Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Videnskab og religion kan forenes

Videnskab og religion kan forenes

 Videnskab og religion kan forenes

„Videnskab og religion betragtes ikke længere som uforenelige.“ — The Daily Telegraph, London, den 26. maj 1999.

BÅDE videnskab og religion i deres ædleste form søger at nå frem til sandheden. Videnskaben åbenbarer en verden af uovertruffen orden, et univers som bærer tydeligt præg af at der står en intelligens bag. Sand religion giver disse opdagelser mening ved at lære at det er Skaberen der er ophav til den planmæssighed som kommer til udtryk i den fysiske verden.

„Jeg har erfaret at religion øger min forståelse af og respekt for videnskaben,“ siger molekylærbiologen Francis Collins. Han fortsætter: „Når jeg opdager et eller andet i forbindelse med menneskets genom, fyldes jeg med ærefrygt på grund af livets mysterium. Jeg siger til mig selv: ’Hvor er det fantastisk! Indtil nu er det noget kun Gud har kendt til!’ Det er en dejlig og bevægende følelse som hjælper mig til at værdsætte og have respekt for Gud og til at få større udbytte af videnskaben.“

Hvordan kan man forene videnskab og religion?

En evig søgen

Acceptér at der er grænser for hvor stor viden vi kan få: Menneskets søgen efter svar angående tidens og rummets uendelighed vil aldrig holde op. Biologen Lewis Thomas siger: „I betragtning af at vi er nogle utroligt nysgerrige skabninger der er interesserede i gå på opdagelse, undersøge vores omgivelser og forsøge at forstå tingene,  tror jeg ikke at processen nogen sinde får ende. Vi vil aldrig finde løsningen. Jeg kan ikke tænke mig at vi nogen sinde kommer dertil at vi drager et lettelsens suk og siger: ’Nu forstår vi det hele.’ Det vil altid ligge uden for vores rækkevidde.“

Der er heller ingen ende på menneskets søgen efter oplysninger om en religiøs sandhed. Bibelskribenten Paulus siger: „Nu ser vi kun gådefulde billeder i et spejl . . . Nu er min kundskab kun delvis.“ — 1 Korinther 13:12, The New English Bible.

Men en ufuldstændig viden om både religiøse og videnskabelige emner forhindrer os ikke i at nå frem til fornuftige slutninger baseret på de kendsgerninger vi rent faktisk har. Man behøver ikke at have en detaljeret viden om Solens oprindelse for at være absolut sikker på at den står op i morgen.

 Lad kendsgerningerne tale for sig selv: I vores søgen efter svar må vi lade os lede af pålidelige principper. Hvis ikke vi holder os til de højeste normer for bevisførelse, kan vi let blive ført på vildspor i vores søgen efter en videnskabelig og en religiøs sandhed. Realistisk set kan ingen af os undersøge og vurdere alle de videnskabelige oplysninger og idéer der findes i verden. Bibelen, derimod, indeholder en lettilgængelig samling af åndelige anvisninger som vi kan tage op til overvejelse. Og denne bog underbygges af kendsgerninger. *

I forbindelse med kundskab i almindelighed kræver det en indsats at skelne mellem kendsgerninger og spekulation, mellem realiteter og bedrag — både inden for videnskab og inden for religion. Som bibelskribenten Paulus tilrådede, må vi afvise „modsigelserne i den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. (1 Timoteus 6:20) Videnskaben og Bibelen kan forenes hvis vi lader kendsgerningerne tale for sig selv; derved undgår vi gætværk og spekulation. Desuden må vi undersøge hvordan de enkelte kendsgerninger støtter og supplerer hinanden.

Når man for eksempel forstår at Bibelen bruger udtrykket „dag“ om tidsenheder af forskellig længde, kan man slutte at beretningen i Første Mosebog om de seks skabelsesdage ikke behøver at være i modstrid med videnskabens konklusion, nemlig at Jorden er cirka fire og en halv milliard år gammel. Ifølge Bibelen havde Jorden eksisteret i et ikke nærmere angivet tidsrum før skabelsesdagene begyndte. (Se rammen „Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?“)  Selv hvis videnskaben reviderede sin opfattelse og angav en ny alder på vores planet, ville oplysningerne i Bibelen stadig holde stik. I stedet for at modsige Bibelen giver videnskaben os faktisk en mængde supplerende informationer om den fysiske verden, både dens nutidige og dens fortidige beskaffenhed.

Tro, ikke lettroenhed: I Bibelen finder man oplysninger om Gud og hans hensigt som ikke fås andre steder. Hvorfor skulle vi stole på denne bog? Bibelen tilskynder os til at efterprøve dens nøjagtighed. Det vil være klogt at overveje dens historiske ægthed, dens praktiske værdi og dens troværdighed samt bibelskribenternes oprigtighed og ærlighed. Hvis man undersøger Bibelens nøjagtighed, herunder dens udsagn af videnskabelig art og — noget der virker endnu mere overbevisende — de hundredvis af profetier som er gået i opfyldelse frem til i dag, kan man få en fast tro på at den er Guds ord. At tro på Bibelen har ikke noget med lettroenhed at gøre, men indebærer at man har en velunderbygget tillid til dens nøjagtige udtalelser.

