Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

„Verdens mindste“

„Verdens mindste firben“ er kun 2 centimeter langt og er blevet fundet i Jaragua National Park i Den Dominikanske Republik. „Det der udgør den største trussel for den, er udtørring, for den har et anseligt overfladeareal i forhold til dens størrelse,“ skriver Londonavisen The Times. „Dyret er ikke kun det mindste blandt firben, men også det mindste blandt amnioterne, en gruppe der omfatter samtlige 23.000 arter af krybdyr, fugle og pattedyr.“ Den eneste der kan konkurrere med den, er et firben der lever på de nærliggende Britiske Jomfruøer. Avisen tilføjer: „Caribien har også verdens mindste fugl, humlebikolibrien, der måler 5 centimeter, og den tyndeste slange, hørende til familien af falske ormeslanger, som ville kunne krybe igennem en blyant hvis man fjernede stiften.“

 Spåmænd ramte helt ved siden af

„For spåmændene og deres fagfæller astrologerne og de clairvoyante var året 2001 endnu en stor fiasko,“ oplyser den tyske avis Süddeutsche Zeitung. I Tysklands forum for paravidenskab nåede eksperter til den konklusion efter at have evalueret forudsigelserne for 2001. Ingen af de spiritistiske medier forudså for eksempel terrorangrebet den 11. september, krigen i Afghanistan eller lavkonjunkturen i Tyskland. De var tværtimod ret optimistiske med hensyn til fremtiden. En af de clairvoyante var så dristig at spå at verden ville træde ind i „en periode med fred“ i 2001. Det er muligt at mennesker har ret i nogle af deres forudsigelser af fremtiden, men det er umuligt på forhånd at vide hvilke af dem de har ret i, siger avisen. Den tilføjer: „Til gengæld er der meget der tyder på at det er såre menneskeligt at fejle.“

Landminevanviddet

„Der ligger mere end 110 [millioner] landminer begravet i jorden rundt omkring på kloden. At fjerne dem vil koste 33 [milliarder] dollars, og med den nuværende minerydningshastighed vil det tage 1100 år,“ skriver den engelske avis The Guardian. „Udlægningen af miner foregår 25 gange hurtigere end rydningen,“ og siden 1975 har minerne været skyld i at over en million mennesker er blevet lemlæstet eller dræbt — deriblandt 300.000 børn. Halvdelen af alle voksne og over halvdelen af alle børn der træder på en mine, dør inden de når hospitalet. „Soldater er berygtede for at være upålidelige når de gør optegnelser eller ajourfører notater vedrørende minernes placering,“ tilføjer avisen, og mange miner „bliver simpelt hen skyllet fri af jorden og ender et andet sted, ofte på et område der førhen var fri for landminer“. Mens den internationale handel med landminer praktisk talt er ophørt, ligger der stadig 230-245 millioner landminer på våbenlagre rundt om i verden. Ifølge organisationen Den Internationale Kampagne mod Landminer er der 15 stater og cirka 30 terroristorganisationer og guerillagrupper som fortsat bruger dem.

Katastrofe for monark-sommerfuglen

Et heftigt regnvejr i januar efterfulgt af streng kulde har ødelagt de to største kolonier af monark-sommerfugle i Mexico. Ifølge The New York Times vurderer forskere at „74 procent af monarkerne i kolonien i Sierra Chincua og 80 procent af kolonien i Rosario er omkommet. Sammen med et par mindre kolonier . . . udgør sommerfuglene fra disse store kolonier hele den avledygtige bestand af monarker i Canada og det østlige USA.“ Mellem 220 og 270 millioner sommerfugle frøs ihjel så de faldt ned fra deres hvilesteder i træerne og dækkede jorden i et lag der nogle steder var mere end 30 centimeter tykt. Forskerne mener ikke at arten er truet efter dette tab, men de siger at det reducerede antal gør monarkerne mere sårbare over for sygdom og klimapåvirkning. Monarkerne er kendt for hvert forår at drage fra Mexico mod nord i bemærkelsesværdigt store flokke. I det sydlige USA lægger de æg, som udvikler sig til sommerfugle, der også tager på træk, og i begyndelsen af sommeren når de helt op til Canada.

