Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode råd til den gravide

Gode råd til den gravide

 Gode råd til den gravide

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I MEXICO

IFØLGE FN’s Befolkningsfond er der hvert år mere end en halv million kvinder som dør i forbindelse med deres graviditet. Desuden oplyser FN’s Børnefond (UNICEF) at der årligt opstår alvorlige komplikationer hos godt 60 millioner gravide, og at næsten en tredjedel af disse får infektioner eller skader for livet. I udviklingslandene er mange kvinder fanget i en ond cirkel af opslidende graviditeter og fødsler som efterlader dem syge og udbrændte. Ja, en graviditet kan give problemer — eller endda være forbundet med fare. Er der noget en kvinde kan gøre for at hendes graviditet kan forløbe mere sikkert?

Inden graviditeten

Planlægning. Det er en god idé at manden og hustruen taler om hvor mange børn de vil have. I udviklingslandene er det almindeligt at se kvinder med små børn amme en baby — samtidig med at de venter den næste. Af hensyn til kvinden er det nødvendigt med omhyggelig planlægning. Der bør gå en passende tid mellem graviditeterne sådan at hun har mulighed for at komme til kræfter efter fødselen.

Den rigtige ernæring. En kvinde som har været udsat for eller har indtaget skadelige stoffer, har, ifølge organisationen Positive Outcomes in Pregnancy, brug for mindst fire måneder til at komme sig og opbygge et depot af vitaminer og mineraler som både hun og barnet har brug for. Risikoen for at barnet får en neuralrørsdefekt, som for eksempel rygmarvsbrok, bliver reduceret betydeligt hvis den gravide i forvejen har sørget for at få tilstrækkeligt med folsyre. Da fosterets neuralrør lukker sig på et tidspunkt mellem den 24. og 28. dag efter undfangelsen — ofte før kvinden er klar over at hun er gravid — har nogle kvinder der planlægger at blive gravide, taget folsyre.

Et andet vigtigt næringsstof er jern. En gravid kvinde har brug for dobbelt så meget jern som normalt. Hvis hendes jerndepot ikke er stort nok — hvilket gælder mange kvinder i udviklingslandene — kan hun få jernmangelanæmi. Denne tilstand kan forværres af gentagne graviditeter, da kvinden som regel ikke  når at opbygge sit jerndepot inden hun igen bliver gravid. *

Alder. Risikoen for at gravide piger under 16 år dør, er 60 procent større end for gravide kvinder i tyverne. På den anden side er der større risiko for at kvinder over 35 føder børn med abnormiteter som for eksempel Downs syndrom. Kvinder der er meget unge, eller kvinder der er ud over den alder hvor man normalt føder, er mere tilbøjelige til at få svangerskabsforgiftning. Det kan medføre symptomer såsom væskeansamlinger, for højt blodtryk efter 20. graviditetsuge og et for højt indhold af proteiner i urinen — og kan bringe både moderens og barnets liv i fare.

Infektioner. Har man inden graviditeten infektioner i urinveje, livmoderhals og skede, eller i mave og tarm, kan infektionerne forværres under graviditeten og øge risikoen for svangerskabsforgiftning eller en for tidlig fødsel. Enhver infektion behandles bedst inden svangerskabet.

Læge- og jordemodertilsyn

Graviditetsundersøgelser. Hvis moderen regelmæssigt går til kontrol hos læge og jordemoder under graviditeten, mindskes risikoen for at hun dør i forbindelse med fødselen. Selv i lande hvor det ikke er muligt at gå til regelmæssige graviditetsundersøgelser på klinikker og hospitaler, kan man måske få hjælp fra erfarne jordemødre.

Er man under tilsyn på en klinik, er veluddannet personale parat til at gribe ind i situationer der kræver særlig behandling. Det kunne være i forbindelse med flerfoldsgraviditet, for højt blodtryk, problemer med hjerte og nyrer samt sukkersyge. I nogle lande giver man den gravide en stivkrampevaccination for at forebygge at den nyfødte får stivkrampe. Kvinden kan også blive testet for gruppe B-streptokokker mellem den 26. og 28. graviditetsuge. Hvis disse bakterier er i tyktarmen, kan de smitte barnet under fødselen.

Det er vigtigt at den vordende mor er forberedt på at give lægerne alle nødvendige oplysninger, deriblandt sin sygehistorie. Hun skal også føle sig fri til at stille spørgsmål. Hun må øjeblikkelig søge læge hvis hun begynder at bløde fra livmoderen, får en pludselig væskeansamling i ansigt, fingre og ankler, en stærk, vedvarende hovedpine, pludselig synssvækkelse eller sløret syn, stærke mavesmerter, voldsomme vedvarende opkastninger eller kuldegysninger og feber. Hun må også søge hjælp hvis fosterbevægelserne bliver meget svage eller meget kraftige, hvis fostervandet går, eller hvis vandladningen er smertefuld eller mangelfuld.

