Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når det bliver nat midt på dagen

Når det bliver nat midt på dagen

 Når det bliver nat midt på dagen

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ANGOLA OG ZAMBIA

’NAT midt på dagen? Det er da umuligt!’ vil nogle måske sige. Men det er ikke alene muligt, for i løbet af ti år sker det rent faktisk adskillige gange — nemlig hver gang der er total solformørkelse. Hvad er årsagen til solformørkelse, og hvorfor er dette fænomen så imponerende et syn? For at finde svaret på disse spørgsmål må man kigge nærmere på Månen.

Som bekendt forandrer Månen udseende under sit kredsløb om Jorden. Når Månen og Solen i forhold til os står modsat hinanden på himmelen, ser vi fuldmånen stå op i øst, mens Solen går ned i vest. Efterhånden som dagene går, står Månen senere op hver nat, og på sin vej over himmelen kommer den tættere og tættere på den opgående Sol. Den belyste del af Månen bliver stadig mindre indtil den på et tidspunkt kun er en tynd segl. Når Månen er på himmelen sammen med Solen hele dagen, forsvinder selv denne tynde segl, og Månen, som da har sin mørke side vendt mod Jorden, vil være næsten usynlig. Denne månefase kaldes nymåne. Derefter vender processen, og Månens afstand fra Solen øges indtil det igen bliver fuldmåne. Denne cyklus gentager sig når der er gået godt 29 dage.

Det afgørende element i en solformørkelse er nymånen. Normalt passerer den forbi Solen om dagen uden at vi lægger mærke til det, fordi Månens og Solens baner ikke ligger i samme plan. Men nogle gange står Solen, Månen og Jorden helt på linje. Da rammer Månens skygge Jordens overflade, og det fremkalder en formørkelse.

En solformørkelse er et resultat af et særligt forhold mellem Solen, Månen og Jorden. Solens størrelse er enorm. Dens diameter er cirka 400 gange så stor som Månens. Men bemærkelsesværdigt nok befinder Solen sig omkring 400 gange længere borte fra os end Månen. Derfor ser det for os ud som om Solen og Månen er næsten lige store, og set fra Jorden kan Månen somme tider dække Solen fuldstændigt.

For at en sådan total solformørkelse kan indtræffe, skal Solen, Månen og Jorden ikke blot stå helt præcis på linje, nej, det må også ske i den del af Månens kredsløb hvor den kommer tættest på Jorden. * I de situationer vil spidsen af Månens kegleformede kerneskygge mørklægge en smal stribe af Jordens overflade.

I forbindelse med den totale formørkelse den 21. juni 2001 var kerneskyggen hele 200 kilometer bred. Mørket begyndte sin bane ved solopgang ud for den sydamerikanske østkyst og passerede tværs over Sydatlanten, hvor det nåede sin længste varighed på næsten fem minutter. Efter at have fortsat gennem Angola, Zambia, Zimbabwe og Mocambique endte mørket ved solnedgang øst for Madagaskars kyst. Lad os høre hvordan man oplevede dette kosmiske skyggespil i Angola og Zambia.

 Man forbereder sig til begivenheden

Det var med stor forventning at en masse forskere, amatørastronomer og mange andre rejste til Afrika for at se den første totale solformørkelse i dette årtusind. Og da Lusaka i Zambia var den eneste hovedstad der lå i formørkelsens bane, drog mange dertil.

Det var måske Zambias største turistattraktion nogen sinde. Et par dage inden formørkelsen fandt sted, var Lusaka fyldt med tusinder af besøgende. Man havde truffet forberedelser til denne begivenhed mange måneder i forvejen. Så alt var optaget, både hoteller, campingpladser, private hjem og andre overnatningssteder hvor de mange turister skulle bo.

Lusakas lufthavn var et af de steder hvorfra turisterne kunne iagttage solformørkelsen. De kunne ankomme om morgenen, se begivenheden og rejse igen om aftenen. Fjernsyn og radio havde i mange uger omtalt den kommende ’forestilling’ og gentagne gange advaret om faren ved at se direkte mod Solen. Der blev solgt langt flere beskyttelsesglas (solbriller eller lignende) end forventet, og mange butikker fik udsolgt.

