Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan bør vi bruge vores frie vilje?

Hvordan bør vi bruge vores frie vilje?

 Hvad siger Bibelen?

Hvordan bør vi bruge vores frie vilje?

GUD skabte mennesket med evnen til frit at træffe sine egne valg. Adam fik af Gud overdraget ansvaret for Edens have og skulle blandt andet vælge navne til dyrene. (1 Mosebog 2:15, 19) Og hvad der var endnu vigtigere: Adam og Eva skulle afgøre om de ville adlyde Gud eller ej. — 1 Mosebog 2:17, 18.

Siden dengang har mennesker truffet et utal af beslutninger, mange af dem gode, nogle uheldige, og andre direkte ondsindede. Nogle af menneskets ukloge beslutninger har givet katastrofale resultater. Alligevel har Gud aldrig blandet sig i menneskets frihed til at træffe sine egne valg. Som den kærlige Fader han er, tilbyder han os gennem Bibelen hjælp til at tage gode beslutninger. Han advarer os også om konsekvenserne af at træffe dårlige valg. Bibelen siger at man høster hvad man sår. — Galaterne 6:7.

Personlige beslutninger

I nogle anliggender udtrykker Gud meget tydeligt sin vilje og giver os detaljeret vejledning. Men Bibelen fastlægger ikke regler for alle vore personlige anliggender. I stedet giver den almen vejledning som tillader forskelle i smag og behag. Læg for eksempel mærke til hvad den siger om emnet adspredelser.

 Bibelen kalder Jehova „den lykkelige Gud“. (1 Timoteus 1:11) Hans ord omtaler „en tid til at le“ og „en tid til at danse omkring“. (Prædikeren 3:1, 4) Bibelen fortæller at kong David spillede musik til glæde for andre. (1 Samuel 16:16-18, 23) Jesus var gæst ved en bryllupsfest og bidrog til den ved at forvandle vand til vin. — Johannes 2:1-10.

Men Bibelen advarer meget passende: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) „Sjofel skæmten“ og umoralske handlinger støder Gud og kan ødelægge vort forhold til ham. (Efeserne 5:3-5) Når alkohol flyder ukontrolleret ved sammenkomster, kan det forårsage alvorlige problemer. (Ordsprogene 23:29-35; Esajas 5:11, 12) Jehova hader også vold. — Salme 11:5; Ordsprogene 3:31.

Disse skriftsteder hjælper os til at betragte adspredelser på samme måde som Gud. Inden den kristne beslutter hvad han skal gøre, vil han se på hvad Bibelen har at sige. Og naturligvis vil vi alle selv skulle tage konsekvenserne af vore valg, om de er gode eller dårlige. — Galaterne 6:7-10.

På samme måde opmuntres den kristne til at træffe kloge beslutninger i overensstemmelse med Bibelens principper når det gælder påklædning, ægteskab, forældreansvar og forretningssager. Det gælder også områder der ikke specifikt er nævnt i Bibelen, men hvor den enkelte ved hjælp af Bibelens principper kan træffe beslutninger på grundlag af sin samvittighed. (Romerne 2:14, 15) I alle den kristnes personlige beslutninger bør han følge denne rettesnor: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Korinther 10:31.

Når der skal træffes beslutninger, bør vi også tage hensyn til det gode råd om at ’passe vore egne sager’. (1 Thessaloniker 4:11) Kristne står ofte over for valget mellem flere forskellige muligheder som ikke er i konflikt med Guds vilje. I sådanne tilfælde kan to kristne træffe forskellige valg, og det ville mishage Gud hvis hans tjenere satte sig til doms over hinanden af den grund. (Jakob 4:11, 12) Bibelen giver dette vise råd: „Lad ingen af jer lide som . . . en der har travlt med andres sager.“ — 1 Peter 4:15.

Beslutningen om at tjene Gud

Bibelen understreger fordelene ved at adlyde Gud. Men Gud tvinger ikke folk til at tjene ham. Han indbyder derimod sine fornuftbegavede skabninger til at blive hans tilbedere. Bibelen siger for eksempel: „Gå ind, lad os tilbede, og lad os bøje os; lad os knæle for Jehova, der frembragte os.“ — Salme 95:6.

En sådan indbydelse blev givet til det gamle Israel. For mere end 3500 år siden stod Israels nation ved Sinaj Bjerg, og Gud gjorde disse flere millioner mennesker bekendt med retningslinjerne for den sande religion, som var nedfældet i Moseloven. De havde så valget: Ville de tjene Gud eller ej? Hvordan reagerede de? Som med én røst sagde de: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ (2 Mosebog 24:7) Beslutningen om at tjene Jehova var deres egen.

I det første århundrede påbegyndte Jesus forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 4:17; 24:14) Han tvang aldrig nogen til at tage dette arbejde op. Nej, han indbød venligt andre idet han sagde: ’Kom og følg mig.’ (Markus 2:14; 10:21) Mange tog imod hans indbydelse og begyndte at forkynde sammen med ham. (Lukas 10:1-9) Nogle valgte at forlade Jesus efter nogen tid. Judas valgte at forråde ham. (Johannes 6:66; Apostelgerninger 1:25) Senere lyttede mange til apostlene og blev disciple, ikke fordi de blev truet med sværd, men af egen fri vilje. De var „ret indstillet“ og „fik tro“. (Apostelgerninger 13:48; 17:34) Også i vor tid adlyder sande kristne villigt Guds ord og følger Jesu lære.

Det er tydeligt at Gud ønsker vi skal træffe vore egne valg. Derfor sørger han gennem Bibelen for vejledning som kan hjælpe os til at tage gode beslutninger. (Salme 25:12) Med hensyn til personlige beslutninger bør hver enkelt kristen omhyggeligt overveje de guddommelige principper. Kun på denne måde kan vi yde Gud en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. — Romerne 12:1.