Alkohol og stoffer. En mors brug af alkohol og stoffer (herunder tobak) øger barnets risiko for mental retardering, misdannelser eller ligefrem adfærdsvanskeligheder. Man har set abstinenssymptomer hos nyfødte hvis mødre var narkomaner. Nogle mener at et glas vin i ny og næ ikke skader, men de fleste specialister på området anbefaler at man fuldstændig afholder sig fra alkoholiske drikke under graviditeten. Gravide bør heller ikke udsætte sig selv for passiv rygning.

Medicin. Der bør ikke tages medicin medmindre den er ordineret af en læge som er klar over at kvinden er gravid, og som omhyggeligt har vurderet eventuelle risici. Visse vitamintilskud kan også være skadelige. Eksempelvis kan en for stor mængde A-vitamin forårsage misdannelser hos fosteret.

Vægtforøgelse. En gravid kvinde må ikke gå til yderligheder. Spiser man for lidt, er der ifølge Krause’s Food, Nutrition and Diet Therapy risiko for at den nyfødte vil veje for lidt og måske dø; ja, risikoen er 40 gange større end for én med normal fødselsvægt. Hvis man på den anden side spiser for to, kan man let blive overvægtig. En passende vægtforøgelse — der som regel kan konstateres fra og med fjerde graviditetsmåned — indikerer at den gravide spiser  hvad hun skal, i forhold til det hun har brug for nu. *

Hygiejne og andre hensyn. Man kan gå i bad som man plejer, men udskylning af skeden bør undgås. Den gravide bør undgå kontakt med enhver som har en virusinfektion, eksempelvis røde hunde. For ikke at pådrage sig toksoplasmose må hun omhyggeligt undgå at spise mad der ikke er gennemstegt, samt at røre ved katteekskrementer. Almindelig hygiejne, som det at vaske hænder og rengøre madvarer før de tilberedes, er også vigtig. Normalt udgør det seksuelle samliv ingen risiko, undtagen i de sidste uger af graviditeten eller i tilfælde af blødning eller kramper. Kvinder som tidligere har haft spontane aborter, bør tale med lægen.

En vellykket fødsel

En kvinde som passer på sig selv under graviditeten, er mindre udsat for at få komplikationer omkring fødselen. Hun må planlægge om hun skal føde hjemme eller på et hospital. Til en vis grad må hun vide hvad hun kan forvente, og hvordan hun kan samarbejde med en kvalificeret jordemoder eller læge — som til gengæld kender hendes informerede valg, hvis der er valgmuligheder. Det gælder i spørgsmål om fødestilling, bedøvelse, klip i mellemkødet samt brug af fødselstang og elektronisk fødselsovervågning. Hun må også have klarhed over hvilket hospital eller hvilken klinik der kan tage imod hende hvis der skulle opstå problemer under en hjemmefødsel, og hvad lægen helt præcist vil gøre hvis hun lider et stort blodtab. Da blødning i forbindelse med fødsler er årsag til mange dødsfald, må bloderstatningsmidler holdes parat hvis hun ikke ønsker blodtransfusion. Det må også være planlagt hvad der skal gøres hvis det bliver aktuelt med kejsersnit.

Bibelen siger at børn er en gave fra Gud, en „arv“. (Salme 127:3) Jo mere en kvinde véd om sit svangerskab, jo bedre er hun stillet. Ved at passe på sig selv både før og under graviditeten og ved at have taget stilling til hvor og hvordan fødselen skal foregå, har den vordende mor gjort hvad hun kan for at graviditeten kan forløbe normalt.

[Fodnoter]

^ par. 7 Fødemidler der indeholder folsyre og jern, er blandt andet bælgfrugter og grønne, bladrige grøntsager, nødder og kornprodukter. Jern fra kosten optages lettere hvis man kombinerer den med C-vitaminer, som for eksempel fra frisk frugt.

^ par. 16 En vægtstigning på 9-12 kilo anbefales såfremt kvinden i begyndelsen af graviditeten har haft en normal vægt. Men teenagere og underernærede kvinder bør tage 12-15 kilo på, og det anbefales at overvægtige nøjes med at tage 7-9 kilo på.

[Ramme på side 14]

HVAD GRAVIDE MÅ VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ

● Det er vigtigt at kosten består af frugt og grøntsager (især de mørkegrønne, orange og røde), bælgfrugter (som bønner, sojabønner, linser og kikærter) og kornprodukter (for eksempel hvede, byg, havre og majs — fortrinsvis fuldkornsprodukter). Det er også vigtigt at få animalske produkter (som fisk, fjerkræ, oksekød, æg, ost og mælk — helst skummetmælk). Fedt, sukker og salt bør kun indtages i moderate mængder. Den gravide bør drikke masser af vand og undgå drikkevarer der indeholder koffein, samt fødevarer der indeholder konserveringsmidler og tilsætningsstoffer (som kunstige farve- og smagsstoffer). Tøjstivelse, ler og andre stoffer der ikke er beregnet til føde, kan forårsage fejlernæring og forgiftning.

● Vær opmærksom på farer fra miljøet, som for eksempel røntgenstråler og farlige kemikalier. Begræns brugen af spray i husholdningen samt andre rengøringsmidler. Undgå at få det for varmt, eksempelvis ved høj temperatur eller overdreven motion. Undgå at overanstrenge dig og at stå for længe. Sørg for at sikkerhedsselen er anbragt korrekt.