Det første sted formørkelsen ville ramme det afrikanske kontinent, var ved kystbyen Sumbe i Angola. Her ville man kunne se en total solformørkelse på fire og et halvt minut, det højeste antal minutter denne solformørkelse ville vare over land.

I Angolas hovedstad, Luanda, og i andre større byer havde man mange måneder i forvejen opsat plakater som gjorde opmærksom på solformørkelsen og advarede om de farer der ville være forbundet med den. Månens kerneskygge ville bevæge sig hen over midten af landet. Det betød at det i hele Angola ville være muligt at se i det mindste en meget omfattende partiel solformørkelse. For eksempel ville man i Luanda kunne se hele 96 procent af solskiven blive dækket. Myndighederne importerede i samarbejde med private firmaer millioner af en særlig slags solbriller. Mange af dem blev foræret til de fattige.

Kystbyen Sumbe var centrum for de aktiviteter i Angola der knyttede sig til solformørkelsen. Byen ligger på en smal og meget smuk kyststrækning mellem Sydatlanten og Angolas centrale plateau. Egnen omkring Sumbe har i det store og hele været uberørt af de konflikter der har hærget Angola. Så turisterne kom til en uskadt by med cirka 25.000 venlige, udadvendte indbyggere der alle udstrålede varme. For at kunne tage imod alle de besøgende måtte man sørge for flere indkvarteringsmuligheder og spisesteder og en forbedring af energiforsyningen. Der blev afholdt en særlig formørkelses-workshop hvor forskere, ministre og nødhjælpsarbejdere fra Angola og andre lande deltog. På stranden blev der opsat en stor scene. Den skulle bruges til et underholdningsprogram der ville overgå alt hvad man tidligere havde set i byen.

Den store dag oprinder

En af fordelene ved at se solformørkelsen i Angola var at vejret dér er ret tørt i juni måned. Men til folks store forfærdelse drev der skyer ind over Sumbe-området dagen før formørkelsen! Hele aftenen og hen på formiddagen den næste dag var byen indhyllet i et tykt skydække. Måtte man opgive ethvert håb om at komme til at se formørkelsen? Midt på formiddagen begyndte skyerne at spredes, og ved middagstid var himmelen blå og skyfri. Hvilken lettelse! Også i Zambia gav vejret anledning til bekymring. Efterhånden som dagen gryede, blev det tydeligt at det var diset og overskyet. Men dér klarede det også op i rette tid. Lyt til hvordan nogle øjenvidner oplevede forløbet.

Angola: „Vi valgte at se formørkelsen fra et velegnet fremspring med udsigt over havet. Da tiden nærmede sig, stimlede folk sammen på byens strand og på de steder der var forbeholdt dem som gerne ville iagttage begivenheden. Ved middagstid, lige før solformørkelsen skulle begynde, tog mange deres beskyttende solbriller på for at se Månen tage sin første ’bid’ af solskiven. Kort efter begyndte solformørkelsen. Gennem en kikkert eller et teleskop kunne man se adskillige solpletter — sorte områder på Solens overflade. Man kunne se hvordan disse pletter en efter en blev opslugt af skyggen. Efterhånden som formørkelsen skred frem, faldt temperaturen mærkbart, og lyset fik et sælsomt skær. Da  skyggen dækkede den sidste tynde solsegl, blev det mørkt.“

Zambia: „Jehovas Vidners afdelingskontor i Zambia ligger i Makeni i Lusaka, en næsten perfekt beliggenhed hvis man gerne ville iagttage den totale solformørkelse. Klokken 15.07 begyndte Månen at skjule Solen. Skyggebånd bevægede sig hen over husfacaderne. Det lignede bølgende lys. Vinden stilnede af, fuglene holdt op med at synge, og dyrelivet forberedte sig på at gå til ro. Klokken 15.09, et par sekunder før totaliteten, blev Solens skive, som var ved at forsvinde, reduceret til nogle strålende lyspunkter og derefter kun et enkelt. Disse naturfænomener kaldes henholdsvis Bailys perler og diamantringen. * Derefter så man kromosfæren som et lyserødt glimt, efterfulgt af totalitet og mørke!“

Angola: „Da den strålende diamantringseffekt viste sig, fik det nogle til at gispe, andre til at råbe. Klokken 13.48 lokal tid satte totaliteten ind. Folk reagerede vidt forskelligt. Nogle var helt opslugt af at tage billeder. Andre råbte i kor: ’Den er total! Den er total! Den er total!’ Atter andre fløjtede eller kom med udråb af ren og skær forundring da det blev nat midt på dagen. Den varme atmosfære på mange millioner grader strømmede som flagrende bånd ud fra Solen i alle retninger og dannede koronaen. Vi kunne se buer af brændende gasmasser langs Månens mørke rand. Det var som om tiden var fløjet af sted. Pludselig var totaliteten forbi, og en solstråle brød frem fra den anden side af skyggen.

