Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et tilflugtssted for bibeltrykkere

Et tilflugtssted for bibeltrykkere

 Et tilflugtssted for bibeltrykkere

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BELGIEN

For næsten 500 år siden blev nogle af de første hele udgaver af Bibelen trykt i Antwerpen i Belgien. Hvad fik bibeltrykkere til at søge til Antwerpen? Hvilke farer udsatte de sig for ved at fremstille bibler? For at få svar på disse spørgsmål skal vi tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede.

ANTWERPEN ligger ved floden Schelde 90 kilometer sydøst for Nordsøkysten. I 1500-tallet, det man kunne kalde Antwerpens guldalder, oplevede byen et hidtil uset økonomisk opsving. Den voksede sig hurtigt stor og blev Europas største havneby og en af de få byer i Vesteuropa der havde over 100.000 indbyggere.

Antwerpens vækst tiltrak købmænd fra hele Europa. Dét og den stigende velstand var medvirkende til at myndighederne i Antwerpen blev mere tolerante i deres holdning og tillod at byen blev arnested for nye idéer. Den fordomsfri atmosfære tiltrak bogtrykkere, der følte at det var sikkert at trykke og udbrede nye idéer her. Inden længe var det 16. århundredes Antwerpen derfor blevet hjemsted for 271 trykkere, forlæggere og boghandlere. Datidens embedsmænd beskrev med stolthed deres by som „et tilflugtssted og center for alle kunstarter, videnskabsgrene, nationer og dyder“.

Bøger og munke brændt på bålet

Nogle af de nye idéer der blev trykt og udbredt, stammede fra Martin Luther (1483-1546), den centrale skikkelse i den  reformation der førte til dannelsen af de protestantiske kirkesamfund. Allerede seks måneder efter reformationens begyndelse forelå Luthers værker i Antwerpens boghandeler. Som man kunne forvente, huede det ikke den katolske kirke. På kirkens opfordring foretog man i juli 1521 en offentlig afbrænding i Antwerpen af 400 såkaldt kætterske bøger. Et par år senere blev to af Antwerpens augustinermunke som gik ind for Luthers tanker, brændt levende på bålet.

Disse overgreb kunne dog ikke standse en gruppe dristige bogtrykkere i Antwerpen. Deres modige indsats har i høj grad medvirket til at gøre Bibelen tilgængelig for det jævne folk. Hvem var nogle af dem?

Fra trykker til martyr

Adriaen van Berghen, der var trykker og boghandler, blev i 1522 sat i gabestokken for at have solgt lutherske bøger og fik kort efter en fængselsdom. Han blev benådet, men vendte straks tilbage til sit arbejde. Atter begyndte han at trykke — denne gang en hollandsk deloversættelse af Luthers „Nye Testamente“. Den blev udgivet i 1523, kun et år efter at Luthers „Nye Testamente“ første gang var blevet udgivet på tysk.

Men i 1542 blev van Berghen igen arresteret da man fandt en stor mængde forbudte bøger i hans hjem i Delft i Holland. Først gav en dommer ham en mild straf — to timer på skafottet med „nogle af de forbudte bøger om halsen“. Men senere blev van Berghens dom ændret til dødsstraf, og den heltemodige bogtrykker blev halshugget med et sværd.

En marginalnote kostede ham livet

Datidens mest produktive trykker af hollandske bibler var Jacob van Liesvelt. Han fremstillede i alt 18 bibeludgaver på hollandsk. I 1526 trykkede han en komplet hollandsk bibel. Det var fire år før den første komplette trykte bibel på fransk så dagens lys, og ni år før den første komplette trykte bibel på engelsk blev udgivet! Van Liesvelts bibel baserede sig hovedsagelig på Luthers endnu ufærdige tyske bibel.

