Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Le højt, og få et bedre helbred!

Det liver op på ens hverdag når man kan slå en høj latter op. Men det er ikke alt. Ifølge nogle japanske læger kan latter også bringe det endokrine system samt nerve- og immunsystemet i balance og stabilisere hjerterytmen og vejrtrækningen. Desuden kan gigtpatienter føle lindring ved at le. Latter stimulerer det sympatiske nervesystem, og det øger hjerneaktiviteten og blodtilstrømningen til musklerne. Vi træner også musklerne når vi skrupgriner. Avisen IHT Asahi Shimbun har omtalt en undersøgelse der viste at en person som lo, spændte sine mavemuskler „lige så meget som man gør i forbindelse med mavebøjninger“. Michio Tanaka, en psykiater i Osaka, roser latterens gavnlige virkninger i høje toner. „At le er som at tage et effektivt medikament der ingen bivirkninger har,“ siger han.

 Dyr der kurerer sig selv

„Et voksende antal etologer (som studerer dyrs adfærd) mener at vilde dyr er i stand til og faktisk gør noget for at behandle deres egne sygdomme,“ skriver tidsskriftet The Economist. I Tanzania kurerer chimpanser sig selv for indvoldsorm ved at æde plantemarv der indeholder stoffer som dræber ormene. Og over alt i Afrika æder chimpanser blade som er dækket af mikroskopiske kroge der renser tarmene for orm. Araer som indtager frø der indeholder giftige alkaloider, æder også jord, der åbenbart afgifter deres farlige kost. Brune bjørne i Alaska, canadiske snegæs og ulve æder planter for at komme af med indvoldsparasitter. Blodprøver fra en række vilde dyr viser at mange har overlevet alvorlige virus- og bakterieinfektioner som ofte er dødelige for dyr i fangenskab. „Sådanne undersøgelser,“ skriver tidsskriftet, „kunne tyde på at vilde dyr, i modsætning til dyr i fangenskab, kan gøre noget for at holde sig sunde.“

Den hyppigste dødsårsag

„Aids vil overskygge den sorte død og blive den værste pandemi i historien,“ oplyser bladet New Scientist. „Da den sorte død i det 14. århundrede fejede hen over Europa og Asien, kostede den cirka 40 millioner menneskeliv. Nu, næsten 700 år senere, gentager historien sig.“ Ifølge British Medical Journal vil 65 millioner have mistet livet på grund af hiv i slutningen af dette årti. I dag er flere ramt af tuberkulose og malaria end af aids, men efter nogles mening er de to førstnævnte sygdomme ikke skyld i lige så store økonomiske og sociale skadevirkninger som aids.

Forældre og teenagere

Ifølge en artikel i Londonavisen The Times tager forældre i langt højere grad følelsesmæssig og psykisk skade af konflikter i familien end deres teenagebørn. Artiklen fraråder forældre „der frygter at såre de sarte følelser hos deres teenagere, at gå på listesko når de omgås dem“. I stedet „skal forældrene beskytte sig selv . . . ved at være mere bestemte i deres opdragelse“. Professor Laurence Steinberg, som er ungdomsforsker ved Temple University i den amerikanske stat Pennsylvania, siger at børn er meget mere robuste end folk tror. Han har i over ti år udspurgt tusinder af forældre og siger i den forbindelse: „Forældre med autoritet er kærlige og engagerede, men de gør også klart hvad de forventer af deres børn, og opstiller grænser og retningslinjer som de konsekvent sørger for bliver overholdt.“ Unge der kommer fra sådanne hjem, klarer sig bedre, og det er derfor mindre sandsynligt at de får en samfundsskadelig adfærd og begår kriminalitet, siger artiklen.

Vi har behov for kropskontakt

„Vi har lige så meget behov for berøring som vi har for sollys, vand og føde,“ oplyser det polske ugemagasin Polityka. Under huden har vi et netværk af sanseorganer som er følsomme over for forskellige berøringer. Når nogen rører ved os, „bliver det opfattet og registreret af hjernen, som måske vil omsætte berøringen til et smil, et bedre humør eller en anden positiv reaktion“. Børn har et særligt behov for fysisk kontakt, især når de er små. Desværre rører mange forældre kun ved deres børn når de giver dem tøj på, vasker dem eller giver dem mad. Men talrige undersøgelser har vist at de børn som bliver omfavnet, krammet, kysset og kærtegnet, får et bedre helbred og bliver mere intelligente end de børn som bliver „holdt på afstand,“ skriver magasinet.