Da solskiven viste sig igen, så vi solpletterne som før var blevet opslugt, dukke frem af mørket en efter en efterhånden som Solen fik sin velkendte runde form tilbage.“

Zambia: „Den totale solformørkelse her varede 3 minutter og 14 sekunder. Der var derfor tid nok til at begivenheden kunne nå at fylde én med ærefrygt. Det var mørkt, men man kunne se et svagt lysskær langs hele horisonten. Selv om himmelen var mørkeblå, kunne  man se flere planeter som sollyset ellers gjorde det umuligt at se — Jupiter og Saturn kunne for eksempel ses som klare lyspunkter. Det mest imponerende ved solformørkelsen var måske Solens korona. Man kunne se den som et lyst rødligt skær omkring en sort skive. Tryllebundet af synet beskrev nogle iagttagere fænomenet som ’storslået og fantastisk’. Gradvis gled Månens skive til side, og mere og mere af Solen blev blotlagt så den uhindret kunne skinne på Jorden igen. Klokken 16.28 var solformørkelsen forbi.“

Hvad man lærte af solformørkelsen

Mange gav bagefter udtryk for hvor stærkt oplevelsen havde virket på dem. I Angola indrømmede en kvinde at hun var blevet dybt rørt af fænomenet. En anden tænkte på den smukke gave Skaberen har skænket os. En anden igen bemærkede at kun en kærlig Skaber kunne stå bag dette betagende fænomen, så folk kunne se og værdsætte den utrolige skønhed der kendetegner Jordens energikilde.

Det var tydeligt at mange i Afrika har stor respekt for Skaberen og Bibelen. Når Jehovas Vidner i byen Sumbe talte med folk om solformørkelsen og nævnte at dette fænomen var én af Skaberens, Jehova Guds, storslåede gerninger, fik indbyggerne stor lyst til at tale om emnet. Mange tog begejstret imod et nummer af Vagttårnet som kort forinden var udkommet, og som netop handlede om Guds storslåede gerninger.

Dette himmelfænomen hjalp millioner af mennesker til i nogle få minutter at glemme deres problemer og i stedet rette opmærksomheden mod noget virkelig opløftende og ærefrygtindgydende. Nogle af dem der overværede dette sjældne, men fantastiske solfænomen, har tænkt på den langt mere storslåede herlighed der omgiver den usynlige Skaber, Jehova.

[Fodnoter]

^ par. 7 Eftersom Månens og Jordens baner er ellipseformede, kan Solens og Månens tilsyneladende størrelse variere en smule alt efter hvor de befinder sig i deres baner. Når Månen i sit kredsløb er længst borte fra Jorden, kan Månens kerneskygge ikke helt nå Jordens overflade. I sådanne tilfælde vil man, hvis man befinder sig på et sted der ligger i forlængelse af Månens kerneskygge, kunne opleve en ringformet formørkelse, det vil sige at Solen er synlig som en strålende ring omkring den mørke måne.

^ par. 19 Det fænomen der er kendt som Bailys perler, skyldes at man lige inden totaliteten kan se de sidste af Solens stråler skinne mellem bjergtoppene på Månens rand. Udtrykket „diamantring“ er en beskrivelse af hvordan Solen ser ud lige inden totaliteten, hvor en lille bitte del af Solen stadig ikke er dækket af Månen. Man ser da noget der ligner en hvid ring med et strålende punkt der funkler som en diamant.

[Diagram på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

→ →

Solen → Månen ⇨ Totalitetszonen ⇨ Jorden

→ →

[Kildeangivelse]

© 1998 Visual Language

[Illustrationer på side 23]

Bailys perler

Totalitet

Diamantringen

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Juan Carlos Casado, www.skylook.net

[Illustration på side 23]

Nogle af dem der så solformørkelsen i Lusaka, Zambia