Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Verdens længste vejtunnel

Verdens længste vejtunnel

 Verdens længste vejtunnel

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I NORGE

HAR du lyst til at se imponerende fjelde og betagende fjorde, så kom til Vestnorge! Det er et fantastisk syn. Desuden ser man smalle, snoede veje og mange tunneler der vidner om menneskets opfindsomhed og evner. For nylig færdiggjorde man en ny tunnel — Lærdalstunnelen. Det er verdens længste vejtunnel og den største ingeniørbedrift inden for sit felt. Den er 24,5 kilometer lang og sprængt gennem massiv klippe. Blot efter få minutters kørsel inde i tunnelen har du mere end 1000 meter klippe over dig!

Hvorfor var det nødvendigt at bygge så lang en tunnel? Den er et vigtigt led i hovedforbindelsen mellem de to største byer i Norge, Oslo i øst og Bergen på vestkysten. Der er også andre veje som forbinder disse to byer, men de går over fjeldene og er vanskeligt farbare om vinteren på grund af sne og fygning. Derfor var der behov for en ny rute som ville være farbar i dårligt vejr. I 1992 besluttede det norske storting at der i den nye motorvejsforbindelse skulle være en tunnel mellem de to små kommuner Aurland og Lærdal. Efter fem års byggearbejde blev tunnelen officielt åbnet i november 2000. Hvordan blev denne ingeniørbedrift udført? Hvor sikker er tunnelen? Hvordan er det at køre gennem den? Lad os finde ud af det!

Byggeriets udfordringer

Tunnelen forbinder Lærdal og Aurland, men byggeriet blev faktisk påbegyndt tre steder på samme tid. Et hold begyndte i hver sin ende, og et tredje hold tog fat på at udgrave en 2 kilometer lang ventilationstunnel der skulle møde hovedtunnelen 6,5 kilometer fra indkørselen ved Lærdal. Hvordan kunne holdene koordinere borearbejdet og sikre sig at de kom til at møde hinanden dybt inde i fjeldet? Det nøjagtige udgangspunkt for hvert hold blev bestemt ved hjælp af satellitbaserede navigationssystemer, og inde i tunnelen blev retningen angivet ved hjælp af laserstråler der styrede boreriggene. Derved sikrede man sig at borehullerne til sprængstoffet blev placeret helt nøjagtigt.

Til hver sprængning borede man cirka 100 huller der hver var 5 meter dybe. I disse huller blev der lagt 500 kilo sprængstof. Ved eksplosionen dannedes der omkring 500 kubikmeter knust klippe der blev kørt væk med lastbil. Inden borearbejdet kunne fortsætte, måtte man forstærke vægge og loft med lange stålbolte, og overfladen blev dækket med fiberarmeret sprøjtebeton. Hvert hold arbejdede sig 60-70 meter frem om ugen. Mødet mellem de to hold fandt sted i september 1999. Da de to hold som  borede hovedtunnelen, mødtes, var der en afvigelse på cirka en halv meter imellem dem. Fjorten måneder senere åbnede tunnelen til tiden. Udgifterne var på det tidspunkt løbet op på knap 1 milliard danske kroner.

Hvordan sørgede man for ventilation?

Det er altid en udfordring for tunnelingeniører at sørge for ordentlig udluftning. Da det tager cirka 20 minutter at køre gennem Lærdalstunnelen, er det vigtigt at luften er tilstrækkelig ren at indånde. Hvordan blev den det?

Den 2 kilometer lange ventilationstunnel, som støder til hovedtunnelen 6,5 kilometer fra Lærdalsindkørselen, munder ud i en nærliggende dal og fungerer som en skorsten, eller aftrækskanal. Der kommer frisk luft ind i hovedtunnelen fra begge sider, og den forurenede luft forsvinder ud gennem ventilationstunnelen. I ventilationstunnelen er der installeret to kraftige blæsere, der har en samlet spidsbelastning på 1,7 millioner kubikmeter luft i timen. De bruges til at øge luftstrømmen når luften er særlig forurenet. Dette system forsyner strækningen mellem ventilationstunnelen og Lærdalsindkørselen med tilstrækkelig frisk luft, mens man på den længere strækning mellem Aurlandsindkørselen og ventilationstunnelen måtte gøre noget mere. Der blev derfor installeret 32 mindre blæsere i tunnelens loft for at øge luftstrømmen mod ventilationstunnelen. Men efterhånden som luften strømmede den lange vej fra Aurlandsindkørselen til ventilationstunnelen, blev den mere og mere forurenet. Hvordan blev problemet løst?

Man opførte et rensningsanlæg i en 100 meter lang paralleltunnel 9,5 kilometer fra Aurlandsindkørselen. Denne tunnel blev i begge ender forbundet med hovedtunnelen. Luften i hovedtunnelen suges ind i paralleltunnelen, hvor anlægget fjerner op til 90 procent af luftens indhold af støv og nitrogendioxid.

