Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Mod og håb trods katastrofen Jeg er en pige på 17 år. Tusind tak for temaartiklerne „Mod og håb trods katastrofen“. (8. januar 2002) De greb mig og fik mig til at tænke over hvordan tid og tilfælde berører os alle. Jeg er meget ked af at så mange menneskeliv gik tabt.

S.B.R., Danmark

Tak fordi I gengav „Tatianas bøn“. Jeg var stærkt bevæget mens jeg læste artiklerne, men da jeg læste om Tatiana, brast jeg i højlydt gråd. Jeg beder til at de børn der har mistet en af deres forældre under terrorangrebene, må vokse åndeligt så de kan mødes med deres far eller mor igen i den nye verden. Artiklerne hjalp mig til i endnu højere grad at værdsætte det lyse fremtidshåb jeg har som et af Jehovas Vidner.

T.A., Japan

Begivenhederne den 11. september var chokerende for mig og min familie selv om jeg bor så langt væk som i Tyskland. Tre måneder efter tegnede min niårige datter stadig billeder af en flyvemaskine der flyver ind i et højhus. Vi ser frem til den dag hvor sådanne tragedier vil høre fortiden til.

E.G., Tyskland

Da jeg så hvad der skete i New York, bad jeg til Jehova om at han ville styrke de overlevende og indgive ofrenes familier håb. Da jeg læste disse artikler i Vågn op!, så jeg hvordan mine og mange andres bønner var blevet hørt. Bevidstheden om at en ulykke kan komme når som helst, har fået mig til at tage mit liv op til fornyet overvejelse.

M.V., Italien

Vi sætter især pris på øjenvidnernes beretninger. De overlevendes udtalelser fik tårerne frem. Vi beder Jehova hjælpe alle som er blevet berørt, og beder til at de må finde trøst gennem beretningerne i Vågn op! Vi er unge, og de spørgsmål artiklerne stillede, virkede stærkt på os. De fik os til at tænke over vores livsform og den måde vi prioriterer på. Vi håber at I aldrig holder op med at udgive dette blad.

T.M. og A.P., Slovenien

Jeg er 14 år og går i niende klasse. Da jeg læste disse artikler, forstod jeg hvilken frygt der var forbundet med begivenheden. Jeg så folk ofre deres liv for at redde andre mennesker. Fra nyhederne vidste jeg at mange brandmænd havde mistet livet, men det var først nu det rigtig gik op for mig hvad der skete. Jeg græd da jeg læste rammen „Tatianas bøn“. Da jeg gik i syvende klasse, mistede jeg min far på grund af sygdom. „Tatianas bøn“ fik mig til at tænke: ’Er den nye verden lige så virkelig for mig som den er for Tatiana?’ Jeg vil give dette blad til mine lærere i skolen og til mange af mine venner. Jeg håber at I vil blive ved med at udgive disse vidunderlige blade!

H.T., Japan

Nyt layout Det er en glæde at se hvordan opsætningen af Vågn op! er blevet forbedret siden jeg i 1978 begyndte at læse bladet. Da jeg læste udgaven for 8. januar 2002, fangede bladets sider virkelig min opmærksomhed. Titlerne er iøjnefaldende, og billederne er fængslende. Opsætningen gør det nemmere at læse artiklerne. Jeg er sikker på at det nye design vil tiltrække mange flere oprigtige mennesker og give dem lyst til at undersøge sandheden.

V.P.L., Brasilien