Respektér videnskaben; erkend værdien af religiøs tro: Jehovas Vidner opfordrer alle fordomsfri mennesker, både de videnskabeligt orienterede og de religiøse, til at søge efter sandheden inden for begge områder. I deres menigheder fremmer de en sund respekt for videnskaben og for videnskabelige kendsgerninger foruden troen på at religiøs sandhed kun findes i Bibelen, som meget direkte og med overvældende vidnesbyrd hævder at være Guds ord. Apostelen Paulus siger: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Thessaloniker 2:13.

Men ligesom det er tilfældet inden for videnskab, er religion blevet infiltreret med løgn og andet skadeligt. Det betyder at der findes både sand religion og falsk religion. Derfor har mange mennesker forladt de store anerkendte trossamfund for at slutte sig til Jehovas Vidners kristne menighed. De er blevet skuffede over deres tidligere trossamfunds manglende villighed til at forkaste legender og menneskeskabte traditioner til fordel for fakta og åbenbarede sandheder.

Takket være et indgående kendskab til Skaberen, sådan som han åbenbares i Bibelen, og til det han vil gøre for menneskeheden og den Jord vi bor på, føler sande kristne desuden at de har fundet den virkelige mening med livet. Jehovas Vidner har ud fra Bibelen fået fornuftige svar på spørgsmål som: Hvorfor er vi her? og Hvor går vi hen? De vil med glæde dele disse oplysninger med dig.

[Fodnote]

^ par. 10 Se Bibelen — Guds ord eller menneskers?, udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme på side 10]

Var skabelsesdagene almindelige dage på 24 timer?

Nogle fundamentalister hævder at kreationisme kan forklare Jordens historie før menneskets tilblivelse. De påstår at hele det fysiske skaberværk blev dannet på blot seks dage a hver 24 timer, og at det skete for mellem 6000 og 10.000 år siden. Men derved fremfører de en lære som der ikke er belæg for i Bibelen, og som har fået mange til at nedgøre denne bog.

Sigter ordet „dag“ i Bibelen altid til en bogstavelig dag på 24 timer? I Første Mosebog 2:4 tales der om „den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Denne ene dag omfatter alle de seks skabelsesdage der nævnes i det første kapitel i Første Mosebog. Ifølge Bibelens sprogbrug er en dag en afgrænset tidsperiode; den kan være tusind år eller mange tusind år. Bibelens skabelsesdage kan hver have haft en længde på flere tusind år. Dertil kommer at Jorden allerede eksisterede da skabelsesdagene begyndte. (1 Mosebog 1:1) På dette punkt er Bibelens beretning altså forenelig med sand videnskab. — 2 Peter 3:8.

Molekylærbiologen Francis Collins siger angående påstanden om at skabelsesdagene var almindelige dage på 24 timer: „Kreationismen har skadet seriøs gudstro mere end noget andet i nyere tid.“

[Ramme på side 11]

Har videnskaben en bedre etik end religionen?

Mange videnskabsfolk har forståeligt nok taget afstand fra al religion på grund af religionens modstand mod videnskabelige fremskridt, dens frygtelige historie og dens hykleri og grusomhed. Professor i mikrobiologi John Postgate siger: „Verdensreligionerne har . . . stået bag rædselsvækkende gerninger såsom menneskeofringer, korstog, pogromer og kætterforfølgelser. I vor tid er denne mørke side af religionen blevet et farligt element, for i modsætning til videnskaben er religionen ikke neutral.“

Efter John Postgates mening viser en sammenligning mellem denne mørke side af religionen og videnskabens formodede rationalitet, objektivitet og ligevægt at „videnskaben i dag har en bedre etik end religionen“.

Er det rigtigt? Svaret er nej. John Postgate indrømmer selv at „der også forekommer jalousi, begærlighed, fordom og misundelse i forskerverdenen“. Han tilføjer at „der findes eksempler på forskere der har begået mord i videnskabens navn, sådan som det var tilfældet i Nazityskland og i japanske fangelejre“. Og efter at tidsskriftet National Geographic havde sat en journalist til at undersøge hvordan det var gået til at en artikel om et forfalsket fossil var kommet i bladet, kunne journalisten „fortælle én lang beretning om misforstået diskretion og malplaceret tillid, store meningskampe, selvforherligelse, ønsketænkning, naive antagelser, menneskelige fejl, stædighed, manipulation, bagtalelse, løgn [og] korruption“.

Dertil kommer at videnskaben har givet menneskeheden frygtelige redskaber til krigsførelse, som for eksempel biologiske våben, giftgasser, atombomber og fjernstyrede missiler.

[Illustration på side 8, 9]

Myretågen, fotograferet fra Hubble-rumteleskopet

[Kildeangivelse]

NASA, ESA og The Hubble Heritage Team (STScI/AURA)

[Illustrationer på side 9]

Videnskaben har åbenbaret en verden som bærer tydeligt præg af at der står en intelligens bag

[Illustration på side 10]

Jehovas Vidner har respekt for både Bibelen og sand videnskab