Ved hjælp af dette ventilationssystem og denne renseproces kan Lærdalstunnelen klare op til 400 biler i timen. Luftkvaliteten bliver kontrolleret af sensorer som også regulerer ventilationssystemet. Hvis forureningen når et uacceptabelt højt niveau, lukker man tunnelen for trafik, men det har indtil videre ikke været nødvendigt.

 Hvor sikker er tunnelen?

Da nogle er bange for at køre gennem en tunnel, og der for nylig er sket alvorlige ulykker og ildebrande i tunneler i Europa, har man prioriteret sikkerheden meget højt. Hvad har man gjort?

Et kontrolcenter i Lærdal overvåger konstant sikkerhedssystemerne i tunnelen, og hvis der opstår en farlig situation, bliver tunnelen lukket. Der er truffet mange foranstaltninger til at tunnelen hurtigt kan lukkes og evakueres. Der er opsat nødtelefoner for hver 250 meter, og to ildslukkere for hver 125 meter. Hvis en ildslukker bliver fjernet fra sin plads, registreres det automatisk af centret, og røde trafiklys advarer bilisterne mod at køre ind i tunnelen, og inde i tunnelen vil skilte og trafiklys dirigere bilisterne den sikreste vej ud. Bilisterne kan vende deres køretøj fordi der er havarinicher for hver 500 meter, og 15 steder er der plads til at vende større køretøjer. Tunnelen er desuden udstyret med et radiosystem der gør det muligt at informere bilisterne over deres bilradio. Tælleapparater og fotosystemer registrerer indgående og udgående trafik. Med den forholdsvis ringe trafik der er i tunnelen, mener vejvæsenet at ovennævnte forholdsregler bidrager til et højt sikkerhedsniveau.

En anderledes køreoplevelse

Hvordan er det at køre gennem tunnelen? Ingeniørerne har lagt stor vægt på at det skal være en positiv oplevelse så bilisterne føler sig trygge og kører mere sikkert. For at nå dette mål er tunnelen blevet udformet med hjælp fra blandt andre trafikpsykologer ved et forskningsinstitut og belysningseksperter. Der er også blevet gjort brug af en simulator.

Hvad blev resultatet? Tunnelen er ikke helt lige. Bløde kurver hindrer bilisterne i at blive døsige, og alligevel er der frit udsyn 1000 meter frem. Kurver gør det også nemmere at bedømme afstanden til modkørende trafik. Den monotone køretur afbrydes af tre store fjeldhaller. Det giver bilisterne en illusion om at køre gennem fire kortere tunneler i stedet for én lang. Der er en særlig belysning i disse haller. Forneden er lyset gult eller grønt, og foroven er det blåt, hvilket giver en fornemmelse af dagslys eller en solopgang. Disse lyseffekter, sammen med god belysning på hele tunnelstrækningen, får de fleste bilister til at føle sig trygge og godt tilpas.

Den enestående oplevelse der ligger i at køre gennem verdens længste vejtunnel står nu åben for bilister i Norge. Vore dages ingeniører har udført den bedrift at skabe en sikker forbindelse mellem Øst- og Vestnorge. Tunnelen vidner om hvad mennesker er i stand til når de bruger deres evner og opfindsomhed på en konstruktiv måde.

 [Diagram/illustration på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tunnelstrækningen

Laerdal ← → Aurland

[Diagram/kort på side 27]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Lærdalstunnelen

Motorveje

↑ Til Lærdal

→ E16 til Oslo

* De mindre blæseres placering

Luftstrømmens retning

fjeldhal

Ventilatorstation → ventilationstunnel

*

fjeldhal

*

luftrensningsanlægget

*

fjeldhal

*

*

Luftstrømmens retning

Aurland

↓ E16 til Bergen

1 mile

1 kilometer

[Kildeangivelse]

Statens Vegvesen, Sogn og Fjordane

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NORGE

Lærdalstunnelen

Bergen E16 OSLO

[Illustration på side 25]

Lærdalsindkørselen

[Illustration på side 25]

En skitse af luftrensningsanlægget

[Illustration på side 25]

Et tværsnit af tunnelen der viser de stålbolte som forstærker vægge og loft

[Illustration på side 26]

Der er cirka 100 nødtelefoner og næsten 400 ildslukkere i tunnelen

[Illustration på side 26]

I tre fjeldhaller er der særlige lyseffekter

[Kildeangivelser på side 24]

Set fra luften: Foto: Leiv Bergum; luftrensningsanlæg: ViaNova A/S; alle andre fotos på side 24-26: Statens vegvesen, Sogn og Fjordane