbenhvile i stand. Som eksempel kan nævnes den nylige krig i Kosovo. Man overvejede at holde våbenhvile i påsken, men det kunne ikke gennemføres fordi datoerne for den katolske og græsk-ortodokse påske var forskellige. „Det endte med at der ikke blev nogen våbenhvile,“ siger USA Today.

Hiv/aids-epidemien er „ude af kontrol“

„I hele verden er 40 millioner mennesker smittet med hiv, og 20 millioner er døde af aids. Årligt bliver 750.000 børn født med hiv,“ skriver det britiske lægetidsskrift The Lancet. Alene i 2001 var der fem millioner nye tilfælde af hiv-infektion og tre millioner dødsfald som følge af aids. Ifølge Peter Piot, direktør for FN’s fælles program for bekæmpelse af hiv/aids, er epidemien „ude af kontrol“, men stadig i dens „tidlige stadier“. Han anslår at 70 millioner mennesker vil dø af aids inden for de næste 20 år. I nogle byer i de afrikanske lande syd for Sahara er mellem 30 og 50 procent af befolkningen hiv-positive. Da mange unge voksne dør af aids, frygter man at over 25 procent af arbejdsstyrken vil være gået tabt inden 2020. „Epidemiens virkning på børnene er det der får størst indflydelse på landets mulighed for et økonomisk opsving,“ siger The Lancet. I Zimbabwe „kan hvert femte barn forvente at miste i hvert fald den ene af deres forældre inden de når pubertetsalderen“.

Fordele ved amning

„Der findes simpelt hen ikke nogen bedre form for næring til nyfødte“ end modermælk, skriver neurokirurgen Sanjay Gupta i bladet Time. „Hospitalsindlæggelser samt ørebetændelse, diarré, udslæt, allergier og andre helbredsproblemer forekommer sjældnere hos brystbørn end hos flaskebørn.“ Det rapporteres også at amning beskytter mod luftvejssygdomme. En dansk undersøgelse konkluderer at „børn der blev ammet i 7-9 måneder efter fødselen, havde en højere intelligenskvotient som voksne end dem der blev ammet i to uger eller mindre“. The American Academy of Pediatrics anbefaler at børn bliver ammet i seks måneder eller, hvis det er muligt, et år eller mere. U.S.News & World Report siger: „Det viser sig at spædbørn ikke er de eneste som får gavn af amning.“ En undersøgelse foretaget blandt 150.000 kvinder i 30 lande viser at „for hvert år en kvinde ammer, sænkes risikoen for at hun får brystkræft med 4,3 procent“. Men „kun halvdelen af de amerikanske kvinder ammer, og de gør det gennemsnitlig kun i to-tre måneder“.

Et nært familieforhold kan forebygge mod stofmisbrug

En undersøgelse som er foretaget blandt teenagere i Storbritannien, Tyskland, Irland, Italien og Holland, „viser at kvaliteten af familielivet, eller snarere mangelen på samme for mange unges vedkommende, er den største medvirkende faktor til narkotikaproblemet i det vestlige samfund,“ siger forsker og børnepsykiater Paul McArdle fra Newcastle University i England. Londonavisen The Daily Telegraph skriver at kun 16,6 procent af de unge som boede sammen med begge forældre og havde et godt forhold til dem, især til deres mor, kom ud i stofmisbrug. Men når disse faktorer ikke var til stede, tog 42,3 procent af de unge stoffer. „Vi gør meget ud af gennem tv at fortælle børn om farerne ved stofmisbrug, og i skolerne gøres der mange tiltag for at forebygge mod det, men der er tilsyneladende ingen som har givet sig i kast med spørgsmålet om forældrenes ansvar,“ siger Paul McArdle. „Jeg tror at en effektiv forebyggelse mod stofmisbrug afhænger mere af familieforholdet end af noget andet.“