Van Liesvelts endelige hollandske udgave, fra 1542, var forsynet med træsnit og nye marginalnoter. For eksempel havde den ud for Mattæus 4:3 et træsnit der skildrede Djævelen som en skægget munk med rosenkrans og gedebukkeben. Det var dog især marginalnoterne der vakte den katolske kirkes vrede. En af noterne — som lød „Frelsen kommer gennem Jesus Kristus alene“ — blev brugt som grundlag for van Liesvelts dødsdom. Selv om van Liesvelt påpegede at hans bibel var blevet trykt med det kirkelige imprimatur Cum gratia et privilegio, blev han halshugget i Antwerpen i 1545.

Først anerkendt, senere forbudt

I samme periode var den kendte katolske humanist Jacques Lefèvre d’Étaples i Frankrig  travlt optaget af at oversætte Bibelen fra latin til fransk, idet han rådførte sig med den græske grundtekst. Lefévre d’Étaples ønskede at gøre Bibelen tilgængelig for menigmand. Han skrev: „Den tid kommer da den rene lære om Kristus bliver forkyndt uden sammenblanding med menneskers overleveringer, modsat hvad der er tilfældet nu.“ I 1523 udgav han en fransk oversættelse af „Det nye Testamente“ i Paris. Men teologerne ved det ansete Sorbonne-universitet forkastede hans oversættelse fordi den var oversat til folkesprog. Det fik Lefévre d’Étaples til at forlade Paris og tage til Strasbourg i det nordøstlige Frankrig.

Teologernes modstand førte desuden til at trykkere i Frankrig ikke længere turde fremstille bibler på fransk. Hvor kunne Lefévre d’Étaples nu få trykt sin bibel? Et oplagt sted var Antwerpen. Hans bibeludgave af 1530, der blev trykt i Antwerpen af Merten de Keyser, var den første franske oversættelse af Bibelen i ét bind. Interessant nok trykkede Keyser denne oversættelse med accept fra det katolske Louvain-universitet, Belgiens ældste universitet, og med kejseren af Det Hellige Romerske Rige Karl V’s personlige godkendelse! Alligevel blev Lefévre d’Étaples’ oversættelse i 1546 føjet til listen over bøger som var forbudt for katolske læsere.

„Biskoppen fik bøgerne . . . Tyndale fik pengene“

I England havde den ordinerede præst William Tyndale i samme periode planer om at oversætte Bibelen til engelsk. Det blev imidlertid afslået af Londons biskop, Cuthbert Tunstall. Da Tyndale fandt ud af at han ikke kunne oversætte Bibelen i England, flygtede han til Tyskland. I februar 1526 lykkedes det ham endelig at få trykt sin første engelske oversættelse af „Det nye Testamente“. Inden der var gået en måned, dukkede de første eksemplarer af oversættelsen op i England.

Biskop Tunstall var dog stadig besluttet på at forhindre det jævne folk i at læse Bibelen. Han brændte derfor hvert eneste eksemplar af Tyndales oversættelse han kunne finde. Men der blev ved med at være nogle i omløb. Gennem en købmand ved navn Packington tilbød biskoppen derfor at købe hele Tyndales oplag af bibler før de blev bragt til England. Den var Tyndale med på, og de indkomne penge brugte han på at forbedre sin oversættelse og få den trykt i en revideret udgave. „Sådan blev det,“ siger en af datidens skribenter. „Biskoppen fik bøgerne, Packington fik takken, og Tyndale fik pengene.“ På den måde finansierede  Londons biskop intetanende Tyndales oversættelse af Bibelen.

Tyndales Antwerpen-forbindelse

Selv efter at biskoppen havde opkøbt og brændt alle disse bibler, fortsatte Tyndales „Nye Testamente“ med at strømme ind i England. Hvordan gik det til? To modige trykkere i Antwerpen, Hans og Christopher van Ruremond, havde fremstillet flere hemmelige udgaver af Tyndales „Nye Testamente“. Til trods for at biblerne indeholdt mange trykfejl, var folk i England mere end villige til at købe dem.