„Korrekt og dog poetisk“

Bibelen er „mindre fiktiv og mere saglig end først antaget,“ skriver det franske naturtidsskrift Terre sauvage. Naturforskere der arbejder i Israel, har konstateret at Bibelen, selv om det er en religiøs bog, indeholder „nøjagtige og korrekte iagttagelser vedrørende dyrelivet“. Artiklen nævner at „Salmerne og Ordsprogene er værdifulde kilder til information“ for naturforskere, og tilføjer: „Jobs Bog . . . kommer med en korrekt og dog poetisk skildring af stenbukkens drægtighed og af vildæselets og flodhestens naturlige levested.“

’Et umage par’

„Man skulle tro at bekendtskabet mellem en hunløve og en oryxantilopes kalv ville blive både kort og dødeligt for sidstnævnte,“ skriver tidsskriftet The Economist. Ikke desto mindre viser fotografiet der ledsager artiklen, en hunløve og en antilopekalv der ligger fredeligt ved siden af hinanden. Artiklen fortsætter: „Dette umage par, som blev opdaget i Samburu vildtreservat i Kenya den 21. december, blev fulgt og filmet . . . af to dyrefotografer — lige til en anden løve dræbte kalven den 6. januar.“ Var det et tilfælde af „prægning“, hvor en surrogatmor tager et andet dyr til sig som sit eget kort efter at have født? Det tyder det ikke på, oplyser tidsskriftet. „Det usædvanlige ved dette tilfælde er at oryxantilopens mor stadig var i live og gav die, og at hunløven var ung og ikke viste tegn på nogen sinde at have fået unger.“ Desuden „var det hunløven der fulgte kalven (for eksempel når den gik tilbage til sin mor for at die), og ikke omvendt“. Artiklen slutter: „Hvorfor hun ville adoptere et dyr der i stedet burde have udløst signalet: ’Værsgo og spis!’, er en gåde.“

Forladte kæledyr

„Australierne er den befolkningsgruppe i verden der ejer flest kæledyr pr. indbygger,“ siger Hugh Wirth, der er formand for den australske dyreværnsforening The Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals. Avisen The Australian oplyser dog at „135.000 kæledyr blev forladt i finansåret 2000-2001“, og at „næsten 60 procent af disse dyr blev aflivet“. En af grundene til at så mange dyr bliver forladt, er at folk fortsat vælger de forkerte typer dyr, deres forhold taget i betragtning. Forældre bliver ved med at begå den fejl at købe brugshunde til deres børn. Det er hunde der behøver en masse afretning, motion og pleje — og som ofte bider. Om dét at vælge kæledyr skriver avisen: „Lad dig ikke dominere af dine følelser. Tænk på hvor meget plads du har, og overvej dine familieforhold og din økonomiske situation. Vent ikke for længe med at gå til træning med din hund. Jo længere du udsætter det, jo mere indgroet kan hundens dårlige vaner blive. Husk at købet af et dyr er en disposition med langsigtede konsekvenser.“

Usund luft i nye biler

„Forskere . . . har fundet høje koncentrationer af giftige dampe i nye motorkøretøjer i mindst et halvt år efter at bilerne havde forladt forhandleren,“ hedder det fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation i Australien. Blandt de giftige dampe i nye biler er benzen, acetone, ethylbenzen, n-hexan, toluen og xylener — der alle kan udgøre en sundhedsfare for mennesker. Bilister der indånder disse kemikalier, kan få hovedpine, koncentrationsbesvær, irritationer i øjne, næse og hals og blive døsige. Ifølge Steve Brown, der leder organisationens forskning i kontrol af luftkvaliteten, „kan man ved at sidde i en bil udsætte sig selv for mængder af giftige dampe der langt overstiger de grænseværdier der er fastlagt af Australiens råd for sundhed og medicinsk forskning“. Steve Brown anbefaler ejere af nye biler at de for at mindske den potentielle fare „bør sikre sig at der i mindst et halvt år efter bilkøbet kommer rigeligt med frisk luft ind i køretøjet under kørselen“.