Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor mange sanser har vi?

Hvor mange sanser har vi?

 Hvor mange sanser har vi?

„Vores interaktion med omgivelserne er så effektiv og ubesværet at det kan være svært at forstå de omfattende mekanismer som danner basis for selv den mest simple sansepåvirkning.“ — SENSORY EXOTICA — A WORLD BEYOND HUMAN EXPERIENCE.

FORESTIL dig at du cykler på en stille landevej. Mens du cykler, hjælper sanseorganer i dine ben dig til at træde i pedalerne med lige præcis det tryk der skal til. Din ligevægtssans holder dig i lodret stilling, dine næsebor indsnuser duftene, dine øjne ser det smukke landskab, og dine ører opfanger fuglenes kvidren. Pludselig bliver du tørstig, og ved hjælp af sansereceptorer i dine fingre tager du din vandflaske op til munden. Dine smagsløg og sansereceptorer for varme- og kuldepåvirkninger registrerer vandets smag og temperatur. Sansereceptorer i din hud og dem der er forbundet med din kropsbehåring, samt oplysninger fra dine øjne, fortæller dig hvor stærk brisen er, og hvor hurtigt du kører. Din hud registrerer også temperaturen og fugtigheden i luften, og din fornemmelse af tid giver dig en idé om hvor længe du har været ude at cykle. På et tidspunkt befaler indre sanser dig at hvile og at spise. Ja, livet er forbundet med en fantastisk mangfoldighed af sanser!

Kun fem sanser?

Hvor mange sanser bruger man under sådan en cykeltur? Er det kun de traditionelle fem: syn, hørelse, lugtesans, smagssans og følesans? Ifølge Encyclopædia Britannica blev disse fem sanser opregnet af den græske filosof Aristoteles, hvis „indflydelse har været så stor at mange i dag stadig omtaler de fem sanser som om der ikke var andre“.

Men opslagsværket siger at forskning alene i hudens følsomhed „har vist at mennesket har flere end fem sanser“. Hvordan kan det være? Visse funktioner som tidligere henregnedes til følesansen, bliver nu betragtet som en særskilt sans. Smertereceptorer, for eksempel, reagerer på og skelner mellem mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Andre  sansereceptorer registrerer kløe. Vidnesbyrd peger på at vi har mindst to former for trykreceptorer — en for let tryk og en anden for hårdt tryk. Legemet har desuden en række indre sanser. Hvad er deres funktion?

De indre sanser

De indre sanser registrerer ændringer der finder sted i legemet. De reagerer på ting som sult, tørst, træthed, indvendig smerte samt behovet for at trække vejret og at gå på toilettet. I samarbejde med vores biologiske ur får de indre sanser os til at føle os trætte ved dagens slutning og at få jetlag hvis vi har fløjet gennem flere tidszoner. Og da vi er i stand til at „opfatte“ tidens gang, mener nogle at vores fornemmelse af tid bør føjes til listen over vores sanser.

Vi har også en ligevægtssans, som er knyttet til det indre øre. Den reagerer på acceleration, rotation og gravitation. Og endelig har vi bevægelses- og muskelsansen, som hjælper os til at opfatte muskelspændinger og, selv med lukkede øjne, hvilken stilling kroppens lemmer befinder sig i.

Evnen til at sanse er naturligvis ikke begrænset til mennesker. Også dyr har en bred vifte af sanser, deriblandt visse forunderlige sanser som vi ikke har. Den næste artikel kommer ind på nogle af dem. Vi vil også se nærmere på mennesket og de specielle evner som gør at vi indtager en særstilling blandt alt levende på jorden.

[Ramme/illustrationer på side 4]

Den forunderlige følesans

Vores hænder har en særlig raffineret følesans. Ifølge tidsskriftet Smithsonian har forskere opdaget at hånden kan registrere en prik som kun er tre mikrometer høj. (Til sammenligning måler et menneskehår mellem 50 og 100 mikrometer i tværmål.) Men da forskerne „udskiftede prikken med en lille lap med en ru overflade, fandt de ud af at hånden kan registrere ruhed som måler blot 75 nanometer i højden“ — en nanometer er en tusindedel af en mikrometer! En så bemærkelsesværdig følsomhed skyldes at der i hver fingerspids findes cirka 2000 følereceptorer.

Følesansen har også stor betydning for vores helbred og velbefindende. „Kærtegn udløser hormoner som kan lindre smerte og klare hjernen,“ siger U.S.News & World Report. Nogle mener at børn som ikke får kærtegn, bliver hæmmet i deres vækst.

[Kildeangivelser på side 3]

Øje: The Complete Encyclopedia of Illustration/J.G. Heck; øre og indre øre: © 1997 Visual Language; hånd: The Anatomy of Humane Bodies, med modeltegninger udført af nogle af de største mestre i Europa . . . Oxford, 1698, William Cowper