Verdens søer er truet

„Der er ingen sø tilbage på kloden som ikke allerede er blevet påvirket af menneskers aktiviteter,“ siger William Cosgrove, vicepræsident for miljøorganisationen World Water Council. „Vi er ved at ødelægge søerne, og det kan blive katastrofalt for de lokalsamfund der er afhængige af dem.“ Forureningen kommer fra industrien, landbruget og spildevandet, og selv om søerne ser uberørte ud, kan de allerede have taget skade, siger William Cosgrove og tilføjer: „Pludselig sker der noget — det kan være en ændring af vandets temperatur — og lige med ét er søen fuldstændig forandret. Når først processen begynder, er det svært at stoppe den igen.“ Et eksempel på dette er Victoriasøen, Afrikas største sø. I de sidste tyve år er adskillige fiskearter i søen døde på grund af forurening fra blandt andet ubehandlet spildevand. Søen Tai Hu i Kina er også alvorligt truet. „Eksperter siger at den er så stærkt forurenet at man næsten kan gå på den,“ lyder det i en udtalelse fra World Water Council. Nyhedsbureauet Reuters meddeler at cirka 90 procent af det ferskvand mennesker bruger, er vand fra søer.

„Oh, hjerte så fuldt, men hoved så tomt“

Der er efterspørgsel efter kærlighedsbreve som er forfattet af professionelle brevskrivere, oplyser det tyske ugemagasin Die Woche. Hvis man har problemer med at sætte ord på sine følelser, kan man hente hjælp hos flere ghostwritere (personer som mod betaling skriver for en anden i hvis navn det publiceres.) De tilbyder deres tjenester for et honorar. Brevets indhold kan være lidenskabeligt eller ret sagligt, alt efter hvad kunden ønsker. Det er også muligt at købe digte for en ikke nærmere fastsat pris. Forfatterne til disse kærlighedserklæringer har vidt forskellige forudsætninger. Flere af ghostwriterne er professionelle forfattere og journalister, andre skriver kærlighedsbreve på amatørbasis. Der er endda mulighed for over internettet at udfylde et spørgeskema, hvorefter man får et computerfremstillet brev. Uanset hvad, er der ingen garanti for at det virker. En kunde har en kæreste som han i tre år med hjælp fra en ghostwriter „har friet til med sukkersøde ord“, men hun siger stadig væk nej hver gang han bejler til hende.

Fitness giver færre sygedage

Ifølge en undersøgelse foretaget af den finske fitnessforening kan man begrænse sygedage ved hjælp af motion. Mange arbejdsgivere i Finland gør brug af denne viden for at holde antallet af sygedage nede. „Halvdelen af de erhvervsaktive finner er ansat i firmaer som tilbyder træningsprogrammer,“ oplyser Finnfacts, en publikation der udgives af det finske industri- og arbejdsgiverforbund. „Der findes virksomheder som afholder kurser i at holde op med at ryge og i at slanke sig, og som har oprettet forskellige fitnessgrupper.“ Finske virksomheder investerer over 500 millioner kroner om året i sådanne aktiviteter, for de er klar over at det i høj grad kan betale sig for dem at få nedsat sygefraværet.

Pas på din ryg!

„Overvægt, en dårlig holdning og utilstrækkelig motion kan svække rygsøjlen,“ oplyser den spanske avis El País Semanal. Man anslår at 80 procent af befolkningen i de industrialiserede lande på et tidspunkt i livet vil få problemer med ryggen. En spansk klinik, Clínica Kovacs, har specialiseret sig i rygproblemer, og den anbefaler at man skal lære at ændre kropsholdning for at undgå eller dulme rygsmerter. Klinikken giver følgende enkle råd: Sov på siden med rygsøjlen lige. Støt ryggen mod stolens ryglæn når du sidder ned. Slap af i skuldrene når du sidder ved en computer. Bøj knæene, og ikke ryggen, hvis du må bukke dig ned. Og hvis du er tvunget til at stå op i længere tid, så flyt vægten over på det ene ben mens du hviler foden på en stol eller et trin.