Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Rotter og mennesker i kapløb om føden

Ifølge Australiens nationale forskningsagentur (CSIRO) fødes der ti rotter hver gang der fødes et barn. Det betyder at når der hver dag er 360.000 nye menneskemunde der skal mættes, er der også 3.600.000 nyfødte rotter som kræver føde. Indonesien har for eksempel en befolkning på cirka 230 millioner indbyggere, og 60 procent af dem er afhængige af ris. Rotterne æder omkring 15 procent af rishøsten hvert år. „I realiteten ville den ris rotterne spiser, være nok til at brødføde mere end 20 millioner indonesere i et helt år,“ siger dr. Grant Singleton der er forsker ved CSIRO.

 Kyllingesuppe — ’naturmedicin’ mod forkølelse

I mange år har kyllingesuppe været et gammelt husråd mod åndedrætsbesvær, for eksempel i forbindelse med forkølelser. I bogen Mad — din mirakelmedicin forklarer dr. Irwin Ziment, der er lungespecialist på et universitetshospital i Los Angeles, hvilken gavnlig virkning kyllingesuppen har: „Ligesom andre proteinrige fødemidler indeholder kyllingen fra naturens hånd en aminosyre kaldet cystein, som bliver frigjort når man tilbereder suppen. Cystein har en bemærkelsesværdig lighed med lægemidlet acetylcystein, der findes i de hostemidler som bliver ordineret til patienter med bronkitis og luftvejsinfektioner.“ Lægemidlet er oprindelig udvundet af kyllingefjer og kyllingeskind. Det virker slimløsnende på sejt slim i næsen, svælget og lungerne. Kyllingesuppe virker på nogenlunde samme måde. Hvis man ønsker at suppen skal have endnu større effekt, kan der ifølge dr. Ziment tilsættes hvidløg, løg og stærke krydderier, som for eksempel chili.

Er franskmænd godtroende?

Til trods for at franskmændene har ry for at være rationalister, tror mange af dem stadig på det overnaturlige. Ifølge den franske avis Le Monde har forskere fundet ud af at „en tredjedel af befolkningen tror at deres stjernetegn bestemmer deres karaktertræk, og en fjerdedel tror på horoskoper“. Omkring halvdelen tror på troshelbredelse og telepati. Forbavsende nok viste undersøgelsen at interesse for videnskab ikke udelukker troen på det overnaturlige. Derimod var de som vidste meget lidt om videnskabelige emner, tilbøjelige til at være mindre godtroende end dem med stor videnskabelig indsigt.

Dræbende hedeslag

Som en kommentar til den amerikanske sportsstjerne Korey Stringers død som følge af hedeslag, forklarer bladet Time at ved stærk fysisk udfoldelse i fugtig varme fordamper sveden ikke hurtigt nok til at køle kroppen ned. Det kan føre til hedeslag, som er kendetegnet ved en livsfarlig temperaturstigning. Symptomer på at et hedeslag er på vej, kan være svimmelhed, hovedpine, kvalme, mathed, mental forvirring, hurtig puls og varm, tør, blussende hud. Her kræves en øjeblikkelig nedkøling af kroppen med isvand, isposer eller andet for at redde personens liv. Men det er bedre at forebygge end at helbrede. „Undgå at motionere i den varmeste tid på dagen. Gå med luftigt, løsthængende tøj. Husk også at få rigeligt med væske,“ især vand, siger Time. „Alkohol, te og cola, som er vanddrivende, kan i virkeligheden medføre at man mister væske.“

Tobaksfirmaer fører kunderne bag lyset

Hidtil skjulte papirer fra tobaksfirmaer afslører nu at disse firmaer „med fuldt overlæg har vildledt rygere til at tro at deres cigaretter indeholder mindre tjære og nikotin end de i virkeligheden gør,“ meddeler det engelske blad New Scientist. I 1990 kom EU med et direktiv om at tjæreindholdet i en cigaret højst måtte være 15 milligram. Også for indholdet af nikotin blev der sat en øvre grænse. Dokumenter fra et tobaksfirma viser at firmaet, i stedet for at ændre på cigaretterne, med fuldt overlæg ændrede på de metoder der bruges ved måling af indholdsstoffer. Hvordan kunne de slippe godt fra det? Det kunne lade sig gøre fordi „tobaksfirmaerne har afgørende indflydelse på den tobakskomité der fastsætter sådanne prøver,“ rapporterer New Scientist. Stella Bialous fra Verdenssundhedsorganisationen udtaler: „Det viser hvor værdiløse sådanne direktiver er med hensyn til at beskytte offentligheden.“