Men i 1528 blev Hans van Ruremond fængslet i London for at have trykt 1500 eksemplarer af Tyndales „Nye Testamente“ og indført 500 eksemplarer i England. Han døde sandsynligvis i et engelsk fængsel. I 1531 blev hans bror Christopher ligeledes fængslet i England for at have solgt „Det nye Testamente“. Han endte formentlig også sine dage i et fængsel.

„Kronen på Tyndales værk“ — trykt i Antwerpen

I årene fra 1529 til 1535 tilbragte Tyndale det meste af sin tid i Antwerpen, hvor forholdene var mere befordrende for hans arbejde. Her trykkede Merten de Keyser i 1530 Tyndales oversættelse af Mosebøgerne, hvori navnet Jehova forekom for første gang på engelsk.

I maj 1535 blev Tyndale arresteret i Antwerpen. Mens han vansmægtede i fængselet, fuldførte en af hans elever, Miles Coverdale, Tyndales oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Den 6. oktober 1536 blev Tyndale bundet til en pæl, stranguleret og brændt i Vilvoorde i Belgien. Hans sidste ord lød: „Herre, luk øjnene op på Englands konge!“

Arven efter Tyndale

Kort efter Tyndales henrettelse godkendte kong Henrik VIII af England en bibeloversættelse til kirkebrug. Den var fremstillet af Matthias Crom, endnu en trykker fra Antwerpen. Denne bibel, der almindeligvis kaldes „Matthew’s Bible“ (opkaldt efter Thomas Matthew), bestod hovedsagelig af Tyndales oversættelse. * Ironisk nok gjorde biskopperne nu brug af en oversættelse som de fem år tidligere havde brændt — og som havde kostet Tyndale livet!

Det meste af Tyndales tekst er bevaret uændret i King James-oversættelsen. Mange af de udtryk fra King James-oversættelsen som har præget det engelske sprog, er således udformet af Tyndale og oprindelig trykt i Antwerpen. Ifølge en professor ved navn Latré har Tyndale endda haft større indflydelse på det engelske sprog end Shakespeare!

I sidste halvdel af det 16. århundrede mistede Antwerpen sit tolerante religiøse klima og dermed også sin status som bibeltrykkernes tilflugtssted. Det skyldtes især den forfølgelse som den katolske kirkes modreformation udløste. Ikke desto mindre har Antwerpens første bibeltrykkere, på grund af deres mod og offervilje, medvirket stærkt til at Guds ord i dag er tilgængeligt for bibellæsere overalt i verden.

[Fodnote]

^ par. 28 Thomas Matthew var sandsynligvis et dæknavn for John Rogers, en af Tyndales venner og medarbejdere.

[Illustrationer på side 19]

Ovenfor: Håndsætning; Martin Luther i gang med at oversætte Bibelen; gammelt bykort over Antwerpen

[Illustration på side 20]

Jacob van Liesvelts boghandel

[Illustrationer på side 21]

Jacques Lefèvre d’Étaples og titelbladet i hans bibeludgave fra 1530, trykt i Antwerpen

[Illustration på side 21]

Offentlig afbrænding af engelske bibler i London

[Illustrationer på side 22]

William Tyndale, en side af hans bibel og Miles Coverdale

[Kildeangivelser på side 20]

Side 19: Sætter: Printer’s Ornaments/af Carol Belanger Grafton/Dover Publications, Inc.; Luther: Fra bogen Bildersaal deutscher Geschichte; kort: Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen; side 21: Portræt: Fra bogen Histoire de la Bible en France; bibelside: © Cliché Bibliothèque nationale de France, Paris; afbrænding af bibler: Fra bogen The Parallel Bible, The Holy Bible, 1885; side 22: Tyndale: Fra bogen The Evolution of the English Bible; Coverdale: Fra bogen Our English Bible: Its Translations and Translators