Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mere oplyste — men ikke meget klogere

Mere oplyste — men ikke meget klogere

 Mere oplyste — men ikke meget klogere

„Trods videnskabens seneste sejre har mennesket ikke forandret sig meget de sidste to tusind år, og derfor må vi stadig prøve at lære af historien.“ — Kenneth Clark, Civilisation — Et personligt synspunkt.

VIDENSKABEN har i århundredernes løb været årsag til forbløffende fremskridt. Tidsskriftet Time siger at disse fremskridt har „givet millioner af os den højeste levestandard i historien“. Nogle af de største fremskridt er sket inden for lægevidenskaben. I middelalderen „var lægebehandlingen primitiv og barsk,“ siger historikeren Zoé Oldenbourg. „En læge kunne i stedet for at helbrede patienten lige så godt komme til at dræbe ham.“

Ikke altid villige til at lære

Menneskene har ikke altid været villige til at tage ved lære. For eksempel ignorerede mange læger i slutningen af det 19. århundrede tydelige vidnesbyrd om at de selv var med til at overføre sygdomme til deres patienter. De holdt fast ved sundhedsfarlige fremgangsmåder og nægtede at vaske hænder efter hver patient.

Alligevel skete der fortsat fremskridt inden for videnskab og teknologi. Man skulle derfor tro at menneskene på baggrund af tidligere erfaringer havde lært hvordan verden kan gøres til et lykkeligere og mere sikkert sted at være. Men det har de ikke.

Tag for eksempel Europa i det 17. århundrede. Det var en periode der blev kaldt oplysningstiden. Men faktum er at „med al dens rigdom på begavelse inden for kunst og videnskab var der stadig meningsløse forfølgelser og brutale krige, der udkæmpedes med uhørt grusomhed,“ siger Kenneth Clark.

I dag er man stadig ikke meget for at lære af historien så man kan undgå tidligere tiders fejltagelser. Resultatet er at selve vores eksistens på jorden synes at være truet. Forfatteren Joseph Needham mener at situationen nu er blevet så alvorlig, at ’det eneste vi kan gøre, er at håbe på og bede til at galninge ikke udløser kræfter som kan udslette alt liv på jorden’.

Hvordan kan det være at vi mennesker, trods vores intellektuelle formåen og erfaring, stadig befinder os i en verden fyldt med vold og brutalitet? Vil denne situation nogen sinde forandre sig? Det vil de to følgende artikler komme ind på.

[Kildeangivelser på side 3]

FORSIDE: Kanoner, Første Verdenskrig: U.S. National Archives photo; ofre for Holocaust, Anden Verdenskrig: Robert A. Schmuhl, med tilladelse af USHMM Photo Archives

Side 2 og 3: B-17 bombefly: USAF photo; kvinde: Instituto Municipal de Historia, Barcelona; flygtninge: UN PHOTO 186797/ J. Isaac; en sprængning svarende til 23 kiloton: U.S. Department of Energy photograph