Den ældste trykte reklame

Kinesiske arkæologer har fundet verdens ældste trykte reklame indtil dato, rapporterer den kinesiske internetavis People’s Daily Online. To stykker indpakningspapir er blevet fundet i en grav i den kinesiske provins Hunan. Papirerne er omkring 700 år gamle og er øjensynlig blevet brugt til indpakning af farvepigmenter til oliemaling. „Øverst til højre på papiret kan man se 70 kinesiske tegn som beskriver varens art, dens kvalitet og dens særlige egenskaber. Også butikkens adresse er trykt på papiret,“ siger rapporten. Ordlyden i reklamen minder meget om vor tids annoncer. Brudstykker fra reklamen lyder: „Farvetonen på vores produkt er helt enestående i sammenligning med andre oliefarver.“ Avisen peger på at Europa fik sit første papir i det 12. århundrede, og at Gutenberg først opfandt bogtrykkerkunsten i det 15. århundrede. Avisen fortsætter: „Papirfremstilling i Kina kan spores helt tilbage til år 105 efter vor tidsregning, da Ts’ai Lun for første gang fremstillede et papirark. Allerede i det 9. århundrede kunne kineserne trykke ved hjælp af træplader.“

Kirker driver forretning

Da antallet af kirkegængere i USA ikke er steget og bidragene samtidigt er faldet, har kirkerne måttet skaffe sig penge på anden måde, for eksempel ved at drive forretning, for at kunne betale deres udgifter. „Det er vejen frem for enhver driftig kirke,“ siger Stephen Munsey, præst ved Family Christian Center i Munster i Indiana. Ifølge The Wall Street Journal spænder kirkernes forretningsaktiviteter lige fra at sælge kaffe og kager i forhallen til at drive restaurant uden for kirkebygningen. En kirke i Jacksonville i Florida åbnede et indkøbscenter i nærheden af kirkebygningen. I centret er der et rejsebureau, en skønhedssalon og en restaurant hvor der serveres afro-amerikansk mad. Kirkens grundlægger og biskop, Vaughn McLaughlin, siger: „Jesus ønsker at de gaver han har givet os, skal give afkast.“ Han tilføjer at kirkens forretningsforetagender i år 2000 indbragte over to millioner dollars.

Er hash harmløst?

„Påstande om at cannabis (hash/marihuana) er harmløst, er blevet gendrevet i en rapport hvori der advares om at hash bliver stadigt stærkere og kan føre til langvarige sundhedsskader,“ oplyser Londonavisen The Independent. Professor Heather Ashton fra Newcastle University i England siger: „Hash påvirker næsten hele organismen. Den virker på samme måde som en blanding af alkohol, opium, nervepiller og stoffer der giver hallucinationer.“ Hash er kendt for at forringe køreevnen i alvorlig grad, fremprovokere akut psykisk sygdom, som for eksempel skizofreni, og skade lungerne fem gange så meget som almindelige cigaretter. I nogle tilfælde kan hash endog forårsage sjældne former for strubekræft, og i andre tilfælde kan det føre til fatale hjerteanfald hos unge. I 1960’erne indeholdt en marihuanacigaret almindeligvis 10 milligram THC, et stof som påvirker hjernen. „Nu, hvor der findes mere moderne metoder til at dyrke og forædle planterne med, kan en marihuanacigaret indeholde 150 milligram THC og helt op til 300 milligram hvis det er blandet med hasholie,“ forklarer avisen.

Forstår du hvad lægen siger?

„Læger og patienter har svært ved at kommunikere,“ siger den brasilianske avis Folha de S. Paulo. Ifølge en undersøgelse foretaget på en pædiatrisk skadestue på et hospital i São Paulo, har det vist sig at 25 procent af de forældre der kom med deres barn, gik derfra uden at have forstået diagnosen; 24 procent kunne ikke læse recepten på grund af lægens ulæselige håndskrift, og 90 procent kunne ikke huske lægens navn. Der er flere grunde til denne kommunikationsbrist. Eksempelvis „hurtig og upersonlig“ konsultation, der efterlader patienten „mistroisk og utilfreds med lægens diagnose“, overdreven brug af lægejargon og den omstændighed at nutidige medicinske undersøgelser gør det unødvendigt for lægen at stille så mange spørgsmål som tidligere. Ifølge rapporten anfører en læge endnu en grund: Det „følelsesmæssige panser“ som mange læger må iføre sig „for ikke at lade sig påvirke for meget af det de oplever omkring smerte, lidelse, ængstelse og frygt for døden“.